Produktionsbranchen er en af de mest komplekse brancher, når det kommer til udfordringer relateret til arbejdsmiljø og sikkerhed. Det er også en af de brancher, hvor konsekvenserne af lav sikkerhed og et risikofyldt arbejdsmiljø er størst. Produktionsbranchen står for en uforholdsmæssig stor andel af globale arbejdsulykker, dødsfald og arbejdsrelaterede sygdomme.

I denne guide dykker vi ned i, hvad EHS-ledere har brug for til at opbygge og vedligeholde høj sikkerhed i produktionen. Læs bl.a. om:

• De mest almindelige arbejdsmiljø- og sikkerhedsfarer i produktionsvirksomheder
• 10 best practice tips til høj sikkerhed i produktionen
• Regler og krav, I bør kende
• Hvordan EHS-software understøtter sikkerhedskulturen i produktionsbranchen

Derfor skal I prioritere arbejdsmiljø og sikkerhed i produktionen

Produktionsbranchen er en risikofyldt branche, når det gælder arbejdsulykker. Her er nogle af grundene til, at I bør prioritere sikkerheden for at undgå ulykker på arbejdspladsen så vidt muligt:

• Arbejdsulykker kan medføre tabt produktivitet, juridisk ansvar, højere forsikringspræmier og omdømmeskade.
• De kan have alvorlige menneskelige konsekvenser, der påvirker en eller flere medarbejdere.
• En enkelt alvorlig hændelse kan i værste fald påvirke kundekontrakter og relationer i forsyningskæden i årevis.
• Tilsyn fra bl.a. myndigheder og investorer bliver ofte intensiveret efter en alvorlig hændelse.
• Love om due diligence i forsyningskæden i EU (CSDDD) kræver nu, at virksomheder skal dokumentere EHS-indsatser.

Udbredte sikkerhedsrisici i produktionsvirksomheder

De seks mest almindelige sundheds- og sikkerhedsrisici i produktionen er maskiner og bevægelige dele, kemisk eksponering, støj og vibrationer, manuel håndtering, fald- og snubleulykker samt brand- og eksplosionsrisiko. I bør lave en effektiv risikovurdering af arbejdspladsen, hvor I sikrer, at I forstår og vurderer jeres specifikke risici.

Maskiner og bevægelige dele

Maskiner, der ikke er afskærmet, og bevægelige dele er blandt de hyppigste årsager til alvorlige skader i produktionsvirksomheder. Klemning, indfiltring og påkørselshændelser udgør en betydelig andel af ulykkerne. De primære foranstaltninger er maskinafskærmning, lockout/tagout-procedurer og inspektionsprotokoller før brug.

Kemisk eksponering og farlige stoffer

Kemikalier kan trænge ind i kroppen via indånding, hudkontakt, indtagelse eller injektion – og virkningerne af eksponering viser sig ikke altid med det samme. Hvert farligt stof på stedet kræver et opdateret sikkerhedsdatablad (SDS), klassificeret i overensstemmelse med CLP-kravene. I Danmark fastlægger Arbejdsmiljøloven den juridiske ramme for kemisk risikovurdering og kontrol.

Støj, vibrationer og miljømæssige farer

Langvarig støjeksponering kan forårsage permanent høreskade. Hånd-arm vibrationssyndrom (HAVS) opstår gradvist og går ikke væk igen. Begge kræver regelmæssig eksponeringsmåling, tekniske foranstaltninger og helbredsovervågning.

Manuel håndtering og ergonomi

Muskel- og skeletlidelser forårsaget af manuel håndtering, gentagne bevægelser og dårligt design af arbejdsstationer er blandt de mest almindelige årsager til tabt arbejdstid i produktionen. Risikovurdering, jobrotation og mekaniske hjælpemidler er de primære foranstaltninger til disse udfordringer.

Glid-, snuble- og faldulykker

Våde gulve, ujævne overflader, blokerede gangarealer og dårlig belysning bidrager til glid-, snuble- og faldulykker på produktionsgulvet. God orden og rengøring samt regelmæssige inspektioner er de mest effektive forebyggende foranstaltninger.

Brand- og eksplosionsrisiko

Brandfarlige stoffer, brændbart støv og varmt arbejde skaber betydelig brand- og eksplosionsrisiko. Effektive foranstaltninger omfatter klassificering af farlige områder, kontrol over antændelseskilder og tilladelser til arbejde, der er systematiserede, så medarbejdere, underleverandører og entreprenører ved, hvad de skal og må ved denne type arbejde.

10 best practice områder for arbejdsmiljø og sikkerhed i produktionen

Nedenfor kan du se 10 ting, som produktionsvirksomheder bør gøre for at skabe så høj sikkerhed på arbejdspladsen som muligt. Tilsammen udgør de et sammenhængende sikkerhedsprogram – ikke en tjekliste med isolerede procedurer.

1. Risikovurdering

Effektiv risikovurdering betyder, at I identificerer farer, før de forårsager skade. Når I risikovurderer, bør I prioritere de farer, I identificerer ud fra alvorlighed og sandsynlighed, så I kan sætte ind der, hvor det er vigtigst først. I bør også koble jeres risikovurdering til en handlingsplan for korrigerende handlinger. Derudover bør I have øje for jeres risici og korrigerende handlinger, når I foretager sikkerhedsrunderinger eller inspektioner, og hvis der sker en hændelse. Dette er i tråd med ISO 45001, som giver en internationalt anerkendt ramme for dette område.

2. Sikkerhedskultur og lederskab

Sikkerhedskultur er en god indikator for en virksomheds prioritering af sikkerhed og effekt af sikkerheds-relaterede indsatser (ikke kun i produktionsvirksomheder, men generelt). Forskning viser konsekvent, at organisationer, hvor ledelsen synligt prioriterer sikkerhed, klarer sig bedre end dem, der behandler det som en administrativ funktion.

At opbygge en sikkerhedskultur kræver konsekvent ledelsesadfærd, reel medarbejderinddragelse i sikkerhedsbeslutninger og tydeligt ansvar på alle niveauer. Det er en langsigtet indsats, der kræver mange genbesøg.

3. Medarbejdertræning

Sikkerhedstræning i produktionsvirksomheder skal være rollespecifik, opdateres regelmæssigt og kunne dokumenteres som gennemført. Arbejdsstyrken ændrer sig løbende; erfarne medarbejdere går på pension; der kommer nye medarbejdere og vikarer; og nye teknologier medfører nye risici, som I skal forholde jer til.

En e-læringsplatform (LMS), der automatisk sporer gennemførelse af træning og kurser, markerer kommende fornyelser og begrænser adgang for medarbejdere med udløbne kompetencer, fjerner den administrative byrde i oplæring og træning af medarbejdere.

4. PPE-håndtering

Personlige værnemidler er den sidste forsvarslinje i kontrolhierarkiet. Når eliminering og substitution ikke er muligt, betyder effektiv PPE-håndtering, at I vælger det rette udstyr til hver specifik fare, sikrer korrekt pasform, holder udstyret i god stand og holder øje med medarbejdernes brug af udstyret.

Den mest almindelige fejl er at udlevere generiske værnemidler uden en farespecifik vurdering. PPE, der er tilgængeligt, men ikke bæres korrekt, giver ingen beskyttelse.

5. Hændelsesrapportering

Enhver alvorlig skade forudgås af nærved-hændelser, som ikke blev rapporteret eller ikke blev fulgt op på. At forstå hvordan man forebygger alvorlige skader og dødsfald begynder med en rapporteringskultur, hvor nærved-hændelser er velkomne og ikke bliver straffet.

Effektiv håndtering af hændelser handler ikke om at placere skyld. I stedet bør I foretage årsagsanalyser, så I forstår hvorfor noget skete, ikke kun hvad – det er hvad, der forhindrer gentagelser.

6. Sikkerhedsrunderinger og inspektioner

Papirbaserede sikkerhedsrunderinger skaber datasiloer og gør det næsten umuligt at identificere systemiske problemer på tværs af flere lokationer. I risikerer, at mønstre og tendenser ikke bliver opdaget, før der sker en hændelse.

Med digitale sikkerhedsrunderinger og interne audits kan I registrere ting i realtid på produktionsgulvet. I kan tildele korrigerende handlinger med det samme med tydeligt ejerskab. Og data om tendenser bliver synlige på tværs af alle lokationer.

7. Kemiske farer og sikkerhedsdatablade (SDS)

Producenter er lovmæssigt forpligtet til at stille sikkerhedsdatablade til rådighed. Under REACH (som gælder i UK/EU) skal SDSer være opdaterede, i overensstemmelse med CLP og tilgængelige for alle medarbejdere, der håndterer det pågældende stof. Det er ikke nok at have dem arkiveret – medarbejderne skal kunne tilgå dem i realtid på produktionsgulvet.

For producenter, der håndterer tusindvis af kemikalier på tværs af flere lokationer, er en central digital SDS-database den mest praktiske løsning. Kemiske risikovurderinger skal være opdaterede, lokationsspecifikke og forstået af de medarbejdere, de gælder for.

8. Støj- og miljøkontroller

Grænseværdier for støj- og vibrationseksponering gælder for den kumulative daglige eksponering – ikke spidsmålinger. Jeres overvågning skal afspejle reelle arbejdsmønstre.

Tekniske foranstaltninger – som støjindkapsling, vibrationsdæmpende værktøjsophæng og udsugningsanlæg – bør altid være den primære indsats. Personlige værnemidler er et supplerende tiltag, ikke en erstatning for tekniske foranstaltninger.

9. Vedligeholdelse af maskiner & leverandørstyring

De fleste maskinhændelser i produktionen sker under vedligeholdelse, nedlukninger og turnarounds. Systemer til at håndtere tilladelser til arbejde og leverandørstyring sikrer, at opgaver med høj risiko – som varmt arbejde, arbejde i lukkede rum, arbejde i højden, elektrisk isolering – er korrekt godkendt og risikovurderet, før arbejdet påbegyndes.

I de situationer skal I være særligt opmærksomme på entreprenørsikkerhed. Effektive adgangskontroller til jeres lokationer verificerer entreprenørernes kompetencer, kommunikerer lokationsspecifikke farer og sikrer, at entreprenører er omfattet af jeres sikkerhedsprocedurer, ikke kun deres egne.

10. KPI’er for sikkerhed

Effektive sikkerhedsprogrammer i produktionsvirksomheder bør måle på både bagud skuende indikatorer – som skadesrater, hændelser med fravær, RIDDOR-hændelser – og fremadskuende indikatorer – som antal indsendte nærved-rapporter, gennemførte audits og korrigerende handlinger.

Jeres arbejdsmiljø- og sikkerheds-KPI’er og jeres ESG-data bør komme fra den samme kilde. Manuel dataindsamling på tværs af flere lokationer skaber ofte inkonsistens i jeres rapportering. Bloombergs ESG-undersøgelser viser, at investorer og kunder betragter data om arbejdsmiljø og sikkerhed som en væsentlig forretningsindikator.

Arbejdsmiljøregler for produktionsvirksomheder

De regelsæt danske produktionsvirksomheder skal forholde sig til, er først og fremmest Arbejdsmiljøloven, som gælder for danske arbejdspladser. Hvis din virksomhed opererer internationalt, kan der være andre og flere regler og krav, I skal forholde jer til som fx OSHA i USA, REACH i Europa (kun aktuelt ved kemisk arbejde) osv. Derudover er der standarden ISO 45001, som er internationalt anerkendt, men som I som udgangspunkt kun skal forholde jer til, hvis I er eller ønsker at blive certificeret.

Hvad Arbejdsmiljøloven kræver

Dét krav, som alle arbejdspladser i Danmark først og fremmest skal efterleve er, at vi har pligt til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Der er forskellige krav i Arbejdsmiljøloven, som gælder for alle virksomheder med ansatte. Og så kan der være krav, som er gældende ved bestemte brancher. Her er det dog svært at skære produktionsbranchen over en kam, og I bør derfor sætte jer ind i Arbejdsmiljølovens bekendtgørelser og Arbejdstilsynets vejledninger for at finde de krav, der gælder lige netop jeres type af produktion/virksomhed. Her kan I bl.a. finde reglerne for arbejde med kemiske stoffer, arbejde med varmekedler osv.

ISO 45001

ISO 45001 er den første internationale standard for arbejdsmiljøledelsessystemer. Den er ikke lovpligtig, men kræves i stigende grad af kunder, forsikringsselskaber og partnere i forsyningskæden. Vores ISO 45001-guide giver dig al den baggrundsviden, du har brug for ifm. ISO 45001.

Fra kemikaliesikkerhed til samlet EHS: sådan hænger det sammen

Hvis I har adskilte kemikaliesikkerheds- og EHS-systemer, risikerer I at overse datasammenhænge, og I gør det sværere for jer selv at få det fulde billede af sikkerheden i produktionen. Når kemikaliedata og hændelsesdata ligger i separate systemer, er det sværere for EHS-folk at finde de bagvedliggende årsager til hændelser, og i mange tilfælde vil de korrigerende handlinger behandle symptomer i stedet for de reelle årsager.

Her er et scenarie: En kemikalierelateret lidelse bliver registreret i jeres hændelsesstyringssystem. Men årsagen – et forældet SDS – ligger i kemisystemet. Og der er ingen forbindelse mellem de to. Uden integration kan den samme hændelse ske igen.

Når kemikaliesikkerhedsdata kobles sammen med hændelsesstyring, risikovurderinger og træningsregistreringer, får jeres EHS-team og sikkerhedsansvarlige et mere komplet overblik over:

• hvilke kemikalier, der er knyttet til hvilke risikovurderinger
• hvilke medarbejdere, der er trænet i at håndtere hvilke stoffer
• hvilke hændelser, der kan have en kemisk rodårsag på lager-/inventarniveau

Det er det, EcoOnlines platform er bygget op omkring. Vores software til kemikaliehåndtering og vores EHS-løsninger er designet til at fungere sammen, så I får et sammenhængende overblik over risiko, compliance og performance.

Din handlingsplan for sikkerhed i produktionen

Brug denne handlingsplan til at gå fra vejledning til implementering. Prioriteter fastsættes efter vigtighed, tidspres og risiko – ikke kompleksitet.

Opgaver med høj prioritet

Opgaver med middel prioritet

Opgaver på længere sigt

Sådan understøtter EHS-software sikkerhed i produktionsvirksomheder

EHS-software hjælper produktionsvirksomheder med at håndtere sikkerhed på arbejdspladsen ved at centralisere risikovurderinger, SDS-database, træning og oplæring, sikkerhedsrunderinger og hændelsesdata i ét sammenhængende system. Vores løsninger bliver brugt af over 2.391 produktionsvirksomheder globalt – fra enkeltlokationer til virksomheder med aktiviteter i 50 lande.

Vores EHS-platform dækker alle grene af sikkerhedsledelse i produktionen:

• Kemikaliehåndtering og SDS-software – medarbejdere får øjeblikkelig adgang til sikkerhedsdatablade, og I får et fuldt overblik over kemisk beholdning og eksponering.
• Hændelsesstyring og årsagsanalyse – I kan registrere nærved-hændelser, følge korrigerende handlinger, og systematisk identificere risici på arbejdspladsen.
• Digitale audits og inspektioner – I kan opnå registrering i realtid, trendanalyse på tværs af lokationer og øjeblikkelig tildeling af korrigerende handlinger.
• Learning management system – I sikrer, at gennemførelse af træning automatisk bliver sporet, og fornyelser bliver markeret, før de udløber.
• Leverandørstyring og tilladelser til arbejde – entreprenørrisici bliver håndteret, og arbejde med høj risiko bliver sikkert autoriseret.
• EHS- og bæredygtighedsrapportering – I får én kilde for sikkerheds-KPI’er og ESG-data.