Personlige værnemidler på arbejdspladsen kan være en vigtig del af et sikkert arbejdsmiljø, idet de beskytter medarbejderne under specifikke forhold og opgaver.
Men værnemidler bør i virkeligheden ses som ”sidste udvej”; arbejdsmiljøproblemer, risici og farer bør som udgangspunkt løses på anden vis, hvis muligt. Hvis ikke, er personlige værnemidler selvfølgelig et godt middel til at beskytte medarbejderne.
Personlige værnemidler er beregnet til beskyttelse af en person, mens man udfører enhver form for potentielt farligt arbejde. Et personligt værnemiddel er et stykke sikkerhedsudstyr, der skal beskytte dig mod forskellige former for farer eller risici, når du udfører et stykke arbejde. Værnemidler inkluderer sikkerhedsbriller, hjelme, handsker, kitler, åndedrætsværn m.m.
Hvad betyder PPE?
PPE står for Personal Protective Equipment og er en fælles betegnelse for produkter, der beskytter brugere fra risici på arbejdet, i hjemmet eller i fritiden.
De personlige værnemidler, du stiller til rådighed for medarbejderne, skal yde den beskyttelse, som er nødvendig i den pågældende situation. Det virker nok som logik for burhøns, men det er ikke altid selvskrevet. F.eks. er det essentielt, at et åndedrætsværn sidder ordentligt og slutter tæt på den person, der anvender det, hvis det skal yde den nødvendige beskyttelse.
Et værnemiddel skal være egnet til den specifikke arbejdsopgave, det skal bruges i – og ikke andet. Hvis et værnemiddel har flere forskellige egenskaber, risikerer du, at det ikke egner sig 100% til den opgave, det er tiltænkt, eller at det skaber unødvendige gener.
Og det leder os til det næste meget logiske punkt, nemlig at et værnemiddel selvfølgelig ikke skal genere brugeren mere end højst nødvendigt for at have den ønskede effekt (og helst slet ikke).
I april 2018 trådte den nye PPE-forordning, der omhandler personligt beskyttelsesudstyr i kraft. Formålet med forordningen er at fastsætte en række fælles krav for konstruktion og fremstilling af personlige værnemidler. Det betyder bl.a., at alle personlige værnemidler, der udbydes på det europæiske marked, skal være CE-mærket af producenten for at være godkendte.
Når du køber personlige værnemidler, bør leverandøren sørge for, at der medfølger en brugsanvisning, så du og dine medarbejdere kan se, hvordan det skal anvendes, opbevares og vedligeholdes.
Har dine medarbejdere opgaver, der kræver brug af værnemidler, er det naturligvis arbejdspladsens opgave at instruere medarbejderne i, hvordan de bruger dem korrekt. Det gælder både, hvad de tager værnemidlerne på, hvordan de tager dem af, og hvordan de passer bedst muligt på dem.
I Danmark har vi en Arbejdsmiljølov, der har til formål at sikre et sikkert og sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Det at stille de rette nødvendige personlige værnemidler til rådighed for medarbejderne kan være essentielt for at skabe dette sikre arbejdsmiljø og dermed overholde lovgivningen. Men hvordan finder du ud af, hvilke værnemidler dine medarbejdere har brug for?
Det gør du f.eks. ved at lave en risikovurdering på din arbejdsplads.
For at skabe et godt, sikkert og sundt arbejdsmiljø er der en række værktøjer, du som arbejdsgiver kan benytte dig af – herunder APV (også kaldet arbejdspladsvurdering og/eller risikovurdering). Læs vores artikel om hvor ofte du skal lave en APV her.
Det er ifølge Arbejdsmiljøloven et krav, at alle virksomheder med ansatte udarbejder en APV for alle arbejdsmiljøforhold i virksomheden. Derudover foreskriver loven, at der skal laves en kemisk risikovurdering på alle arbejdspladser, der håndterer, opbevarer eller producerer kemiske stoffer og produkter, der enten er farlige eller bliver farlige gennem måden, de anvendes på.
Risikovurderingen kortlægger alle arbejdspladsens risici forbundet med en arbejdsopgave eller funktion. En risiko er et udtryk for sandsynlighed og konsekvens ved en uønsket situation, som potentielt kan føre til et uheld, hvis den ikke stoppes undervejs. Derfor vil vi prøve at stoppe risikoen ved at lave en vurdering af de risici, der er forbundet med et givent område.
Den kemiske risikovurdering hjælper dig med at kortlægge, hvilke stoffer og materialer I bruger på arbejdspladsen, hvilke der er farlige (her kan I bruge sikkerhedsdatablade til orientering), og hvor meget I bruger dem. Først når du ved dette, kan du tage de rette foranstaltninger.
Læs vores komplette guide til kemisk risikovurdering/APV her >
Til en start bør du overveje, om nogle af risiciene kan mindskes og arbejdssikkerheden forbedres ved at gøre tingene anderledes – det kan f.eks. være ved at udskifte produkter til nogen, der er mindre farlige. Når du har gjort dette, er næste skridt at sikre, at dine medarbejdere kan løse deres opgaver på sikker vis under de forudsætninger, der er. Og det gør du bl.a. ved at stille de rette værnemidler til rådighed.
Med vores software kan du samle alle arbejdsmiljøopgaver i ét system og på den måde skabe mere overblik og struktur over dit APV-arbejde samt din kemikaliesikkerhed.