Guide: Sådan kommer du i gang med ESG

Hvad er ESG?

Historien bag ESG

ESG er nu kommet på dagsordenen hos de fleste danske og internationale virksomheder. Men ESG er som sådan ikke et nyt fænomen; mange virksomheder har været i gang med dele af ESG-disciplinen i flere år, som f.eks. gennem energieffektivisering (kilder: Kromann Reumert og Viegand Maagøe).

Selvom der i lang tid har været fokus på bæredygtighed, grøn omstilling, den tredobbelte bundlinje og CSR - som også er nogle af de store områder under ESG - så er ESG-begrebet nu for alvor blevet udbredt og formaliseret gennem lovgivning. 

Hvorfor er ESG opstået?

Hvor kommer behovet for ESG fra?

Først og fremmest er der et stigende krav fra kunder, forbrugere og medarbejdere, som forventer, at virksomheder tager meget mere aktiv handling på bæredygtighedsområdet i det hele taget. Det gælder også kommunikationen omkring handlingerne, hvor der de seneste år har været stort fokus på greenwashing-sager.

Når virksomheder bliver mødt med større krav, kommer de også til at presse hinanden på det her område bl.a. ned gennem værdikæden. Og på den måde begynder kravene og indsatserne at sprede sig. Det kan være en stor mundfuld for mange virksomheder, men kan også blive en nævneværdig konkurrencefordel.

Derudover er en anden baggrund for behovet for ESG et ønske om at få langt flere investeringer i bæredygtige virksomheder og aktiviteter. Derfor er investorer og banker nu også meget optaget af ESG. ESG bruges bl.a. som en måde for investorer at vurdere en potentiel investering på. ESG er en måde at samle og vurdere alle de ikke-finansielle risici og muligheder, der ligger i en virksomheds daglige aktiviteter.

Endeligt er der politikere og lovgivende instanser, der generelt arbejder på hele tiden at få mere klimahandling. Hvis vi virkelig skal rykke ved tingene og gøre det bedre i fremtiden, er vi nødt til at vide, hvor vi er i dag. Og vi er nødt til at gøre det på en måde, der er tydeligt, troværdig og uden 'snyd' - ergo: lovgivning.

Hvad er formålet med ESG?

ESG skal give en helhedsforståelse af virksomhedens samlede bæredygtighedsprofil. Formålet er at identificere forbedringsområder og kommunikere virksomhedens bæredygtighedsindsats til interessenter som investorer, kunder og myndigheder.

Den helt store ambition med ESG-rapporteringen er, at den på sigt bliver en bæredygtighedsrapportering, som får samme kvalitet og er på samme niveau som den finansielle rapportering.

”I de finansielle markeder er der kommet en stigende erkendelse af, at selskabers værdi ikke kan vurderes alene på grundlag af finansielle oplysninger. ESG-data anvendes nu i høj grad ved vurdering af selskabernes langsigtede vækstmuligheder, indtjeningsevne og risici. ESG-data bliver derved brugt som en integreret del i vurderingen af selskabernes værdiskabelse og i selve værdiansættelsen.” - Finansforeningen

ESG fra et virksomhedsperspektiv

Stigende krav fra kunder

Selv hvis en virksomhed ikke formelt set er underlagt lovgivningen omkring ESG endnu, er virkeligheden, at mange andre virksomheder begynder at rapportere på ESG, selvom de ikke er forpligtet til det ifølge loven.

Hvorfor?

Primært pga. det, vi kalder for Scope 1, 2 og 3. 

Generelt har virksomheder ikke de store udfordringer med at rapportere på scope 1 og 2. Scope 3 derimod... der starter hovedpinen for mange.

Scope 3, dvs. udledningen fra virksomheder i den rapporterende virksomheds forsyningskæde, er den kategori, som de fleste vil have sværest ved at skaffe oplysninger om. Men dataene skal være tilgængelige. Og det betyder, at større virksomheder ikke længere beder om scope 3-data fra deres leverandører, de kræver dem.

Og det er altså uanset, om underleverandørerne er omfattet af ESG-lovgivningen eller ej. Underleverandører er forpligtet til at levere scope 3-emissionsdata.

Så hvis du er underleverandør til en større virksomhed, der rapporterer på ESG, og du ikke kan levere de oplysninger, ja, så risikerer du, at kunden begynder at se sig om efter konkurrerende leverandører.

Finansielle krav

Udover kravene fra jeres kunder, kan der også begynde at komme krav fra finansielle institutioner som f.eks. jeres bank og investorer.

Du kender det måske fra dig selv, hvis du har prøvet at investere... Vi kigger i højere og højere grad efter 'grønne' virksomheder. Det er efterhånden almen fornuft at satse på dem, der satser på bæredygtighed. Og det er helt sikkert noget, som banker og investorer vil begynde at lægge en vis vægt på i deres vurdering af virksomheder.

Klimarisici

En tredje grund til, at ESG er relevant for virksomheder, er de stigende klimarisici, verden oplever.

Det er en realitet, at klimaet ændrer sig, og at nogle ressourcer bliver færre osv. Derfor er mange virksomheder begyndt at kortlægge, hvilke klimarisici, de eventuelt står / kommer til at stå overfor i hele deres værdikæde. Eksempler på spørgsmål kunne være 'Hvor bæredygtig er vores værdikæde?' og 'Er der nogle trusler eller muligheder, vi skal være opmærksomme på?' 

Sådan skaber ESG værdi for virksomheder

5 eksempler på, hvordan ESG skaber værdi for din virksomhed:

1. Konkurrencefordele – mød krav fra bl.a. leverandører, få adgang til nye markeder, tiltræk og fasthold medarbejdere
2. Muligheds- og risikostyring – få databaseret forretningsforståelse, skab transparens og sporbarhed i værdikæden
3. Omdømme – øg gennemsigtigheden, øg inkludering af interessenter
4. Adgang til finansieringsmuligheder – ESG bliver en væsentlig faktor for banker og investorer, EU taksonomien
5. Compliance – overhold lovgivning

Et kig på E, S og G

Har du overvejet, hvilke miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, der er eller kunne blive aktuelle for din virksomhed? I dette afsnit får du nogle konkrete eksempler på hver.

Environment

De miljømæssige faktorer vedrører generelt spørgsmål relateret til ressourceforbrug, forurening, klimaændringer,  energiforbrug, affaldshåndtering og andre fysiske miljømæssige udfordringer og muligheder.

Eksempler på miljømæssige faktorer:

• Stigende vandstande. Både i Danmark og mange steder i Europa har vi de seneste oplevet ekstreme tilfælde med stigende vandstande og oversvømmelser. Har I faciliteter eller underleverandører i områder, hvor dette er en trussel? Oversvømmelser på et lager eller et kontor kan betyde, at I må indstille arbejdet eller forvente længere leveringstider. 
• Miljøzoner. I Danmark ser vi, at politikerne går i retning mod at indføre flere og større miljøzoner i de store byer. Har dette en betydning for din forretning? Hvis du f.eks. har kunder i centrum af København eller Odense, og I ikke allerede kører i elbil, så kan det blive en reel udfordring.
• Krav til sortering, genbrug og bortskaffelse af materialer. Reglerne for, hvordan vi håndterer sådan noget som bortskaffelse og sortering af forskelligt affald ændrer sig også. Der kommer både lovmæssige krav og stigende krav fra f.eks. forbrugere til, hvordan vi tænker affald, genbrug og genanvendelse. I Danmark er der de seneste år indført nye regler for sortering generelt, som kan have betydning for din virksomhed. Der kommer også løbende nye regler for specifikke materialer, som f.eks. asbest.

Social

Sociale faktorer vedrører emner som sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, medarbejderuddannelse, menneske-slaveri, påvirkning af lokalsamfundet, data og privatliv.

Eksempler på sociale faktorer:

• Flere ældre. Vi bliver flere og flere ældre i Danmark, og det har indflydelse på samfundet generelt, men også på arbejdspladser. Mange ældre vælger at blive på arbejdsmarkedet i en eller anden grad, også efter de er fyldt 70 år (kilde: Dansk Arbejdsgiverforening). Det kan f.eks. betyde, at virksomheder skal blive bedre til at tilbyde fleksible ordninger til ældre medarbejdere
• Stigende krav til, at privatliv og arbejdsliv skal hænge sammen. Vi har længe snakket om 'work-life-balance', og tendensen fortsætter; vi kræver i højere og højere grad, at privatlivet skal kunne prioriteres. Det stiller krav til din virksomhed, der skal kunne tilbyde fleksibilitet og individualitet - ellers risikerer I, at medarbejderne smutter. 
• Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Helt generelt har vi i EU stort fokus på, at det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde. Og det involverer en bred pallette af regler og forudsætninger. Det kan bl.a. omfatte regler for brug af personlige værnemidler, der beskytter mod ulykker og helbredsrisici. Det kan omfatte trivsel og psykisk velvære på arbejdspladsen. Og samtidig kan det omfatte krav fra medarbejderne, der f.eks. ønsker at kunne spise sundt, dyrke motion o.l. på arbejdspladsen. Alt sammen ting, din virksomhed skal være opmærksom på.

Governance

Ledelsesmæssige faktorer vedrører områder, der er grundlæggende for at sikre god forretningsetik, såsom bestikkelse, korruption, indkøb, risikostyring og intern kontrol.

G'et er måske den del af ESG, der får mindst opmærksomhed, når vi snakker med folk, men det er muligvis den vigtigste del for vores arbejdsmarked - i hvert fald fra et etisk perspektiv. Forestil dig et arbejdsmarked præget af korruption, urimelige ulige lønninger, ulovligheder i virksomheden osv. Det er ikke en virkelighed, man har lyst til at forestille sig, vel?

Eksempler på ledelsesmæssige faktorer:

• Whistleblowerordninger. Det er ikke længe siden, at det blev gjort til et lovkrav, at danske virksomheder med mere end 50 ansatte skal have en whistleblowerordning. Dette er et eksempel på noget, der kan påvirke din virksomhed ift. G'et i ESG.
• Ledelsessystemer. Mange virksomheder bruger anerkendte modeller og rammer til at indrette deres ledelsessystemer (kilde: Kromann Reumert). Nogle af de rammer kan lede til certificeringer, som f.eks. ISO, der kan være et stempel på kvalitet og troværdighed.

ESG-lovgivningen og forskellige rammer

ESG-rapportering er et udtryk, som virksomheder hidtil typisk har brugt, når de frivilligt har rapporteret om bæredygtighed. Men med implementeringen af CSRD-direktivet i EU og nu også i Danmark, bliver bæredygtighedsrapportering fremover en fast del af mange virksomheders årsrapporter.

ESG-lovgivningen eller kravene udspringer af CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), der udspringer af EU's green deal og sætter rammen for, hvilke områder inden for bæredygtighed, en virksomhed skal rapportere på.

Lad os starte ved begyndelsen...

EU’s green deal

EU har lavet noget, der hedder ’green deal’, på dansk ’den grønne pagt’. Den europæiske grønne pagt er EU’s strategi for, hvordan medlemslandene skal nå målet om at være klimaneutrale i 2050. Det er en række politiske initiativer, der skal hjælpe EU i mål med den grønne omstilling.

Den grønne pagt indeholder følgende initiativer:

• Fit for 55 – omsætning af klimamål til lovgivning
• Europæisk klimalov - gør den politiske ambition om at opnå klimaneutralitet i 2050 til en retlig forpligtelse for EU
• EU-strategien for tilpasning til klimaændringer
• EU's biodiversitetsstrategi for 2030
• Fra jord til bord-strategi
• EU's industristrategi
• Handlingsplanen for den cirkulære økonomi
• Forsyningskæde for batterier og udtjente batterier
• En retfærdig omstilling – der skal ydes finansiel og teknisk støtte til de regioner, der er hårdest ramt af overgangen til en lavemissionsøkonomi
• Ren, økonomisk overkommelig og sikker energi
• EU's kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – læs mere i vores blog om bæredygtig håndtering af kemikalier >
• Skovstrategi og skovrydning

Flere tiltag er udsprunget af EU’s green deal, herunder:

CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive. CSRD er det direktiv, der kræver, at virksomheder rapporterer om ESG-forhold.

CSRD er et rapporteringsdirektiv fra EU, som kommer til at gælde for mere end 50.000 virksomheder. Det er vedtaget i EU i 2022 og blev herefter vedtaget i Danmark i maj 2024. Formålet med CSRD er at skabe en mere holistisk og standardiseret rapportering om bæredygtighed, der er baseret på solide og troværdige data og ESG-nøgletal.

EU Taksonomien for bæredygtige aktiviteter er udsprunget i CSRD og den grønne pagt og er en måde at klassificere, hvad der er bæredygtige aktiviteter på.

”Med taksonomiforordningen skabes der et teknisk robust klassificeringssystem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige.” – Finanstilsynet

Hvem er omfattet af CSRD og ESG-kravene?

Rigtig mange virksomheder vil blive omfattet af CSRD- og ESG-kravene allerede fra 2025. Men selv hvis din virksomhed ikke er direkte omfattet endnu, så vil det få en stor betydning for jer. En stor gruppe af de omfattede virksomheder kommer nemlig til at ligge i jeres værdikæde, og de vil begynde at stille krav til jer ift. rapportering på forskellige områder.

Tidslinje for implementering af CSRD:

Inden for ESG findes der forskellige standarder og rammer, som din virksomhed skal/kan følge i jeres ESG-rapportering. Nogle er obligatoriske, og nogle er frivillige.

Den måske mest omtalte standard i EU for tiden er European Financial Reporting Advisory Groups (EFRAG) European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Hvis din virksomhed er omfattet af CSRD, skal I følge direktivets retningslinjer og ESRS-standarderne.

ESRS-standarderne

CSRD er selve direktivet for ESG-rapportering, som sætter formålet med det hele. ESRS er så de standarder, man skal rapportere efter. Så ESG-rapporteringen skal baseres på de her 12 standarder, som ESRS, der står for European Sustainability Reporting Standards, indeholder.

ESRS indeholder to tværgående standarder og tre emnespecifikke standarder, ESG:

(Kilde: The first set of ESRS - the journey from PTF to delegated act (adopted on 31 July 2023) - EFRAG, model oversat til dansk)

Under hvert emne findes der en række underemner og under-underemner, som hver enkelt virksomhed skal vurdere relevansen af. Det gøres f.eks. i en (dobbelt)væsentlighedsanalyse.

Dobbeltvæsentlighedsanalyse

En dobbeltvæsentlighedsanalyse skal hjælpe din virksomhed med at finde ud af, hvilke emner, der er vigtige at tage fat på inden for Environment, Social og Governance.

Hvis din virksomhed er omfattet af CSRD, så er væsentlighedsanalysen et lovkrav. Er din virksomhed ikke omfattet af CSRD, så er det en frivillig øvelse, som kan være en god ide for din virksomhed at komme i gang med, fordi det giver jer god viden om jeres værdikæde og interessenter.

Væsentlighedsanalysen undersøger, hvordan en virksomhed påvirker samfund og miljø indenfor E, S og G. Dette kaldes også ’impact væsentlighed’.

Dobbeltvæsentlighedsanalysen undersøger så også, hvordan eksterne forhold i samfund og miljø påvirker virksomheden den anden vej. Dette kalder man for ’den finansielle væsentlighed’.

Overlappet mellem de to væsentligheder - impact og finansiel - giver den dobbelte væsentlighed.

GHG-protokollen og Scope 1, 2 og 3

Som en del af E'et skal virksomheder rapportere på CO2-udledninger. Der er mange elementer i det at rapportere på udledninger og et emissionsregnskab, et af dem er emissionsfaktorer. Den mest anerkendte emissionsberegningsmetode er Greenhouse Gas Protocol, GHG-protokollen, og ifølge den bør virksomheder opdele udledningerne i tre 'scopes', Scope 1, 2 og 3.

Scope 1-udledninger er de direkte udledninger, som kommer fra organisationens egne aktiviteter og fra ressourcer, der ejes af organisationen.

Scope 2-udledninger er organisationens eksterne energirelaterede udledninger.

Scope 3-udledninger er de indirekte udledninger, der ikke er klassificeret som scope 2-udledninger.

Andre relevante standarder og rammer

Der findes utroligt mange begreber og frameworks indenfor hele ESG- og bæredygtighedsområdet. Nogle af dem er frivillige at følge. Værd at nævne er bl.a. Task Force on Climate-Related Financial Disclosures (TCFD), Carbon Disclosure Project (CDP) og International Financial Reporting Standards (IFRS) Sustainability Disclosure Standards.

Vi har lavet en lille ESG-ordbog, hvor vi har samlet en kort forklaring på en masse af dem.

Udfordringer ved ESG

Der er ingen tvivl om, at vi generelt er positive overfor udviklingen indenfor ESG og bæredygtighedsrapportering. Men vi bør kort vende, de mulige udfordringer eller 'ulemper', der kan være ved at lovgive på området.

Leder rapportering automatisk til forandring?

Kan vi forvente, at rapportering på ESG automatisk leder til positive forandringer? Sandsynligvis ikke, ifølge bl.a. Sustainreport.

De ting, der er krav om at rapportere, relaterer sig i høj grad til, hvordan situationen ser ud, og hvad virksomheden gør nu og her. Men der er ikke specifikke krav til, at forandring skal ske, hvornår eller hvordan.

Det, der taler for, at vi kommer til at se positive forandringer, er bl.a. at virksomhederne skal udføre den dobbelte væsentlighedsanalyse og involvere interessenter. Og det kan være med til at tydeliggøre nogle af de risici og muligheder, virksomhederne står overfor, som måske kan motivere til forandring. Men forandring kræver ressourcer. Ressourcer som virksomhederne først skal finde. 

ESG-lovgivningen kan dog skabe en effekt nedad. Når de store virksomheder bliver underlagt kravene først, begynder de også at stille krav til underleverandører. Og faren for at miste kunder, kan være et kritisk motivationspunkt for mange virksomheder.

Mål vs. vejen til målet

ESG vil muligvis medføre, at mange virksomheder sætter sig nogle nye mål bl.a. for grøn omstilling. Men målet alene leder ikke til forandringen. Der skal stadig handling til; nye processer; ressourcer. 

Databehandling og -kvalitet

De nye rapporteringskrav involverer indsamling og behandling af data, som mange virksomheder måske ikke har været vant til. Derfor er en stod udfordring naturligvis, at virksomhederne nu skal finde måder at indhente korrekt data til grundlag for rapporteringen. 

En undersøgelse fra PwC har vist, at 50% af virksomhederne var bekymrede for, at kravene kommer til at medføre forringelse i datakvaliteten (kilde: Edie). Og bliver der gået på kompromis med dataene, har rapporteringen og lovgivningen ikke den ønskede effekt. 

Mange virksomheder skal altså finde nye løsninger på, hvordan de her nye data bliver indsamlet og behandlet på en måde, der sikrer kvalitet og brugbarhed. Her er en mulig løsning at kigge mod softwareløsninger designet til formålet, som f.eks. EcoOnlines ESG-software.

Økonomi og ressourcer

De nye krav betyder også, at virksomheder skal bruge ressourcer - i form af penge og mandetimer - på et nyt område.

En rapport fra SB+CO viser, at flere mener, at rapportering ikke er den bedste måde at bruge pengene på ift. at forbedre bæredygtigheden. 

Standarder er ikke globale

De standarder, der findes i dag, er ikke globale, og det kan skabe uklarhed i måden, virksomheder rapporterer og dermed gøre det sværere at sammenligne og forstå. Samtidig vil den største effekt komme af, at hele verden gør mest muligt på området.

Tendenser i ESG

I dette afsnit tager vi et hurtigt kig på, hvilke tendenser, vi ser i relation til ESG.

Værdi- og forsyningskæder i fokus 

Det er kun den første pulje af virksomheder, der nu er underlagt kravene i CSRD, men alligevel bliver mange flere virksomheder berørt allerede. Dette sker som følge af det fokus, de største virksomheder har på deres værdi- og forsyningskæder. Det betyder, at mange mindre virksomheder, som er leverandører til de større virksomheder, også bliver kigget efter i sømmene og skal til at levere data for Scope 1-3. Så kravene kommer ikke direkte fra lovgivningen endnu, men fra kunder og interessenter. 

Dobbeltvæsentlighedsanalyse og LCA er første skridt

For mange virksomheder er første skridt på ESG-rejsen, at tage hul på den dobbelte væsentlighedsanalyse samt at lave en Life Cycle Assessment (LCA). Det viser bl.a. en undersøgelse fra Dansk Industri samt vores  CSRD Readiness Report fra november 2024, hvor over halvdelen af respondenterne er i gang med netop en dobbeltvæsentlighedsanalyse.

Software og rådgivning skal hjælpe virksomheder

I vores 2024 CSRD Readiness Report kan vi også se, at mange virksomheder kigger mod at implementere softwareløsninger og søger konsulentrådgivning til at hjælpe dem med ESG-opgaverne.

Tips til at komme i gang med ESG-rapportering

Hvis din virksomhed er omfattet af CSRD, har vi 5 tips til, hvordan du kommer i gang:

1. Læs om ESRS fra Europa Kommissionen.
2. Læs EFRAG guides om væsentlighedsanalyse her og værdikæde her.
3. Læs de seneste årsrapporter fra større virksomheder, der allerede er i gang med ESG- og bæredygtighedsrapportering
4. Overvej at benytte jer af en rådgiver
5. Brug en software til at indsamle data til jeres ESG- og bæredygtighedsrapportering – læs mere om vores ESG-software her >

Hvis din virksomhed ikke er omfattet af CSRD, anbefaler vi, at I laver en frivillig ESG-rapportering allerede nu. Her kan du selvfølgelig også bruge ovenstående tips, men derudover kan du:

1. Kigge på jeres værdikæde og interessenter helt generelt
2. Kigge på, hvad jeres konkurrenter gør
3. Snakke med jeres bank om, hvad de kommer til at stille krav til
4. Kigge på, hvad jeres kunder efterspørger (måske har I kunder, der allerede nu er underlagt CSRD, og de vil helt sikkert begynde at stille krav)
5. Vurdere hvilke data, I allerede har, og hvordan I kan samle data i fremtiden
6. Overveje at begynde at sætte mål og handlinger allerede nu

Find også inspiration i Erhvervsstyrelsens og FSR Danske Revisorers guides.

Se en demovideo af vores ESG-software