Din guide til ESG

Historien bag ESG

ESG er kommet på dagsordenen hos de fleste danske og internationale virksomheder. Men ESG er som sådan ikke et nyt fænomen; mange virksomheder har været i gang med dele af ESG-disciplinen i flere år, fx gennem energieffektivisering (kilder: Kromann Reumert og Viegand Maagøe).

Selvom der i lang tid har været fokus på bæredygtighed, grøn omstilling, den tredobbelte bundlinje og CSR – som også er nogle af de store områder under ESG – så er ESG-begrebet nu for alvor blevet udbredt og formaliseret gennem lovgivning. Og der er kommet mere definerede krav til ESG.

Hvorfor er ESG opstået?

Hvor kommer behovet for ESG fra?

Først og fremmest er der et stigende krav fra kunder, forbrugere og medarbejdere, som forventer, at virksomheder tager meget mere aktiv handling på bæredygtighedsområdet i det hele taget. Det gælder også kommunikationen omkring handlingerne, hvor der de seneste år har været stort fokus på greenwashing-sager.

Når virksomheder bliver mødt med større krav, kommer de også til at presse hinanden på det her område bl.a. ned gennem værdikæden. Og på den måde begynder kravene og indsatserne at sprede sig. Det kan være en stor mundfuld for mange virksomheder, men kan også blive en nævneværdig konkurrencefordel.

Derudover er en anden baggrund for behovet for ESG et ønske om at få langt flere investeringer i bæredygtige virksomheder og aktiviteter. Derfor er investorer og banker nu også meget optaget af ESG. ESG bruges bl.a. som en måde for investorer at vurdere en potentiel investering på. ESG er en måde at samle og vurdere alle de ikke-finansielle risici og muligheder, der ligger i en virksomheds daglige aktiviteter.

Endeligt er der politikere og lovgivende instanser, der generelt arbejder på hele tiden at få mere klimahandling. Hvis vi virkelig skal rykke ved tingene og gøre det bedre i fremtiden, er vi nødt til at vide, hvor vi er i dag. Og vi er nødt til at gøre det på en måde, der er tydelig, troværdig og uden ‘snyd’ – ergo: lovgivning.

Hvad er formålet med ESG?

ESG skal give en helhedsforståelse af virksomhedens samlede bæredygtighedsprofil. Formålet er at identificere forbedringsområder og kommunikere virksomhedens bæredygtighedsindsats til interessenter som investorer, kunder og myndigheder.

Den helt store ambition med ESG-rapporteringen er, at den på sigt bliver en bæredygtighedsrapportering, som får samme kvalitet og er på samme niveau som den finansielle rapportering.

”I de finansielle markeder er der kommet en stigende erkendelse af, at selskabers værdi ikke kan vurderes alene på grundlag af finansielle oplysninger. ESG-data anvendes nu i høj grad ved vurdering af selskabernes langsigtede vækstmuligheder, indtjeningsevne og risici. ESG-data bliver derved brugt som en integreret del i vurderingen af selskabernes værdiskabelse og i selve værdiansættelsen.” – Finansforeningen

ESG vs. FN’s Verdensmål (SDG)

ESG og FN’s verdensmål er ikke det samme, men de kan godt relatere sig til hinanden.

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.

Du er muligvis faldet over forkortelsen ’SDG’, som står for ’Sustainable Development Goals’, hvilket er FN’s verdensmål på engelsk.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som bl.a. forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Flere og flere virksomheder verden over tager aktivt imod verdensmålene grundet de langsigtede fordele ved at reducere risiciene vedrørende klimaændringer, energiforbrug, mangfoldighed og arbejdsforhold.

Verdensmålene kan være et godt startsted for dig, der vil arbejde mere målrettet med bæredygtighed, miljø og sociale faktorer.

ESG fra et virksomhedsperspektiv

Stigende krav fra kunder

Selv hvis din virksomhed ikke formelt set er underlagt lovgivningen om ESG endnu, så er virkeligheden, at mange virksomheder begynder at rapportere på ESG, selvom de ikke er forpligtet til det ifølge loven.

Hvorfor?

Primært pga. det, vi kalder for Scope 1, 2 og 3.

Generelt har virksomheder ikke de store udfordringer med at rapportere på scope 1 og 2. Scope 3 derimod… der starter hovedpinen for mange.

Scope 3, dvs. udledningen fra virksomheder i den rapporterende virksomheds forsyningskæde, er den kategori, som de fleste vil have sværest ved at skaffe oplysninger om. Men dataene skal være tilgængelige. Og det betyder, at større virksomheder ikke længere beder om scope 3-data fra deres leverandører, de kræver dem.

Og det er altså uanset, om underleverandørerne er omfattet af ESG-lovgivningen eller ej. Underleverandører er forpligtet til at levere scope 3-emissionsdata.

Så hvis du er underleverandør til en større virksomhed, der rapporterer på ESG, og du ikke kan levere de oplysninger, ja, så risikerer du, at kunden begynder at se sig om efter konkurrerende leverandører.

Finansielle krav

Udover kravene fra jeres kunder, kan der også begynde at komme krav fra finansielle institutioner som fx jeres bank og investorer.

Du kender det måske fra dig selv, hvis du har prøvet at investere… Vi kigger i højere og højere grad efter ‘grønne’ virksomheder. Det er efterhånden almen fornuft at satse på dem, der satser på bæredygtighed. Og det er helt sikkert noget, som banker og investorer vil begynde at lægge en vis vægt på i deres vurdering af virksomheder.

Klimarisici

En tredje grund til, at ESG er relevant for virksomheder, er de stigende klimarisici, verden oplever.

Det er en realitet, at klimaet ændrer sig, og at nogle ressourcer bliver færre osv. Derfor er mange virksomheder begyndt at kortlægge, hvilke klimarisici, de eventuelt står / kommer til at stå overfor i hele deres værdikæde. Eksempler på spørgsmål kunne være ‘Hvor bæredygtig er vores værdikæde?’ og ‘Er der nogle trusler eller muligheder, vi skal være opmærksomme på?’

Sådan skaber ESG værdi for virksomheder

5 eksempler på, hvordan ESG skaber værdi for din virksomhed:

1. Konkurrencefordele – mød krav fra bl.a. leverandører, få adgang til nye markeder, tiltræk og fasthold medarbejdere
2. Muligheds- og risikostyring – få databaseret forretningsforståelse, skab transparens og sporbarhed i værdikæden
3. Omdømme – øg gennemsigtigheden, øg inkludering af interessenter
4. Adgang til finansieringsmuligheder – ESG bliver en væsentlig faktor for banker og investorer (her bør du fx sætte dig ind i EUs Taksonomi, der er et europæisk klassificeringssystem for, hvornår en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig)
5. Compliance – overhold lovgivning

Et kig på E, S og G

Har du overvejet, hvilke miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, der er eller kunne blive aktuelle for din virksomhed? I dette afsnit får du nogle konkrete eksempler på hver.

ESG-lovgivningen og forskellige rammer

ESG-rapportering er et udtryk, som virksomheder hidtil typisk har brugt, når de frivilligt har rapporteret om bæredygtighed. Men med implementeringen af CSRD-direktivet i EU og også i Danmark, bliver ESG-/bæredygtighedsrapportering fremover en fast del af mange virksomheders årsrapporter.

ESG-lovgivningen eller kravene udspringer af CSRD, der udspringer af EU’s Green Deal og sætter rammen for, hvilke områder inden for bæredygtighed, en virksomhed skal rapportere på.

Lad os starte ved begyndelsen…

EU’s Green Deal

EU har lavet noget, der hedder ’Green Deal’, på dansk ’den grønne pagt’. Den europæiske grønne pagt er EU’s strategi for, hvordan medlemslandene skal nå målet om at være klimaneutrale i 2050. Det er en række politiske initiativer, der skal hjælpe EU i mål med den grønne omstilling.

Den grønne pagt indeholder følgende initiativer:

• Fit for 55 – omsætning af klimamål til lovgivning
• Europæisk klimalov – gør den politiske ambition om at opnå klimaneutralitet i 2050 til en retlig forpligtelse for EU
• EU-strategien for tilpasning til klimaændringer
• EU’s biodiversitetsstrategi for 2030
• Fra jord til bord-strategi
• EU’s industristrategi
• Handlingsplanen for den cirkulære økonomi
• Forsyningskæde for batterier og udtjente batterier
• En retfærdig omstilling – der skal ydes finansiel og teknisk støtte til de regioner, der er hårdest ramt af overgangen til en lavemissionsøkonomi
• Ren, økonomisk overkommelig og sikker energi
• EU’s kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – læs mere i vores blog om bæredygtig håndtering af kemikalier >
• Skovstrategi og skovrydning

Flere tiltag er udsprunget af EU’s Green Deal, herunder:

CSRD, der står for Corporate Sustainability Reporting Directive. CSRD er det direktiv, der kræver, at virksomheder rapporterer om ESG-forhold.

CSRD er et rapporteringsdirektiv fra EU, som kommer til at gælde for mere end 50.000 virksomheder. Det er vedtaget i EU i 2022 og blev herefter vedtaget i Danmark i maj 2024. Formålet med CSRD er at skabe en mere holistisk og standardiseret rapportering om bæredygtighed, der er baseret på solide og troværdige data og ESG-nøgletal.

EU Taksonomien for bæredygtige aktiviteter er udsprunget i CSRD og den grønne pagt og er en måde at klassificere, hvad der er bæredygtige aktiviteter på.

”Med taksonomiforordningen skabes der et teknisk robust klassificeringssystem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige.” – Finanstilsynet

Hvem er omfattet af CSRD og ESG-kravene?

De første ESRS-standarder trådte i kraft i 2023, og CSRD blev implementeret i dansk lovgivning i 2024.

Derudover er der lige nu en vis grad af usikkerhed omkring tidslinjen for ESG. ’Stop-the-clock’ blev nemlig vedtaget som en del af Omnibus i 2025, og det har udskudt rapporteringskravene for mange virksomheder med to år.

På nuværende tidspunkt skal store danske virksomheder (regnskabsklasse C) rapportere fra 2027 (dette var tidligere 2025), og børsnoterede virksomheder med under 1.000 ansatte eller en nettoomsætning på under 450 mio. Euro skal rapportere fra 2027.

Derudover forventer man, at omfanget af virksomheder, der har rapporteringspligt, generelt vil blive reduceret. Men husk på, at der er andre incitamenter for at gå i gang med ESG- og bæredygtighedsrapportering, end blot lovkrav.

Standarder og rammer

Inden for ESG findes der forskellige standarder og rammer, som din virksomhed skal/kan følge i jeres ESG-rapportering. Nogle er obligatoriske, og nogle er frivillige.

Den måske mest omtalte standard i EU for tiden er European Financial Reporting Advisory Groups (EFRAG) European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Hvis din virksomhed er omfattet af CSRD, skal I følge direktivets retningslinjer og ESRS-standarderne.

ESRS-standarderne

CSRD er selve direktivet for ESG-rapportering, som sætter formålet med det hele. ESRS er så de standarder, man skal rapportere efter. Så ESG-rapporteringen skal baseres på de her 12 standarder, som ESRS, der står for European Sustainability Reporting Standards, indeholder.

ESRS indeholder to tværgående standarder og tre emnespecifikke standarder, ESG:

(Kilde: The first set of ESRS – the journey from PTF to delegated act (adopted on 31 July 2023) – EFRAG, model oversat til dansk)

Under hvert emne findes der en række underemner og under-underemner, som hver enkelt virksomhed skal vurdere relevansen af. Det gøres f.eks. i en (dobbelt)væsentlighedsanalyse.

Dobbeltvæsentlighedsanalyse

En dobbeltvæsentlighedsanalyse skal hjælpe din virksomhed med at finde ud af, hvilke emner, der er vigtige at tage fat på inden for Environment, Social og Governance.

Hvis din virksomhed er omfattet af CSRD, så er væsentlighedsanalysen et lovkrav. Er din virksomhed ikke omfattet af CSRD, så er det en frivillig øvelse, som kan være en god ide for din virksomhed at komme i gang med, fordi det giver jer god viden om jeres værdikæde og interessenter.

Væsentlighedsanalysen undersøger, hvordan en virksomhed påvirker samfund og miljø indenfor E, S og G. Dette kaldes også ’impact væsentlighed’.

Dobbeltvæsentlighedsanalysen undersøger så også, hvordan eksterne forhold i samfund og miljø påvirker virksomheden den anden vej. Dette kalder man for ’den finansielle væsentlighed’.

Overlappet mellem de to væsentligheder – impact og finansiel – giver den dobbelte væsentlighed.

GHG-protokollen og Scope 1, 2 og 3

Som en del af E’et skal virksomheder rapportere på CO2-udledninger. Der er mange elementer i det at rapportere på udledninger og et emissionsregnskab, et af dem er emissionsfaktorer. Den mest anerkendte emissionsberegningsmetode er Greenhouse Gas Protocol, GHG-protokollen, og ifølge den bør virksomheder opdele udledningerne i tre ‘scopes’, Scope 1, 2 og 3.

Scope 1-udledninger er de direkte udledninger, som kommer fra organisationens egne aktiviteter og fra ressourcer, der ejes af organisationen.

Scope 2-udledninger er organisationens eksterne energirelaterede udledninger.

Scope 3-udledninger er de indirekte udledninger, der ikke er klassificeret som scope 2-udledninger.

Andre relevante standarder og rammer

Der findes utroligt mange begreber og frameworks indenfor hele ESG- og bæredygtighedsområdet. Nogle af dem er frivillige at følge. Værd at nævne er bl.a. Task Force on Climate-Related Financial Disclosures (TCFD), Carbon Disclosure Project (CDP) og International Financial Reporting Standards (IFRS) Sustainability Disclosure Standards.

Vi har lavet en lille ESG-ordbog, hvor vi har samlet en kort forklaring på en masse af dem.

Udfordringer ved ESG

Der er ingen tvivl om, at vi generelt er positive overfor udviklingen indenfor ESG og bæredygtighedsrapportering. Men vi bør kort vende, de mulige udfordringer eller ‘ulemper’, der kan være ved at lovgive på området.

Leder rapportering automatisk til forandring?

Kan vi forvente, at rapportering på ESG automatisk leder til positive forandringer? Sandsynligvis ikke, ifølge bl.a. Sustainreport.

De ting, der er krav om at rapportere, relaterer sig i høj grad til, hvordan situationen ser ud, og hvad virksomheden gør nu og her. Men der er ikke specifikke krav til, at forandring skal ske, hvornår eller hvordan.

Det, der taler for, at vi kommer til at se positive forandringer, er bl.a. at virksomhederne skal udføre den dobbelte væsentlighedsanalyse og involvere interessenter. Og det kan være med til at tydeliggøre nogle af de risici og muligheder, virksomhederne står overfor, som måske kan motivere til forandring. Men forandring kræver ressourcer. Ressourcer som virksomhederne først skal finde.

ESG-lovgivningen kan dog skabe en effekt nedad. Når de store virksomheder bliver underlagt kravene først, begynder de også at stille krav til underleverandører. Og faren for at miste kunder, kan være et kritisk motivationspunkt for mange virksomheder.

Mål vs. vejen til målet

ESG vil muligvis medføre, at mange virksomheder sætter sig nogle nye mål bl.a. for grøn omstilling. Men målet alene leder ikke til forandringen. Der skal stadig handling til; nye processer; ressourcer.

Databehandling og -kvalitet

De nye rapporteringskrav involverer indsamling og behandling af data, som mange virksomheder måske ikke har været vant til. Derfor er en stod udfordring naturligvis, at virksomhederne nu skal finde måder at indhente korrekt data til grundlag for rapporteringen.

En undersøgelse fra PwC har vist, at 50% af virksomhederne var bekymrede for, at kravene kommer til at medføre forringelse i datakvaliteten (kilde: Edie). Og bliver der gået på kompromis med dataene, har rapporteringen og lovgivningen ikke den ønskede effekt.

Mange virksomheder skal altså finde nye løsninger på, hvordan de her nye data bliver indsamlet og behandlet på en måde, der sikrer kvalitet og brugbarhed. Her er en mulig løsning at kigge mod softwareløsninger designet til formålet, som f.eks. EcoOnlines ESG-software.

Økonomi og ressourcer

De nye krav betyder også, at virksomheder skal bruge ressourcer – i form af penge og mandetimer – på et nyt område.

En rapport fra SB+CO viser, at flere mener, at rapportering ikke er den bedste måde at bruge pengene på ift. at forbedre bæredygtigheden.

Standarder er ikke globale

De standarder, der findes i dag, er ikke globale, og det kan skabe uklarhed i måden, virksomheder rapporterer og dermed gøre det sværere at sammenligne og forstå. Samtidig vil den største effekt komme af, at hele verden gør mest muligt på området.