EcoOnline Blog

Pskyisk arbejdsmiljø: Hvad du bør vide | EcoOnline

Skrevet af Michelle Bjerg | 19. oktober 2023

Det er lovpligtigt at omfatte det psykiske arbejdsmiljø i arbejdsmiljøarbejdet for danske virksomheder – fuldstændig på niveau med det fysiske arbejdsmiljø. I oktober 2023 har Arbejdstilsynet givet til danske virksomheder 853 tilsynsreaktioner vedrørende det psykiske arbejdsmiljø.

I dette indlæg kigger vi på det psykiske arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen, herunder

  • hvad det psykiske arbejdsmiljø dækker over
  • hvad et godt psykisk arbejdsmiljø er
  • hvad lovgivningen siger om det psykiske arbejdsmiljø
  • hvem der har ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø, og hvad du og din arbejdsplads kan gøre for at bidrage til et godt psykisk arbejdsmiljø.

 

Hvad dækker det psykiske arbejdsmiljø over?

De fysiske og ergonomiske faktorer kan være lettere at identificere og tage og føle på.

De psykiske faktorer er ofte sværere at ’få øje på’ – og også sværere at snakke om. Men det psykiske arbejdsmiljø er mindst lige så vigtigt som det fysiske, hvis du ønsker at skabe en god, sund og tryg arbejdsplads for alle de ansatte.

Ifølge Arbejdstilsynet er det psykiske arbejdsmiljø:

”... et samspil mellem psykologiske og sociale forhold på arbejdspladsen og de enkelte medarbejdere. Det samspil kan påvirke medarbejdernes fysiske og psykiske helbred både positivt og negativt.”

Men hvad dækker det over?

Det omhandler bl.a. faktorer som:

  • arbejdsopgaver
  • det sociale fællesskab
  • samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere
  • omgangstonen og kommunikation

Alle disse faktorer og samspillet mellem dem kan have stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

Overordnet set kan de psykiske forhold være sværere at definere sammenlignet med de fysiske, og de kan også være sværere at lokalisere. Det handler nemlig om den enkelte medarbejders følelsesregister. Hvis medarbejderne er under pres, kan det forårsage mistrivsel, stress, opsigelser og sygemeldinger, hvilket fører til et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men ’at være under pres’ er en meget individuel følelse, og grænsen for, hvornår man føler sig under pres eller utilpas er også individuel. Samtidig kan det svinge og påvirkes af faktorer udenfor arbejdspladsen, som fx ting, der foregår i det private.

 

Hvad er et godt psykisk arbejdsmiljø?

Her er nogle bud på, hvad der er med til at definere et godt psykisk arbejdsmiljø:

  • Medarbejdere, som er glade for at møde ind på arbejde
  • Et godt samarbejde mellem kollegaer og ledelsen
  • Meningsfulde og tydeligt definerede arbejdsopgaver
  • Kravene til medarbejderne passer sammen med de ressourcer, der bliver givet
  • Medarbejdere har tillid til ledelsen
  • Medarbejdere føler sig set, støttet og anerkendt for deres indsats
  • Medarbejdere har indflydelse og mulighed for at udvikle sig
  • Der er en tryg, glad og tillidsfuld omgangstone blandt medarbejderne
  • Selv når arbejdet er slut, har medarbejderne overskud til andre gøremål

Ingen arbejdsplads ønsker at have et dårligt psykisk arbejdsmiljø, men indsatsen for at skabe det gode psykiske arbejdsmiljø kan være nedprioriteret. Hvis du ønsker at bevare eller forbedre trivslen blandt dine medarbejdere, skal du og de rette interessenter derfor prioritere trivslen og sætte ressourcer af til formålet.

Hvordan skaber du så et godt psykisk arbejdsmiljø, hvis det halter, eller hvis det har været nedprioriteret?

Der er mange måder, hvorpå I kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. For at komme i mål er det vigtigt, at der er en systematik i indsatsen.

Hvis I har opdaget et problem, skal I få udarbejdet en handlingsplan for, hvordan problemet kan løses eller forbedres, og hvem der har ansvaret for hvad. Der skal også være en opfølgning på, om problemerne er blevet løst.

Det er essentielt, at I tydeligt kommunikerer til medarbejderne, hvad der sker, og hvordan I har tænkt jer at løse de problematikker, som I er blevet opmærksomme på.

Læs også ’Hvad er et godt arbejdsmiljø?’ her >

 

Hvad siger lovgivningen om det psykiske arbejdsmiljø?

I arbejdsmiljøloven, som alle virksomheder er omfattet af, er der vejledninger og krav for både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. De to områder er på lige fod med hinanden og skal begge prioriteres lige højt.

Som arbejdsgiver skal du tilstræbe dig på at skabe et arbejdsmiljø, der er sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt – fysisk såvel som psykisk. Dette er et lovmæssigt krav.

Du skal derfor tage det meget alvorligt, hvis du opdager, at dine medarbejdere ikke trives, uanset hvad grunden(e) er. Det er dit ansvar at rette op på det.

 

Hvem har ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø?

Uanset hvad vores arbejdsopgaver er i en virksomhed, har vi alle indflydelse på, hvordan arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø ser ud. Det er en fællesopgave, som vi alle tager del i.

Dog er det juridisk set ledelsen, arbejdsgiveren og ejerne, der har ansvaret for, at medarbejderne har det godt. Det er dem, der skaber rammerne for den gode arbejdsplads.

Det er derfor ledelsen, som sidder med ansvaret for at få rettet op på de ting, der ikke spiller. De skal sørge for at prioritere, at der bliver handlet og fulgt op på problemstillingerne.

Hvis virksomheden er stor nok, har de en lovpligtig arbejdsmiljørepræsentant (eller flere) og en arbejdsmiljøorganisation, som kan varetage opgaven.

 

Hvad kan årsagerne være til et dårligt psykisk arbejdsmiljø?

Der kan være mange årsager til et dårligt psykisk arbejdsmiljø. De kan variere fra virksomhed til virksomhed, fra afdeling til afdeling, fra team til team og fra ansat til ansat. Det er essentielt, at du finder ud af, hvilke årsager der gør sig gældende for din situation.

Det kan være årsager som:

  • pressede deadlines
  • meningsløse eller dårligt definerede opgaver
  • urealistiske forventninger og manglende tillid til ledelsen
  • chikane og krænkende adfærd
  • mobning og dårlig omgangstone blandt medarbejderne og/eller ledelse
  • organisatorisk omstrukturering
  • social kapital
  • manglende anerkendelse
  • sammenholdet blandt medarbejderne
  • stor udskiftning blandt medarbejderne". Det gælder også for fysiske og ergonomiske årsager samt den generelle sikkerhed.

Du skal derfor have lokaliseret, hvor problemerne er. Herefter skal du klargøre, hvordan de adskiller sig fra hinanden, og hvordan de alligevel er forbundne.

Pst! Læs også om, hvordan distancearbejde kan påvirke trivslen her >

 

Husk også medarbejdernes privatliv

Når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø, er det essentielt, at du ser på dine medarbejdere som hele mennesker.

Det vil sige, at deres privatliv også vil spille en rolle i deres trivsel på arbejdspladsen. Det kan være alt fra skilsmisse og sygdom til flytning og dødsfald.

Uanset hvor dygtige dine medarbejdere er, eller hvor professionelle de kan fremstå, er det urealistisk at antage, at de kan adskille privatlivets tanker, oplevelser og følelser fra arbejdspladsen. Og dette gælder også omvendt.

 

Hvordan kan din arbejdsplads forbedre det psykiske arbejdsmiljø?

Dialog, åbenhed og tryghed.

Det virker måske fluffy og en anelse naivt, men al trivsel starter med en dialog. Og for, at man kan starte en dialog, kræver det, at medarbejderne føler sig trygge i at ytre sig samt en åbenhed på arbejdspladsen, der inviterer til dialog.

Ledelsen og arbejdsgiveren skal starte dialogen og udvise interesse i, hvad deres medarbejdere har at sige. Medarbejdere skal turde at snakke højt om det, der trykker.

Der er mange måder, det kan gøres på. Det kan bl.a. være via:

Dette er værktøjer og indsatser, som en arbejdsplads skal prioritere at gøre regelmæssigt. Nogle af opgaverne ligger hos arbejdspladsens arbejdsmiljøorganisation, og andreos ledelsen (både top- og mellemledelse).

Og så er det vigtigt at følge initiativerne og indsatserne til dørs. Ellers risikerer du at forværre situationen, da medarbejderne ikke vil føle sig hørt.

Læs også indlægget ’Trivselsundersøgelser – Hvad, hvorfor og hvordan?’ >

 

Hvordan kan du personligt bidrage til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Det gode arbejdsmiljø er noget, vi skaber sammen. Det skal starte hos ledelsen og bakkes op af ledelsen, men alle medarbejdere tager del i det. Hvor meget du selv kan gøre, handler selvfølgelig om den position, rolle og de arbejdsopgaver, du har på din arbejdsplads samt dit personlige overskud. Men der er altid noget, du kan gøre.

Det kan fx være:

  • at lytte til din krops faresignaler og handle på dem
  • at være opmærksom på dine kollegaer, og hvilke signaler de udsender
  • at lytte til det, dine kollegaer siger eller forsøger at sige
  • at bidrage til det sociale fællesskab ved at arrangere sociale arrangementer eller spise sammen til frokost
  • at sige fra over for nærmeste leder, HR eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis det bliver for meget (enten på dine egne vegne eller din kollegas)
  • at anerkende dine kollegaer og positive tiltag fra ledelsen
  • at rapportere, når du observerer forhold eller situationer, hvor det psykiske arbejdsmiljø ikke er optimalt.