Hvordan kan vi hjælpe?

Den kemiske APV / risikovurdering er lovpligtig. Vi har gjort den simpel for dig. Hent vores trin-for-trin-skabelon, så du kan komme i gang med din kemiske risikovurdering – uden at skulle opfinde din egen metode.

Læs hvordan McAleer & Rushe øgede medarbejdernes engagement i sundhed og sikkerhed med hjælp fra EcoOnline.

STOP-princippet bruges, når den kemiske risikovurdering har vist, at der er farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen. Er dette tilfældet, er det op til arbejdspladsen at beskytte medarbejderne mod eksponering. Og hertil er STOP-modellen nyttig.

En arbejdsmiljøcertificering er en certificering, der udstilles af et certificeringsorgan, hvor en virksomhed anerkendes for deres strukturerede og målrettede arbejde med et sundt og sikkert arbejdsmiljø. En certificering udstilles på baggrund af virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem og fremdrift heraf, hvor ISO-certificeringen er en international standard inden for forskellige former for ledelsessystemer herunder ISO 45001. I dette indlæg kigger vi nærmere på, hvad ISO 45001 er, og hvordan den adskiller sig fra OHSAS 18001. Vi kigger på, hvordan ISO 45001 er opbygget samt på, hvorfor du kan overveje en arbejdsmiljæcertificering. Hvis du er certificeret i Danmark, kan du få en kronesmiley offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside og derfor skilte med den. Det er en anerkendelse, der viser omverdenen, at den pågældende virksomhed arbejder systematisk og målrettet med arbejdsmiljø. Kronesmileyen er mere udbredt i nogle brancher end andre.   {{cta(‘235da142-d812-48ee-8397-56488dd4591d’)}}   Hvad er et ledelsessystem? Hvis vi tager ISO’s egen definition, så er et ledelsessystem en dokumenteret og struktureret beskrivelse af, hvordan man gør tingene i en virksomhed eller organisation, hvad end det er inden for arbejdsmiljø (ISO 45001), produktkvalitet (ISO 9001) eller miljø (14001). Selvom der ikke er nogen krav til, hvordan man udformer et arbejdsmiljøledelsessystem, er der mange, der finder det hensigtsmæssigt at bruge kapitlerne fra ISO 45001 standarden som rettesnor. Dem uddyber vi længere nede i indlægget. Se en kort forklaring af ISO 45001 certificeringen i videoen her:  {% video_player “embed_player” overrideable=False, type=’hsvideo2′, hide_playlist=True, viral_sharing=False, embed_button=False, autoplay=False, hidden_controls=False, loop=False, muted=False, full_width=False, width=’750′, height=’421′, player_id=’74864094642′, style=” %}  

Ifølge Arbejdsmiljøloven er virksomheder forpligtet til at skabe et sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø for medarbejderne. Til at opnå dette og sikre, at du får kortlagt de funktioner/områder, der kan udgøre farer, kan du bruge forskellige former for arbejdsmiljøgennemgange. Om din arbejdsplads kalder det for sikkerhedsrundering, arbejdsmiljørundering, Safety Walk, intern audit eller noget helt femte, er egentlig ligegyldigt. Det vigtigste er, at I får det gjort. I dette indlæg arbejder vi primært med begrebet ‘sikkerhedsrundering’. Men hvad omfatter sikkerhedsrunderinger egentlig, og hvor skal I starte? Det får du svar på i indlægget her. Se en kort video om emnet her:

I dette blogindlæg ser vi på den gode og den ’dårlige’ sikkerhedskultur. Vi ser også på, hvordan du gør det nemmere at integrere nye forandringer med redskaber som bl.a. nudging. Sikkerhedskulturen og vellykkede forandringer har stor betydning for antallet af ulykker i virksomheden samt på arbejdsmiljøet generelt – og det smitter i sidste ende af på det økonomiske resultat.

Bæredygtighed er efterhånden blevet et begreb med mange forskellige akronymer, der gør det svært at holde styr på, hvad det egentlig betyder. I denne artikel gør vi dig klogere på de typiske termer inden for bæredygtighed, deres ligheder og deres forskelle.

I dette indlæg vil vi forklare, hvad et sikkerhedsdatablad er, og hvordan du orienterer dig i et. Samtidig vil vi belyse de typiske fejl ved sikkerhedsdatablade samt de revolutionerende UFI-numre og PCN-indberetning. Vi vil også komme ind på, hvordan du sikrer dig, at din arbejdsplads har modtaget den nyeste version, som lovgivningen påkræver det. {{cta(‘cdd9e12a-f24b-47ff-8a26-04eec947476d’)}}  

Vidste du, at ca. 50% af alle hændelser i virksomheder i Danmark aldrig bliver indrapporteret? Det viser en tidligere undersøgelse lavet af Arbejdstilsynet, der inkluderer ulykker, hændelser og usikre situationer på arbejdspladser. Det er altså kun omkring 50% af alle hændelser i virksomheder, der bliver rapporteret og undersøgt til bunds, så potentielle farer kan blive stoppet, før de udvikler sig til deciderede ulykker. I dette indlæg gør vi dig klogere på, hvordan du håndterer ulykker og nærved-hændelser, så du kan skabe en sikker arbejdsplads, der både er forebyggende, proaktiv og handlende. Vi vil bl.a. komme ind på hvad en arbejdsulykke er hvad du skal gøre, når der sker en ulykke værktøjer til, hvordan du undersøger hændelser effektivt, heriblandt vores eget EHS-software. I denne korte video kan du få den helt hurtige indflyvning til nærved-hændelser:  {% video_player “embed_player” overrideable=False, type=’hsvideo2′, hide_playlist=True, viral_sharing=False, embed_button=False, autoplay=False, hidden_controls=False, loop=False, muted=False, full_width=False, width=’750′, height=’422′, player_id=’75596732274′, style=” %}   {{cta(‘8e0b3b16-3230-4b40-b793-0e8f198daef4’)}}

I dette indlæg vil vi forsøge at beskrive, hvad et godt arbejdsmiljø er, og hvilke faktorer der spiller ind, hvis man vil opnå et godt arbejdsmiljø. Vi kigger også på, hvad et dårligt arbejdsmiljø er. Og endelig dykker vi ned i, hvad du som medarbejder – om du sidder i ledelsen eller som almindelig ansat – kan gøre for at skabe et godt arbejdsmiljø for dig selv og dine kollegaer. For mange virksomheder skyldes det første ’møde’ med arbejdsmiljøarbejde og sikkerhed på arbejdspladsen, at der er sket et brud på arbejdsmiljøloven – som regel uden, at de var klar over det. Arbejdsmiljøloven består af en række lovkrav, der regulerer forholdene i virksomheders arbejdsmiljø, som vi i Danmark skal følge. Selvom lovkravene dækker de fleste områder på en arbejdsplads, er de alligevel meget overordnede og ikke endegyldige. Flere er endda op til fortolkning. De definerer med andre ord ikke nødvendigvis, hvad et godt arbejdsmiljø er, men kommer nærmere med en række redskaber og forudsætninger til at skabe det.