EcoOnline Blog

Tips til rapportering og registrering af nærved-ulykker

Skrevet af The editorial Team | 16. januar 2020

En nærved-ulykke er en hændelse, der kunne have ført til en ulykke, men ikke gjorde det – ofte på grund af held. Men det er ikke sikkert, at dine medarbejdere er ligeså heldige næste gang.

Livet giver os ikke altid advarsler, men når det gør, skal vi reagere på. Det er langt billigere at forudse og undgå ulykker end at reagere på dem, når de er sket. Og derfor bør I arbejde metodisk med at lære af nærved-ulykker på arbejdspladsen. Hvordan I gør det, kan du læse mere om herunder.

 Se en kort video om nærved-hændelser her:


 

Indholdsfortegnelse

1. Hvad er en nærved-ulykke?
2. Registrering af nærved-ulykker
2.1 Udfordringer ved at 'lokke' medarbejderne til at anmelde nærved-ulykker
2.2 ”HSE-observationer” vs. ”usikre handlinger”
2.3 Skab forståelse for de forskellige kategorier af hændelser
2.4 Systemer til data og registrering af nærved-ulykker
3. Knyt HSE-observationer til medarbejdernes præstationer
4. Ofte stillede spørgsmål

 

Et nærved-ulykke-scenarie fra det virkelige liv

Du går gennem en byggeplads, træder over forlængerledninger og planker fra en stilladsopstilling. Du runder et hjørne og kolliderer næsten med en af dine kollegaer. Han forsøger at undgå kollisionen ved at træde til siden, men spilder sin varme kaffe på sin kedeldragt. Ubevidst træder han et skridt tilbage og skubber til en stabelhylde, så en hammer falder af hylden og lander en centimeter fra hans storetå. 

Ingen kommer til skade i dette tænkte scenarie. Men arbejdstageren har på få sekunder oplevet flere situationer, der kunne have resulteret i en skade. Alle sammen nærved-ulykker, som bør forebygges, så den næste medarbejder ikke bliver offer for en ulykke, der fører til reel person- eller materialeskade.

 

Definition på nærved-ulykker

Lad os skære ind til benet: En nærved-ulykke er en hændelse, der kunne have resulteret i personskade, sygdom eller materielle skader, men af en eller anden grund ikke gjorde det

Der skal altså være sket noget forudgående, før der er tale om en nærved-ulykke. 

Ofte er det et spørgsmål om timing eller rent held, at en nærved-ulykke ikke har ført til reel skade. Og det kan du ikke forlade dig på. Derfor er det essentielt, at I får registreret alle nærved-ulykker, så I kan tage højde for dem, når I risikovurderer arbejdspladsen. Analyse af nærved-ulykker giver dig nemlig indsigt i potentielle problemområder, så du kan træffe kloge beslutninger – og i sidste ende styrke jeres sikkerhedskultur.

Og her er det vigtigt, at I har en klokkeklar proces. For én ting er at sætte et mål om at indrapportere nærved-ulykker; en anden er at få medarbejderne til at gøre det.

Typiske reaktioner på nærved-ulykker:

  • "Der skete jo ikke noget,"
  • "Det er bare et blåt mærke"   
  • "Det er bøvlet, og jeg har ikke tid til at gøre noget ved det"

Du skal gøre det nemt for dine kollegaer, så de ikke bliver fanget i tunge processer, der skubber dem til at springe over, hvor gærdet er lavest. Det kan du for eksempel gøre med EcoOnlines software til hændelsesrapportering. 

 

Hvad er en nærved-ulykke?

Vi har allerede været inde på, hvad en nærved-ulykke er ovenfor. Men når det gælder anvendelsen af nærved-ulykker (nærved-hændelser) i praksis, diskuterer sikkerhedsfagfolk ofte de grå områder.

Hvis du var en flue på væggen i en arbejdsmiljøorganisations ugentlige møde, ville du på et tidspunkt komme til at høre diskussioner som 

  • Ser vi på en ødelagt flise som et resultat af en faldet genstand, som en nærved-ulykke eller ejendomsskade?
  • Der var ikke nogen på det tidspunkt, så hvorfor skulle vi betragte det som en nærved-ulykke?
  • Vi har modtaget en række rapporter om nærved-ulykker - har vi virkelig brug for at undersøge dem alle?
  • Ingen har brugt trinstigen med det løse trin endnu, så hvorfor klassificerer vi dette som en nærved-ulykke?
  • Kan jeg betragte hændelsen, hvor personer gik under en tung belastning med risiko for muskel- og skeletlidelser, som en nærved-ulykke?

Mange af disse spørgsmål stilles ofte, da virksomheder ikke altid kommer nok i detaljer, når det kommer til at definere hændelseskategorier. Tag endelig ikke fejl, en nærved-ulykke er en hændelse, der allerede er sket. Diskussioner som ovennævnte bliver ofte mere intense, jo flere parter der er involveret, særligt når det kommer til rapportkvoter om nærved-ulykker, KPI'er eller den mest betydningsfulde af alle; incitamenter til rapportering af nærved-ulykker.

 

Rapportering og registrering af nærved-ulykker

Udfordringer ved at 'lokke' medarbejderne til at anmelde nærved-ulykker

At give et incitament eller have en generel kvote for anmeldelser af nærved-ulykker er en praksis, som nogle organisationer bruger. Selvom det er velment og har potentiale til at skabe en god rapporteringskultur, så lever slutresultaterne ofte ikke op til forventningerne.

Ledere og arbejdsmiljøpersonale, der er med til at implementere sådanne programmer, vil kunne nikke genkendende til nogle af nedenstående problemer:

  • Størstedelen af rapporterne om nærved-ulykker er faktisk ikke i nærheden af uheld, da medarbejderne har taget fejl af deres kategorier i skemaet. Tilskyndelsen driver dem imidlertid til at indberette noget under kategorien ”nærved-ulykke”
  • Samme rapporter fra nærved-ulykker bliver sendt igen og igen
  • Forfalskede scenarier om nærved-ulykker bliver indsendt
  • Rapporter om nærved-ulykker begynder først at blive registreret, når afdelingslederen begynder at blive nøjeregnende med det - et par få indsendes, og så går alt tilbage til det normale

Den dårlige nyhed er, at sådanne problemer sandsynligvis vil være meget større, end hvad de fleste i virksomheden opfatter, når det kommer til motiverede rapporter om nærved-ulykker.

 

Bedre data fra nærved-ulykker og andre forhold

For at få de bedste data, der hjælper med at belyse fremtidige ulykker, er det vigtigt at forstå forskellen mellem usikre forhold, usikre handlinger og nærved-ulykker. Følgende billede illustrerer de forskellige definitioner:

Usikre forhold, usikre handlinger og nærved-ulykker er tre forskellige ting. En nærved-ulykke forudsætter, at der er sket en hændelse.

For at forbedre denne proces skal du muligvis overveje nogle af nedenstående praktiske foranstaltninger, der sandsynligvis forbedrer rapportering af nærved-ulykker i din virksomhed.

Rapportér nemt virksomhedens nærved-ulykker med EcoOnline EHS >

 

”HSE-observationer” vs. ”usikre handlinger”

Måske kan du overveje en mere proaktiv mekanisme, hvor medarbejderne kan rapportere usikre forhold, handlinger såvel som nærved-ulykker fx gennem en app. Ved at fokusere på HSE-observationer kunne du meget vel reducere antallet af nærved-ulykker.

Udtrykket “HSE-observationer” er velkendt for nogen, og du kan med fordel udvikle formularer, der gør det muligt for medarbejderne at fremhæve kategorien og beskrive, hvad de har set. Af erfaring er størstedelen af fundene sandsynligvis ”usikre forhold”, efterfulgt af ”usikre handlinger” og derefter ”undgåelse af en nærved-ulykke” på grund af observationen.

Mange organisationer kan også se kategorien ”usikker handling” som en del af deres adfærdssikkerhedsprogrammer og vil måske overveje andre metoder til at indsamle de bestemte data.

Læs også om, hvordan du udfører den lovpligtige sikkerhedsrundering >

 

Hvis du har brug for at skabe incitament, så motivér til at medarbejdere foretager en HSE-observation, før en nærved-ulykke finder sted

For bedre at eliminere problemer, som at skulle rapportere en nærved-ulykke ved af at have det bundet til medarbejderkvoter eller incitamenter, kan det være en god ide at belønne den positive adfærd, når en medarbejder udfører en ”HSE-observation”.

I denne situation behøver de ikke at være forpligtet til at gå og aktivt søge efter nærved-ulykker, men kan bruge processen til at identificere usikre forhold på arbejdspladsen. Det er en mere proaktiv tilgang end at vente på, at en farlig situation skal præsentere sig. Du skal altid huske, at incitamenter bedst fungerer som en belønning for en adfærd - ikke for et resultat.

Psst! Bliv også klogere på, hvordan du skaber et godt fysisk arbejdsmiljø, og hvilke regler der gælder for dette >

 

Skab forståelse for de forskellige kategorier af hændelser

Så snart nye medarbejdere tilslutter sig din virksomhed, skal de forstå forskellene mellem ulykker, nærved-ulykker, usikre handlinger og usikre forhold. Dette vil give din virksomhed mulighed for at modtage meget bedre information om risikobetonede aktiviteter og dermed forbedre sikkerheden på arbejdspladsen.

At forklare kategorierne skal være noget af det væsentlige ved din virksomheds generelle sundheds- og sikkerhedsuddannelse eller instruktion. Dette element i uddannelsen skal omfatte alle lige fra juniorpersonale hele vejen til virksomhedens administrerende direktør.

 

Uddan din arbejdsmiljøorganisation til at forstå data og bedømme farlighed

Spørgsmålet ”undersøger vi alle nærved-ulykker” har ikke altid et simpelt og direkte svar.

Det kræver meget ekspertise, forståelse af virksomhedskulturen, forståelse af arbejdspladsrisici og kritikken af hændelsen at besvare dét spørgsmål.

Generelt vil en arbejdsmiljøorganisation kategorisere nærved-ulykker i enten højt eller lavt potentiale. Højt potentiale er en gruppering af situationer, der kunne have resulteret i betydelig skade, miljø- eller ejendomsskade, ofte undersøgt på lignende måde som en faktisk ulykke. En lavpotentiel nærved-ulykke refererer til hændelser, som ikke er for betydningsfulde, og hvor det generelt kun kræver opmærksomhed for at forhindre fremtidige forekomster.

Som domæneeksperter er arbejdsmiljøorganisation bedst egnede til at træffe denne beslutning. De skal udvikle de korrekte procedurer for at bestemme kritik, anvende de korrekte hændelsesanalyseteknikker og være i stand til at forhindre, at problemet opstår gennem en række anbefalinger og handlinger.

Tip: Er du i tvivl om, hvad en arbejdsmiljøorganisation er, og hvad der kræves i netop din virksomhed? Så læs med i dette blogindlæg, hvor vi stiller skarpt på arbejdsmiljøloven og kravene til arbejdsmiljøarbejdet i forskellige størrelse virksomheder: Arbejdsmiljø - lær alt, du skal vide, på ti minutter >

 

Systemer til data og registrering af nærved-ulykker

I større organisationer er det sandsynligt, at man modtager hundredvis af rapporter  månedligt. Arbejdsmiljøorganisationer har normalt til opgave at gennemgå dataene for at bestemme, hvad der er vigtigt og hvad ikke. I mange virksomheder lægger dette en enorm belastning på menneskelige ressourcer, medmindre den rigtige support kan opnås ved brug af gode IT-systemer.

Nogle organisationer udvikler muligvis databaser, hvor rapporter kan uploades elektronisk direkte til et fælles netværk. Sådanne systemer tillader også bedre analyse og sporing af alle handlinger som et resultat af fundene.

 

Knyt EHS-observationer til medarbejdernes målsætninger

For at udvikle en stærkere rapporteringskultur kan du indføre et målrettet antal observationer, som hver medarbejder skal indrapportere på månedlig basis.

Der er både fordele og ulemper knyttet til den løsning.

Det ville selvfølgelig være mest effektivt, hvis medarbejderne selv så meningen med at rapportere alle nærved-ulykker men sådan hænger den menneskelige natur ikke sammen.

Så for at sparke processen i gang kan du fastsætte et specifikt mål for, hvor mange observationer hver enkelt medarbejder skal indrapportere på månedlig basis. Men det kræver, at du er klar på at gøre noget ved de observationer, som indrapporteres og giver feedback til medarbejderne. Ellers mister de hurtigt motivationen.

Samtidig kan målsætninger for antal observationer være en god måde at signalere, at sundhed og sikkerhed er en prioritet på arbejdspladsen. Men kun hvis du sætter realistiske mål. Det er bedre at starte i det små og få kvalitet i de observationer, som indrapporteres. Ellers oplever du - som mange før dig - at få mange ligegyldige eller duplikerede observationer.

Hvis jeres nuværende sikkerhedsproces ikke inkluderer krav til rapportering af nærved-ulykker eller usikre forhold, kan I altså overveje, om det kan være med til at hjælpe processen i gang. 

Livet giver os ikke altid advarsler, men når det gør, skal vi reagere på dem. At have en intern observations- og undersøgelsesstruktur er kritisk for den samlede indsats på reduktion af ulykker. At være i stand til at forudse og undgå ulykker er langt billigere end at reagere på dem.

 

Ofte stillede spørgsmål om nærved-ulykker

Hvad er forskellen på ulykker og nærved-ulykker?

En arbejdsulykke kan defineres som fysisk eller psykisk skade, der opstår i direkte forlængelse af en hændelse, som er pludselig eller maksimum varer i 5 dage. For eksempel, hvis du som tømrer får skåret et stykke af dine finger (Kilde).

En nærved-ulykke  er en hændelse, der potentielt kunne have ført til skade, men af en eller anden årsag (ofte held) ikke resulterede i reel skade. 

 

Hvorfor er registrering af nærved-ulykker vigtigt?

Observationer er en gratis læringsmulighed. De viser et potentielt problem, som I kan forhindre i at blive til et reelt problem. Når I rapporterer og undersøger alvorlige observationer og nærved-ulykker, forebygger I skader og ulykker. Observationerne gør to ting: 

1. De øger fokus på sikkerhed i arbejdsmiljøet blandt medarbejderne

2. De er med til at tegne mønstre og identificere processer, der skal forbedres for at beskytte medarbejderne

Læs også om AT's tilgang til nærved-ulykker >

Det er vigtigt, at nærved-ulykkerne ses som en anledning til at dele viden - ikke til at placere skyld. Det er trods alt medarbejderne, som skal indrapportere dem, og det er klart at foretrække et arbejdsmiljø, hvor I fokuserer på at skabe et bedre arbejdsmiljø, ikke forhindre et dårligere. En vigtig skelnen.

 

Skal nærved-ulykker anmeldes?

Alle anmeldepligtige ulykker skal anmeldes til din arbejdsgiver og til EASY.

Ifølge Arbejdstilsynet skal vi for at forebygge arbejdsulykker have så meget viden som muligt om, hvad der er årsag til både ulykker og nærved-ulykker. Denne viden opnås bedst ved at alle ulykker og nærved-ulykker anmeldes.

Ved du ikke, hvordan du skal anmelde en nærved-ulykke på din arbejdsplads, så spørg din leder, arbejdsmiljørepræsentant eller AMO.