Guide til sikkerhedsdatablade

Hvad anvendes sikkerhedsdatablade til?

Sikkerhedsdatabladene udgør fundamentet for jeres generelle kemikaliestyring og dermed for sundheden og sikkerheden på din arbejdsplads. Det udgør
arbejdsgiverens og medarbejdernes primære kilde til oplysninger om de sundheds- og miljømæssige farer og risici, der er ved kemikalierne og om relevante risikokontrolforanstaltninger.

Hvorfor er sikkerhedsdatablade vigtige?

Sikkerhedsdatabladet er den vigtigste kilde til information om de farlige egenskaber ved et kemikalie.

SDS’erne i sig selv er imidlertid ikke nok. Den første forudsætning for kemikaliesikkerhed er en ajourført fortegnelse over alle kemikalier på arbejdspladsen. I den forbindelse skal der
indhentes sikkerhedsdatablade fra fremstillerne eller leverandørerne af produkterne.

Fremstilleren eller leverandøren af et produkt er ansvarlig for at evaluere og klassificere kemikalierne i overensstemmelse med den nationale og internationale lovgivning og for at informere
jer om denne klassificering ved hjælp af sikkerhedsdatabladet og produktmærkningen.

SDS’et spiller også en vigtig rolle i forbindelse med vurderingen af sundheds- og sikkerhedsrisici ved et kemikalie.

Læs om Arbejdstilsynets regler for kemisk APV her >

Læs om hvordan du udfører en kemisk risikovurdering her >

Læs hvad du bør vide om arbejdspladsbrugsanvisning eller APB >

Sådan læser du et sikkerhedsdatablad

Som en hjælp til medarbejdere, der håndterer farlige kemikalier, og som ikke er helt fortrolige med formatet, har vi identificeret de 7 vigtigste
punkter på sikkerhedsdatabladet, så de hurtigt kan finde de nødvendige oplysninger. Du får et overblik og en beskrivelse af disse vigtige punkter for sikker og
effektiv kemikalieforvaltning nedenfor.

Punkt 2: Fareidentifikation

Fareidentifikationen giver et overblik over de fysiske og sundhedsmæssige farer i forbindelse med brug af kemikaliet. Disse oplysninger er af afgørende betydning for vurderingen af risikoen for
medarbejderne og miljøet. CLP-forordningen opdeler farer i følgende grupper: Fysiske farer, sundhedsfarer og miljøfarer. Disse farer kan variere fra akut toksicitet til miljøfarer til
hudsensibilisering.

I CLP-forordningen i Europa er dette punkt opdelt i yderligere underafsnit:

• Fareklassificering af produktet
• Signalord
• Piktogrammer
• Faresætning(er)
• Sikkerhedssætninger
• Beskrivelse af eventuelle farer, som ikke er klassificeret på anden vis
• Yderligere krav i henhold til specifik lovgivning

Læs mere om faremærkning og de 9 farepiktogrammer >

Punkt 3: Sammensætning
Dette punkt indeholder oplysninger om indholdsstoffet/-stofferne i det pågældende produkt, herunder urenheder og stabiliserende
tilsætningsstoffer, formel, formelvægt, koncentration og CAS-nummer.

Punkt 4: Førstehjælpsforanstaltninger
Dette punkt beskriver for lægmænd, hvordan de kan yde førstehjælp til en person, der bliver eksponeret for kemikaliet.
De obligatoriske oplysninger består af:

• Nødvendige førstehjælpsinstruktioner opdelt efter relevante eksponeringsveje (indånding, hud- og øjenkontakt og indtagelse).
• Beskrivelse af de vigtigste symptomer og virkninger, både akutte og forsinkede.
• Anbefalinger vedrørende øjeblikkelig lægehjælp og særlig behandling, om nødvendigt.

Punkt 7: Håndtering og opbevaring
Her finder du råd om sikker håndteringspraksis og betingelser for sikker opbevaring af kemikalierne. De obligatoriske
oplysninger består af:

• Forholdsregler for sikker håndtering, herunder anbefalinger vedrørende håndtering af uforligelige kemikalier, reduktion af udslip af kemikaliet til miljøet samt råd om generel hygiejne
  (f.eks. at det ikke er tilladt at spise, drikke og ryge i arbejdsområdet).

• Anbefalinger vedrørende betingelserne for sikker opbevaring, herunder eventuelle uforligeligheder.
• Råd om særlige krav til opbevaring (f.eks. krav om ventilation).

Punkt 8: Eksponeringskontrol / personlige værnemidler
Dette punkt indeholder oplysninger om de personlige værnemidler, der skal anvendes for at minimere
medarbejdernes eksponering, såsom briller og handsker.

Download vores guide om personlige værnemidler her >

Punkt 11: Toksikologiske oplysninger
Dette giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan materialet kan forårsage personskader. Herunder oplysninger om
eksponeringsveje, relaterede symptomer, akutte og kroniske virkninger og toksicitetsværdier

Punkt 15: Oplysninger om regulering
Punkt 15 giver dig oplysninger om regulering til compliancemedarbejdere.

Det giver mulighed for at vurdere farligheden af et produkt og produktets velegnethed på forhånd, så du dermed kan undgå produktet, hvis der findes et mere sikkert alternativ. Et
sikkerhedsdatablad i sig selv er ikke nok; det skal også leve op til de lokale krav.

Det første skridt på vejen mod kemisk arbejdssikkerhed er viden om og forståelse af bestemmelserne.

Regler for Sikkerhedsdatablade 

I henhold til REACH-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006) skal alle fremstillere eller producenter af farlige stoffer levere et SDS sammen med alle farlige
stoffer eller kemikalier.

Sikkerhedsdatabladene skal udarbejdes i henhold til REACH- og CLP-forordningen. Disse forordninger definerer kravene til klassifikation af produktet og
sikkerhedsdatabladets format.

I henhold til artikel 31 i REACH skal leverandøren af et farligt kemikalie (en producent, importør, downstream-bruger eller distributør) forsyne kunden med et SDS, der er
udarbejdet i overensstemmelse med de relevante krav.

I nogle tilfælde skal der også leveres SDS’er for ikke-farlige kemikalier, hvis de lever op til nogle specifikke kriterier, der er beskrevet i forordningerne.

Kravene til udarbejdelse af sikkerhedsdatablade er beskrevet i bilag II til REACH. Bilaget blev ændret i 2015 med forordning (EU) nr. 2015/830 for at tage højde for ændringerne
i CLP-forordningen og den 5. udgave af FN’s globalt harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS).

Læs om de gældende regler for sikkerhedsdatablade her >

REACH opstiller også regler for, hvornår sikkerhedsdatablade skal ajourføres eller genudgives:

• Når der foreligger nye produktoplysninger, som kan ændre risikoen eller faren ved kemikaliet, såsom en ny klassificering, skal der udgives et opdateret SDS.
• Hvis ECHA har givet eller nægtet en tilladelse.
• Hvis ECHA har vedtaget en begrænsning.

Hvor gamle må sikkerhedsdatablade være?

Det anbefales at kontakte fremstillerne en gang om året for at høre, om der er ændringer til sikkerhedsdatabladene i jeres fortegnelser, da I har brug for de nyeste, ajourførte oplysninger om
potentielle risici i forbindelse med den kemiske risikovurdering.

Hvad er et CAS-nummer?

Et CAS-nummer (Chemical Abstract Service) bruges til at identificere kemiske forbindelser. Alle kemikalier har dem, og de kan bestå af op til i alt 10 cifre. Ethanol har eksempelvis
CAS-nummeret 64-17-5 og kan på den måde genkendes internationalt.

Hvordan skal Sikkerhedsdatablade opbevares?

Når det kommer til opbevaring af sikkerhedsdatablade, skal din virksomhed ifølge REACH-forordningen gemme dem i minimum 10 år. 

I EcoOnline Chemical Manager sker det automatisk. Alternativt skal I sikre opbevaring af jeres sikkerhedsdatablade i en anden database.

Hvor på arbejdspladsen opbevares sikkerhedsdatabladene?

I kan føre en fortegnelse over alle kemiske produkter og sikkerhedsdatablade online. Fortegnelsen er en liste over alle de kemiske produkter, der bliver fremstillet, importeret eller
anvendt på stedet. Fortegnelsen kan være så simpel eller kompleks som ønsket, så længe den indeholder de vigtigste informationer:

• Kemikalie/produktnavn
• Leverandør-/producentoplysninger
• Identifikator, dvs. CAS-nummer

Kan sikkerhedsdatablade gemmes på en computer?

Ja! I dag er sikkerhedsdatablade for kemikalier så omfattende, at det næsten er umuligt at sikre, at de overholder forordningerne og de interne procedurer. Med hjælp fra EcoOnlines digitale
database – den største database for sikkerhedsdatablade i Nordeuropa – kan du finde hundredtusindvis af ajourførte sikkerhedsdatablade med søgefunktionen.