Kemisk risikovurdering: Din komplette guide
[+ gratis skabelon til kemisk APV]

I. Basis for guiden

Guiden her er baseret på Arbejdstilsynets vejledning i kemisk APV og supplerer med konkrete eksempler fra virkeligheden.

4 spørgsmål, du skal besvare i kemisk APV:

1. Hvilke stoffer og materialer er farlige – og på hvilken måde?
   
   
2. Hvordan og hvor meget udsættes medarbejderne for materialerne?
   
   
3. Hvordan bruger I materialerne?
   
   
4. Hvilke forbyggende foranstaltninger bør I træffe

Da det er vanskeligt at besvare spørgsmål 2 og 3 adskilt, har vi trukket dem sammen under den samme overskrift i denne guide.

II. Lovkrav for den kemiske risikovurdering (kemiske APV)

Den kemiske risikovurdering er en særlig del af virksomhedens samlede APV, og der gælder derfor de samme regler som ved denne:

• Det er arbejdsgiverens ansvar, at virksomheden udarbejder en APV og at medarbejderne bliver inddraget
  
  
• APV’en skal være skriftlig og være tilgængelig for både ledelsen og medarbejderne
  
  
• Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde igennem hele APV-processen
  
  
• Det skal klart fremgå, hvem der har ansvaret for at gennemføre virksomhedens handlingsplan i praksis
  
  
• APV’en skal revideres, når der sker ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet – dog mindst hvert 3. år.

Arbejdstilsynets krav til APV'en >
Arbejdstilsynets krav til kemisk risikovurdering >

III. Om arbejdspladsbrugsanvisninger

Arbejdspladsbrugsanvisninger var lovpligtige at udarbejde for faremærkede kemiske produkter indtil 1. juli 2019, hvor der kom nye regler for kemisk APV. Kravet om at lave arbejdspladsbrugsanvisninger er nu frafaldet.

Arbejdstilsynet vil fremover forlange dokumentation for en skriftlig kemisk risikovurdering – og for jeres evne til at instruere medarbejderne i sikker håndtering af farlige stoffer.

2. Hvordan bruger I materialerne, og hvor meget udsættes medarbejderne for dem?

Sikkerhedsdatabladet er dog ikke tilstrækkeligt som sikkerhedsinformation, idet de sikkerhedsforanstaltninger, du skal implementere, kommer helt an på, hvordan, hvor ofte, hvor længe og i hvilke mængder, du bruger det kemiske produkt.

Dette kan du finde ud af ved at tale med de medarbejdere, der bruger produkterne og ved at gå rundt på afdelingerne og observere. Det er svært at gøre fra sit skrivebord.

I det følgende er en liste over de facetter af kemisk eksponering, du skal overveje, når du udarbejder din kemiske risikovurdering.

2.1 Eksponeringstype

Noget af det første, du skal kigge på, er eksponeringsscenarier samt ved hvilken form for eksponering stoffet eller materialet er farligt. Dette står i sikkerhedsdatabladets punkt 2. Du skal kigge på to ting: Faresætninger (hazard statements) og sikkerhedssætninger (precautionary statements).

Ved hud- og øjenkontakt

Mange rengøringsmidler er for eksempel ætsende, da det har en effektivt rensende funktion til forskellig brug, men det vil ofte være nødvendigt at anvende øjenbeskyttelse, handsker eller en dragt som dækker mere af huden.

Sikkerhedsdatabladet vil her være forsynet med CLP farepiktogrammet for ætsende, og vil derudover have angivet en faresætning med et nummer, som beskriver hvad der er fare for. H-sætninger for ætsende kan for eksempel være:

• H315: Forårsager hudirritation.
• H318: Forårsager alvorlig øjenskade.

Arbejder du eller dine kollegaer med stoffer og materialer, som er skadelige ved kontakt med hud eller øjne, skal du inkludere dette i din kemiske risikovurdering.

Ved indånding

Indånding er måske den mest sandsynlige eksponeringstype og du kan let komme til at indånde kemiske stoffer og produkter, hvis der ikke er taget de rigtige forholdsregler. Ved arbejde med stoffer og materialer, som kræver hærdning, vil der opstå dampe og ved brug af aerosoler vil der opstå spraytåger, som kan være skadelige ved indånding.

H-sætninger kan for eksempel være:

• H332: Farlig ved indånding.
• H334: Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer
• H335 Kan forårsage irritation af luftvejene eller åndedrætsbesvær ved indånding.

Spraymaling og rudelim er begge eksempler på kemiske produkter, som er farlige ved indånding. Spraymaling spredes i luften som en tåge og rudelimen afdamper i luften, indtil den er hærdet.

Ved indtagelse

Mange kemiske stoffer og produkter er farlige ved indtagelse. Det er dog også den mindst sandsynlige form for eksponering, da det kræver at du ved en fejl kommer til at drikke eller spise det.

Derudover behøver produkter ikke være mærket ”farlig ved indtagelse”, hvis det i forvejen er mærket med en værre faresætning, f.eks. ”farlig ved hudkontakt”, da fare ved indtagelse da vil være underforstået. Læs mere om forrangsregler i ECHAs CLP-vejledning (s. 29) >

Der kan dog være stoffer eller produkter, som er sikre ved indånding og hudkontakt, men farlige ved indtagelse.

2.2 Eksponeringsgrad

Eksponeringsgraden er også et vigtigt parameter at se på, når du skal foretage en risikovurdering.

Hvis et produkt er klassificeret som farligt, skal du tage stilling til, om det også er farligt i forbindelse med den grad af eksponering, jeres medarbejdere bliver udsat for virksomheden.

Lad os tage håndsæbe som eksempel. Würth Flydende Sæbe. Produktet er markeret med det rød-hvide farepiktogram, som betyder at det er ætsende, og har sætningerne, H318: Forårsager alvorlig øjenskade og P280: Bær øjenbeskyttelse/ansigtsbeskyttelse.

Kan du blive blind af at bruge håndsæbe? Nogle faremærkede produkter er ufarlige i almindelige brugssituationer, men kan potentielt være farlige i andre brugssituationer.

Når dine medarbejdere vasker hænder med sæben, er det så nødvendigt at bruge øjebeskyttelse?

Selvfølgelig ikke. Derfor skriver producenten også i starten af sikkerhedsdatabladet under Punkt 1.2: Anbefalede begrænsninger i brugen: ”Dette er et kosmetisk produkt eller et produkt til personlig pleje, som er sikkert for forbrugere og andre brugere ved normal og rimeligt forudseelig brug.”

Men produktet kan potentielt ætse din hud eller øjne, hvis det bruges uden for ”normal brug”, altså hvis for eksempel en medarbejder står og arbejder med det i store mængder igennem en hel dag. Derfor skal du altid kombinere faremærkningen med leverandørens begrænsninger i brugen, samt din egen sunde fornuft.

2.3 Eksponeringsvarighed

Varighed er en anden side af eksponeringsgraden. Jo længere tid du er eksponeret for et kemisk stof eller produkt, jo mere skadeligt kan det være for kroppen.

Lad os tage aerosoler eller sprays som eksempel. Nedenfor ser du en medarbejder bruge en spray med polyeurethan tætningsmasse. Produktet er mærket med H- og P-sætningerne:

• H334: Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding 
• P261A: Undgå indånding af dampe

Jo længere du bruger aerosolen, jo flere dampe kommer der til at være i luften omkring dig og jo vigtigere er udluftning, ventilation og åndedrætsværn. Eksponeringsvarigheden er altså afgørende for, hvilke værnemidler og tekniske foranstaltninger, der er nødvendige.

Jo længere tid du arbejder med en aerosol/spray, des mere nødvendige er værnemidler og tekniske foranstaltninger.

Gennemtrængningstiden af forskellige kemikalier i forskellige handsker varierer også meget. Du skal derfor undersøge hvilken handsketype, du skal bruge. Dette skriver leverandøren i sikkerhedsdatabladet punkt 8.2: Eksponeringskontrol.

I sikkerhedsdatabladets punkt 8.2: Eksponeringskontrol kan du læse leverandørens anbefalinger til handsketype og gennembrudstid.

For mere info om gennembrudstider, se ICMs guide til gennembrudstider for handsker >

2.4 Omgivelser ved brug

Dine omgivelser er også et vigtigt parameter at overveje, når du skal vurdere risikoen ved brug af et kemisk produkt i en arbejdssituation.

Anvender du produktet udenfor eller bruger du det i et lukket rum? Bruger du et stinkskab? Dette bestemmer, sammen med informationer i sikkerhedsdatabladet, hvilken masketype og udsugning, der er nødvendig.

Eksempel: Ved reparation af vindmøller arbejder man ofte i trange rum og steder hvor almindeligt anvendte forebyggelsesmetoder, som ventilation, kan være vanskelige at bruge. Derfor kan personlige værnemidler være mere nødvendige her end i en anden arbejdssituation, hvor ventilation er lettere at bruge.

Foregår arbejdet i et trangt rum uden ventilation? Så er personlige værnemidler som åndedrætsværn meget vigtigt at have styr på, hvis du arbejder med afdampende stoffer eller aerosoler.

2.5 Anvendelsesmetoder, påføringsmetoder og stoffernes fysiske tilstand

Måden hvorpå man bruger et kemisk produkt kan også betyde meget for graden af eksponering.

Ved påføring af et produkt med en spray/aerosol opstår der dampe, som du kan indånde, hvis du ikke anvender åndedrætsværn. Undersøg eventuelt om det er muligt at påføre materialet med en pensel eller andet værktøj, som skaber færre dampe.

Er det muligt at påføre et kemisk produkt med en pensel eller malerrulle i stedet for en aerosol? I den kemiske risikovurdering bør du overveje om dine medarbejdere bruger de sikreste arbejdsmetoder.

Hvis du bruger øjenbeskyttelse, fordi materialet du arbejder med er i pulver- eller væskeform og kan give sprøjt, stænk eller støvskyer, så bør du overveje om det er muligt at udføre arbejdsopgaven med stoffet i granulat- eller pastaform. Stoffer i disse former er sikrere, da de giver mindre risiko for sprøjt.

Mange kemiske produkter findes både i flydende- og granulatform. Med et produkt i granulatform er der mindre risiko for, at det sprøjter på huden eller i øjnene.

2.6 Røg, støv og dampe: Stoffer og materialer der skabes i arbejdsprocessen

Hvis der skabes støv eller dampe ved arbejdsprocessen, skal du også tage dette med i den kemiske risikovurdering.

Indånding af støv kan føre til mange sundhedsproblemer som astma, næsehulekræft og stenlunge og forekommer hos alt fra tandlæger og bagere til tømrere og renovationsmedarbejdere. 

Røg og damp fra svejsning indeholder partikler, der er sundhedsskadelige. I 2017 konkluderede forskere at personer, der udsættes for svejserøg på jobbet, har markant øget risiko for at udvikle lungekræft.

Indånding af træstøv og svejserøg kan føre til mange sundhedsproblemer såsom kræft og invaliderende astma.

Nogle brancher er mere udsat for disse farer end andre. Det kan du læse mere om i blogindlægget Farlige stoffer på arbejdspladsen: De mest udsatte brancher >

2.7 Sammenblanding af kemikalier

Nogle kemikalier kan udvikle dampe, når de blandes sammen med andre kemikalier.

Det skete på emballagefabrikken Brdr. Hartmann, som producerer æggebakker, da medarbejdere blandede syrer og baser sammen, som skabte giftige klorholdige dampe.

I sikkerhedsdatabladets pkt. 7.2: Forhold for sikker opbevaring samt enhver uforenelighed og under punkt 10: Stabilitet og reaktivitet kan du læse, om der er specifikke kemikalier, som produktet ikke må blandes sammen med.

I sikkerhedsdatabladets punkt 10 angiver producenten, hvilke stoffer du skal holde produktet væk fra, samt eventuelle farlige stoffer, som produktet kan afgive ved nedbrydning.

2.8 Er der fastsat grænseværdier for stoffet eller materialet?

Lad os sige, at du bruger en aerosol til at påføre et kemisk produkt og dampe breder sig i rummet. Hvordan ved du egentlig, om det er farligt?

Til at vurdere dette fastsætter Arbejdstilsynet administrative normer for luftforurening i form af grænseværdier for en række sundhedsfarlige stoffer og materialer. Grænseværdien er normalt værdien for stoffets gennemsnitskoncentration i løbet af en ottetimers arbejdsdag, men indebærer også korttidsværdier og loftværdier.

Grænseværdien er ikke et udtryk for et stofs giftighed, men sammenholdt med stoffets egenskaber, som virkemåde og flygtighed, kan man få et indtryk af risikoen ved at bruge det. På grund af menneskers forskellige følsomhed samt begrænset viden på området, er grænseværdier vejledende og man bør bestræbe sig på at holde sig så langt under grænseværdien som muligt.

Der findes forskellige apparater til at måle stoffers koncentration i luften på din arbejdsplads, som du bør benytte for at holde luftforurening under eventuelle grænseværdier.

Grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering finder du i sikkerhedsdatabladets punkt 8.

3. Hvilke forebyggende foranstaltninger skal I tage?

Når du har vurderet, hvilke stoffer og materialer på din arbejdsplads der er farlige, og hvordan dine medarbejdere udsættes for dem, skal du vurdere, hvordan I kan beskytte medarbejdere mod at blive eksponeret for kemikalierne.

Til at prioritere hvilke risici du skal tage hånd om først, kan du bruge et risikovurderings-matrix som det nedenfor. Start med at finde løsninger på de kemiske eksponeringer, som er mest sandsynlige, og som har de største konsekvenser.

Husk på, at kemisk eksponering kan ske både ved ulykker og lavere eksponering over længere tid. Du kan arbejde med at sænke risikoen for ulykker ved systematisk at indberette nærved-ulykker.

I et risikovurderings-matrix vurderes risici ved at kombinere konsekvensen af en kemisk eksponering med sandsynligheden for at eksponeringen sker. De røde felter er de risici, du bør finde løsninger på hurtigst muligt.

Når du har prioriteret, hvilke eksponeringer du skal finde løsninger på, bør du følge STOP-princippet til at prioritere de sikreste løsningsmuligheder først.

I resten af dette afsnit gennemgår vi de fire elementer i STOP-princippet.

Vedr. risikovurdering af arbejdsprocesser med flere kemikalier og eksponeringer

Før d. 1 juli 2019 lavede mange virksomheder en arbejdspladsbrugsanvisning (APB) til hvert enkelt produkt. Arbejdstilsynet anbefaler nu, at man i stedet vurderer faren for eksponering i arbejdsprocessen som helhed, da det giver et meget bedre overblik.

Hvis du for eksempel benytter 4 forskellige kemiske produkter til én arbejdsopgave, samt at der skabes røg fra svejsning eller maskindrift eller dampe fra sammenblanding af kemikalier, så kan det altså være en god idé for nogle, at udarbejde én samlet risikovurdering, som tager højde for alle disse eksponeringskilder i denne arbejdsproces.

3.1 Substitution og elimination

I henhold til REACH-forordningen må du ikke anvende stoffer og materialer som er klassificerede som farlige, hvis disse stoffer kan erstattes med mindre farlige alternativer.

I forhold til prioriteringen af forebyggelse giver det sig selv, at hvis de skadelige stoffer slet ikke findes på din arbejdsplads, kan du ikke blive eksponeret for dem. Derfor er substitution og elimination det første skridt til at forebygge eksponering.

Til at vurdere, hvilke stoffer du skal forsøge at substituere, kan du se på blandt andet CLP-mærkningen: For eksempel er et stof som kun irriterer huden sikrere end et stof som ætser huden. Du kan også se på stoffets fysiske form: For eksempel er et stof i granulatform oftest sikrere end et stof i pulver eller væskeform, da der er mindre risiko for indånding og hudkontakt.

Selv om påvirkningerne er ubetydelige, skal der foretages substitution, hvis det er teknisk muligt, også selv om stofferne og materialerne bruges i et lukket system (Arbejdstilsynet). Som arbejdsgiver skal du undersøge du, om du kan erstatte produktet ved at beskrive, hvilke tekniske krav, der stilles til det stof eller materiale, som skal erstatte det farlige stof, materiale eller arbejdsproces. 

"I skal kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at der ikke kan foretages substitution. Dokumentationen kan være kravspecifikationen og leverandørernes udmelding om, at mindre farlige produkter ikke kan leveres, se ovenfor om kontakt til leverandører." - Arbejdstilsynet

3.2 Tekniske foranstaltninger: Afspærring, udluftning og ventilation

Det er ikke alle farlige stoffer og materialer, som kan fjernes ved substitution eller elimination, da de er nødvendige for at løse en bestemt opgave.

Det næste punkt i STOP-princippet er derfor at implementere tekniske foranstaltninger, som så vidt muligt reducerer eksponeringen.

Sundhedsskadelige eller eksplosive luftarter samt røg og dampe, som udvikler sig i et arbejdsrum, skal ifølge Arbejdstilsynets vejledning om grænseværdier så vidt muligt fjernes og forhindres i at trænge ind i andre arbejdsrum. 

Den sikreste måde at løse dette på er ved at indkapsle processen for at undgå spredning af f.eks. luftforurening. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, er den næstbedste løsning at anvende punktudsug eller anden ventilation, som fjerner luftforureningen effektivt tæt ved kilden.

Tv: Punktudsug som fanger røg og dampe fra lodning af elektroniske moduler.  |  Th: Stinkskab som indkapsler udstyr på et laboratorie.

Rundsav som kombinerer afskærmning og punktudsug ved at save inden i en afskærmning, som fører savsmuldet væk.

I sikkerhedsdatabladets punkt 7.1 eller punkt 8.2 kan du læse producentens anbefalinger til om det er nødvendigt at indkapsle arbejdsprocessen, bruge punktudsugning eller blot almindelig ventilation.

Oplysninger om tekniske foranstaltninger kan stå i både punkt 7 og 8 i sikkerhedsdatabladet, så sørg for at se efter begge steder.

Kemirum
Det er også vigtigt, at I har styr på opbevaring af jeres kemikalier. Der er nemlig strikse krav til kemirum - blandt andet fordi flere kemikalier kan bruges til "ikke-fredelige" formål i eksplosive blandinger.

Sikker opbevaring af kemikalier er derfor en del af regeringens terrorhandlingsplan, ligesom både Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og Brandmyndighederne stiller krav til kemirum, så giftige dampe indkapsles, medarbejderne beskyttes og brande forhindres. 

Farligt og kemisk affald
Når I som virksomhed skal afskaffe farligt eller kemisk affald, er der specifikke regler. I må for eksempel maksimum aflevere 200 kg. om året på genbrugsstationen. Producerer I mere, må I kontakte kommunen, som anviser jer til en modtageplads til bortskaffelse. 

I må IKKE fortynde kemisk affald eller blande farligt affald med andet affald - med mindre kommunen har givet specifik tilladelse til det.

3.3 Organisatoriske foranstaltninger: Indretning af arbejdet og kemisk instruktion

Med organisatoriske foranstaltninger menes der den måde arbejdet eller arbejdspladsen er indrettet på og rutinerne for at sikre, at medarbejdere ved, hvordan de udfører arbejdet på en sikker måde.

Hvis det for eksempel ikke er muligt at fjerne luftforurening og medarbejdere derfor bliver nødt til at iføre sig personlige værnemidler, er det sikrest at færrest mulige medarbejdere er i nærheden af eksponeringskilden.

Dette gøres ved at holde afdelingen eller arbejdsrummet med eksponering separat fra andre afdelinger, så eksponering ikke spreder sig til ikke-beskyttede medarbejdere.

Jobrotation er også en mulighed i nogle tilfælde. Ved jobrotation kan du sørge for at medarbejdere kun er eksponeret i kortere perioder ad gangen, i stedet for en fuld arbejdsdag.

Tv: Afskærming af et arbejdsrum med plastik forhindrer støv og kemiske dampe i at brede sig til andre medarbejdere.

Th: Engangsdragter forhindrer medarbejdere i at tage asbestfibre med sig, når de forlader arbejdet.

Instruktion og oplæring i kemisk sikkerhed

En del af de organisatoriske foranstaltninger er også at sikre, at dine medarbejdere er klar over, hvilke forholdsregler de skal tage i forbindelse med en opgave.

De skal grundigt instrueres i, hvordan arbejdet skal udføres på den rigtige måde og hvilke foranstaltninger og personlige værnemidler, der skal bruges, og hvordan de iføres, aftages og rengøres korrekt.

Her skal du også overveje udefrakommende personale som f.eks. rengøringspersonalet og håndværkere, som kan komme i kontakt med eksponeringskilder.

En vigtig del af de organisatoriske foranstaltninger er, at medarbejdere får en grundig instruktion i at udføre arbejde med kemiske produkter forsvarligt.

3.4 Personlige beskyttelsesforanstaltninger / personlige værnemidler

Personlige værnemidler kan sagtens være effektive til at beskytte mod eksponering – hvis man altså tager dem på.

Men personlige værnemidler er det trin i STOP-princippet, som er mest afhængigt af menneskelige fejl. Personlige værnemidler som åndedrætsværn eller øjenværn kan virke irriterende for medarbejderen at bruge i arbejdssituationen ved for eksempel at forstyrre udsynet eller blive ubehageligt varmt og svedigt, og medarbejdere kan derfor til tider vælge at undlade at bruge udstyret.

Derfor er personlige værnemidler sidste udvej til forebyggelse af eksponering, når ingen af de andre trin i STOP-princippet kan løse problemet.

Personlige værnemidler mod kemisk eksponering inkluderer:

• Handsker, beskyttelsesdragt og ansigts- og øjenværn mod hud- og øjenkontakt. Kemikalier har forskellig gennemtrængningstid på forskellige materialer, og du skal derfor vælge de rigtige handsker til opgaven.
  
  
• Åndedrætsværn mod indånding, eventuelt med motordrevet friskluftforsyning, og med forskellige filtertyper alt efter eksponeringen.
  
  
• Overtræk til sko, både som en del af dragtens beskyttelse og for at undgå at farligt materiale transporteres mellem afdelinger under medarbejdernes sko.

Når en tandlæge udfører, pudser eller fjerner en fyldning, frigives der kviksølv eller partikler fra resinbaserede materialer, som kan give kontakteksem og metakrylatallergi. Handsker og maske er derfor ikke blot til for patientens skyld, men er tandlægens værn mod skadelige kemiske eksponeringer.

Informationer om hvilke værnemidler du skal bruge, finder du i sikkerhedsdatabladet Punkt. 8: Eksponeringskontrol. Her angiver producenten, hvilket materiale handsker skal være lavet af, gennembrudstid, filtertype på åndedrætsværn, samt om det skal være med friskluftforsyning.

Læs mere om personlige værnemidler i denne guide fra BFA Industri >

Information of anbefalede værnemidler finder du i sikkerhedsdatabladets punkt 8: Eksponeringskontrol. Her vises sikkerhedsdatabladet for en lim i aerosolform fra 3M.

4. Dokumentation af kortlægningen

Når du har kortlagt risikoen for, at medarbejderne kan blive udsat for farlige stoffer og materialer, skal du dokumentere resultatet af kortlægningen. Sikkerhedsdatablade og produktlisten over farlige stoffer og materialer skal også indgå i risikovurderingen. 

For at opfylde kravet til dokumentation skal du altså have disse dokumenter skriftligt:

• En liste over alle faremærkede produkter
  
  
• Sikkerhedsdatablade til alle faremærkede produkter
  
  
• En kemisk risikovurdering af lokale forhold (kemisk APV)

Læs mere om kravene til dokumentation på amid.dk >

5. Handlingsplan

Hvis du i din kemiske APV er kommet frem til, at tekniske og organisatoriske foranstaltninger er nødvendige, men disse ikke kan implementeres med det samme, skal du skrive det i handlingsplanen for virksomhedens generelle APV. I handlingsplanen skal du angive, hvem der er ansvarlig for at løse opgaven og angive en deadline.

Indtil problemet kan løses skal du sørge for, at der implementeres midlertidige foranstaltninger, for eksempel i form af personlige værnemidler.

Kemisk risikovurdering er en vigtig del af jeres kemikaliestyring. Du kan læse mere om generel håndtering af kemikalier her.