I dette indlæg vil vi forklare, hvad et sikkerhedsdatablad er, og hvordan du orienterer dig i et. Samtidig vil vi belyse de typiske fejl ved sikkerhedsdatablade samt de revolutionerende UFI-numre og PCN-indberetning. Vi vil også komme ind på, hvordan du sikrer dig, at din arbejdsplads har modtaget den nyeste version, som lovgivningen påkræver det.
Fra 1. januar 2023 trådte nye regler (Ændringsforordning 2020/878) i kraft for den måde, vi formidler informationer omkring fysiske og sundhedsmæssige farer, som vi finder i kemikalier.
Den nye forordning berører dine sikkerhedsdatablade – dem du eventuelt selv udarbejder og dem du modtager. Den har nemlig stor indflydelse på den måde, sikkerhedsdatabladet skal udformes og være talerør for slutbrugeren på, så produktet kan anvendes, håndteres og opbevares sikkert for alle. Den nye forordning skal være med til at løfte de påkrævede informationer i et SDS bl.a. ved forbedret oplysning om nanomaterialer og hormonforstyrrende stoffer.
Hvordan orienterer du dig i et sikkerhedsdatablad?
Først og fremmest – hvad er et sikkerhedsdatablad?
Et sikkerhedsdatablad (SDS) er en del af REACH, EU’s nye kemikalielovgivning som blev vedtaget i 2006. REACH har som sit primære formål at afdække farligheden af kemiske stoffer i Europa. SDS’er bliver anvendt til at kommunikere, hvor farligt et kemikaliprodukt er. Det er således et medie vi bruger til at sikre en ensartet formidling af faren af kemiske produkter. Og samtidig er det også en formidling af, hvordan farerne skal håndteres, så vi undgår skader og uheld, samt hvad du skal gøre, hvis ulykken sker.
Dog er det ikke alt i et SDS, der er lige væsentligt for dig at læse. Ved grundige og ordentligt udarbejdede SDS’er kan du til tider modtage 20-40 sider, som det umuligt forventes, at du kan huske udenad. Du behøver derfor ikke at læse alle sikkerhedsdatabladets 16 sektioner fra start til slut, men kan med fordel vælge kun at fokusere på disse sektioner:
- Sektion 2: Produktets faremærkning. Denne sektion handler om, hvor farligt produktet er, og hvilke forholdsregler og forebyggelsesforanstaltninger du skal observere for at håndtere produktet sikkert.
- Sektion 7: Håndtering og Opbevaring. Denne sektion handler om, hvordan du forebygger mod skader, ulykker og uheld ved at vide, hvordan produktet skal håndteres og opbevares.
- Sektion 8: Beskyttelsesforanstaltninger. Denne sektion handler om, hvilke værnemidler du skal iføre dig eller bruge, når du håndterer produktet.
Det er vigtigt at understrege, at de resterende 13 sektioner, som ikke er nævnt ovenfor, også er vigtige. De er bare mindre væsentlige, når det kommer til brug af det kemiske produkt og mulige skader. Derfor fremhæver vi sektion 2, 7 og 8 som særligt vigtige for dig, der gerne vil gøre det lidt mere overskueligt at gå til.
Hvis du vil vide alt om sikkerhedsdatablade, har vi et helt indlæg dedikeret til emnet >
Typiske fejl i sikkerhedsdatablade
Det er menneskeligt at lave fejl. Dog kan nogle fejl være katastrofale, når det kommer til udarbejdelsen af et SDS. Vi hentyder ikke til stavefejl eller kommafejl, men derimod fejl, som ødelægger forståelsen af risikoprofilen ved et produkt, når du læser dets sikkerhedsdatablad.
De typiske (og kritiske) fejl, der ses i et SDS, er:
Sektion 2:
- Forkert udregnet CLP-klassificering for blandinger, som stort set alle de resterende sektioner tager udgangspunkt i.
Sektion 3:
- For brede intervaller ved mængdeangivelse, der giver en dårlig gennemsigtighed i, hvorfor Sektion 2 er blevet, som den er. Farligheden i Sektion 2 beregnes på baggrund af Sektion 3.
Sektion 7:
- For vage/generaliserende beskrivelser af en sikker håndtering af produktet, og hvordan det skal opbevares.
Sektion 8:
- Manglende/forældede grænseværdier
- Manglende DNEL/PNEC-data
- For vage/generaliserende beskrivelser af beskyttelsesudstyr, der ikke giver konkrete informationer om, f.eks. hvilken type materiale eller tykkelse ens sikkerhedshandsker skal være i.
Sektion 11 og 12:
- Modsætningsfyldt data, hvis sammenlignet med klassificering i Sektion 2.
UFI-numre og PCN-submission – hvad betyder det, og hvordan håndterer du det?
Som en del af CLP-forordningen er der blevet introduceret et nyt indberetningssystem som er kendetegnet ved UFI-numre og PCN-indberetninger. Systemet skal være med til at hjælpe slutbrugeren (både professionelle og private), hvis de er kommet til skade ved brug af et særligt kemisk materiale.
UFI (Unik Formel Identifikator) er en 16-cifret kode bestående af tal og bogstaver, som lovmæssigt skal fremgå på alle kemietiketter. Meningen er, at hvis du er kommet til skade med et produkt, skal du ringe til dit nationale giftcenter, som i Danmark er Giftlinjen. Her oplyser du den UFI-kode, der står på etiketten, som giftcentret så kan undersøge i deres system for at se, hvor farligt det er, og hvad du skal gøre for at håndtere skaden.
PCN-submission, eller PCN-indberetning, er den indberetning af data de forskellige kemiske leverandører og producenter skal lave til den portal, som de nationale giftcentre derefter kan slå op i via en oplyst UFI-kode. PCN står for Poison Centre Notification og dækker over en indberetning som beskriver, hvor farligt et produkt er, og hvad du skal gøre, hvis du kommer til skade med det. Det gælder alle produkter, som har fysiske eller sundhedsmæssige farer.
Bemærk, at der ikke er krav om at knytte en UFI-kode til produkter, som er miljøfarlige. Der er derfor intet forkert i, at disse produkter ikke har en UFI-kode på deres emballage.
Til dig, der håndterer og opbevarer SDS'er - se hvordan Chemical Manager kan hjælpe dig
Til dig, der producerer SDS'er - se hvordan ALMEGO kan hjælpe dig
