Guide: Sådan kommer du i gang med ESG | EcoOnline

Guide: Sådan kommer du i gang med ESG

I denne guide får du en gennemgang af, hvad ESG er, hvordan og hvorfor ESG er opstået, lovgivningen om ESG og CSRD, samt hvordan du kan komme i gang med ESG-rapportering.

Guiden er i høj grad baseret på vores webinar ’Sådan tager du hul på ESG’ i samarbejde med Seniorkonsulent fra Viegand Maagøe, Kasper Egeberg. Se webinaret on-demand her >

DK_ESG pillar page

Hvad er ESG?

Et kig på ESG-dagsordenen

ESG er på dagsordenen hos de fleste danske og internationale virksomheder i de her dage. ’ESG’ som begreb er forholdsvist nyt, men der har i lang tid været fokus på bæredygtighed, grøn omstilling og CSR, som også er nogle af de store områder under ESG. ESG handler om virksomhedens arbejde med ansvarlighed og risikostyring. Det er en ny måde at rapportere virksomhedens bæredygtighedsprofil på, og lige nu er mange virksomheder ved at finde ud af, præcist hvordan den rapportering skal se ud.

Lad os tage et hurtigt kig på begrebet, og hvad det betyder…

Hvad står ESG for?

ESG står for ’environment, social og governance’, på dansk ’miljømæssige faktorer, sociale faktorer og ledelsesmæssige faktorer’.

Environment dækker over virksomhedens påvirkning af miljøet, herunder klima og miljø, energieffektivitet, cirkulær økonomi.

Social dækker over virksomhedens forhold til medarbejdere og andre stakeholders, herunder arbejdsforhold, samfund, kunder.

Governance fokuserer på virksomhedens ledelse og forvaltningsstrukturer, herunder ansvarlig ledelse, gennemsigtighed, styring og standarder, virksomhedsadfærd.

Læs mere om, hvad ESG er her >

 

Hvad er formålet med ESG?

ESG skal give en helhedsforståelse af virksomhedens samlede bæredygtighedsprofil. Formålet er at identificere forbedringsområder og kommunikere virksomhedens bæredygtighedsindsats til interessenter som investorer, kunder og myndigheder.

Den helt store ambition med ESG-rapporteringen er, at den på sigt bliver en bæredygtighedsrapportering, som får samme kvalitet og er på samme niveau som den finansielle rapportering.

”I de finansielle markeder er der kommet en stigende erkendelse af, at selskabers værdi ikke kan vurderes alene på grundlag af finansielle oplysninger. ESG-data anvendes nu i høj grad ved vurdering af selskabernes langsigtede vækstmuligheder, indtjeningsevne og risici. ESG-data bliver derved brugt som en integreret del i vurderingen af selskabernes værdiskabelse og i selve værdiansættelsen.” - Finansforeningen

Hvorfor er ESG opstået?

Hvor kommer behovet for ESG-lovgivning og -rapportering i det hele taget fra?

Først og fremmest er der et stigende krav fra kunder, forbrugere og medarbejdere, som forventer, at virksomheder tager meget mere aktiv handling på bæredygtighedsområdet i det hele taget. Det gælder også kommunikationen omkring handlingerne, hvor der de seneste år har været stort fokus på greenwashing-sager.

Når virksomheder bliver mødt med større krav, kommer de også til at presse hinanden på det her område bl.a. ned gennem værdikæden. Og på den måde begynder kravene og indsatserne at sprede sig. Det kan være en stor mundfuld for mange virksomheder, men kan også blive en nævneværdig konkurrencefordel.

Derudover kan vi vende blikket tilbage mod ovenstående citat fra Finansforeningens rapport, fordi en anden grund til behovet for ESG kommer nemlig af et ønske om at få langt flere investeringer i bæredygtige virksomheder og aktiviteter. Derfor er investorer og banker nu også meget optaget af ESG.

Endeligt er der politikere og lovgivende instanser, der generelt arbejder på hele tiden at få mere klimahandling. Læs mere om den del nedenfor.

Sådan skaber ESG værdi for virksomheder

5 eksempler på, hvordan ESG skaber værdi for din virksomhed:

  1. Konkurrencefordele – mød krav fra bl.a. leverandører, få adgang til nye markeder, tiltræk og fasthold medarbejdere
  2. Muligheds- og risikostyring – få databaseret forretningsforståelse, skab transparens og sporbarhed i værdikæden
  3. Omdømme – øg gennemsigtigheden, øg inkludering af interessenter
  4. Adgang til finansieringsmuligheder – ESG bliver en væsentlig faktor for banker og investorer, EU taksonomien
  5. Compliance – overhold lovgivning

ESG guide

 

ESG-lovgivningen

EU’s green deal

EU har lavet noget, der hedder ’green deal’, på dansk ’den grønne pagt’. Den europæiske grønne pagt er EU’s strategi for, hvordan medlemslandene skal nå målet om at være klimaneutrale i 2050. Det er en række politiske initiativer, der skal hjælpe EU i mål med den grønne omstilling.

Den grønne pagt indeholder følgende initiativer:

  • Fit for 55 – omsætning af klimamål til lovgivning
  • Europæisk klimalov - gør den politiske ambition om at opnå klimaneutralitet i 2050 til en retlig forpligtelse for EU
  • EU-strategien for tilpasning til klimaændringer
  • EU's biodiversitetsstrategi for 2030
  • Fra jord til bord-strategi
  • EU's industristrategi
  • Handlingsplanen for den cirkulære økonomi
  • Forsyningskæde for batterier og udtjente batterier
  • En retfærdig omstilling – der skal ydes finansiel og teknisk støtte til de regioner, der er hårdest ramt af overgangen til en lavemissionsøkonomi
  • Ren, økonomisk overkommelig og sikker energi
  • EU's kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – læs mere i vores blog om bæredygtig håndtering af kemikalier >
  • Skovstrategi og skovrydning

 

Flere tiltag er udsprunget af EU’s green deal, herunder:

CSRD, som står for Corporate Sustainability Reporting Directive. CSRD er det direktiv, der kræver, at virksomheder rapporterer om ESG-forhold.

EU Taksonomien for bæredygtige aktiviteter er udsprunget i CSRD og den grønne pagt og er en måde at klassificere, hvad der er bæredygtige aktiviteter på.

”Med taksonomiforordningen skabes der et teknisk robust klassificeringssystem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige.”Finanstilsynet

En masse andre frameworks…

Der findes utroligt mange begreber og frameworks indenfor hele ESG- og bæredygtighedsområdet. Vi har lavet en lille ESG-ordbog, hvor vi har samlet en kort forklaring på en masse af de begreber. Se ESG-ordbogen her >

CSRD- og ESG-lovkrav

Lad os dykke længere ned i CSRD- og ESG-lovkravene.

CSRD er et nyt rapporteringsdirektiv fra EU, som kommer til at gælde for mere end 50.000 virksomheder. Det er vedtaget i EU i januar 2023 og er ved at blive implementeret i Danmark. Deadline for implementering er juli 2024. Formålet med CSRD er at skabe en mere holistisk og standardiseret rapportering om bæredygtighed, der er baseret på solide og troværdige data.

Hvem er omfattet af CSRD og ESG-kravene?

Rigtig mange virksomheder vil blive omfattet af CSRD- og ESG-kravene allerede fra 2025. Men selv hvis din virksomhed ikke er direkte omfattet endnu, så vil det få en stor betydning for jer. En stor gruppe af de omfattede virksomheder kommer nemlig til at ligge i jeres værdikæde, og de vil begynde at stille krav til jer ift. rapportering på forskellige områder.

Tidslinje for implementering af CSRD:

Tidslinje for CSRD

 

ESRS

CSRD er selve direktivet for ESG-rapportering, som sætter formålet med det hele. ESRS er så de standarder, man skal rapportere efter. Så ESG-rapporteringen skal baseres på de her 12 standarder, som ESRS, der står for European Sustainability Reporting Standards, indeholder.

ESRS indeholder to tværgående standarder og tre emnespecifikke standarder, ESG:

ESRS

(Kilde: The first set of ESRS - the journey from PTF to delegated act (adopted on 31 July 2023) - EFRAG, model oversat til dansk)

Under hvert emne findes der en række underemner og under-underemner, som hver enkelt virksomhed skal vurdere relevansen af. Det gøres f.eks. i en væsentlighedsanalyse.

Læs mere om ESRS i indlægget 'ESRS i en nøddeskal' >

Du kan også høre mere om ESRS i vores webinar ’Sådan tager du hul på ESG’ ca. 15 minutter inde – se webinaret her >

 

ESG-rapportering

Hvis din virksomhed er omfattet af CSRD, skal I følge direktivets retningslinjer og ESRS-standarderne. Det betyder bl.a., at I skal udføre en dobbeltvæsentlighedsanalyse.

Væsentlighedsanalyse

En væsentlighedsanalyse skal hjælpe din virksomhed med at finde ud af, hvilke emner, der er vigtige at tage fat på. Altså, som ordet siger, hvilke emner er væsentlige for lige netop din virksomhed at rapportere på inden for Environment, Social og Governance.

Hvis din virksomhed er omfattet af CSRD, så er væsentlighedsanalysen et lovkrav. Er din virksomhed ikke omfattet af CSRD, så er det en frivillig øvelse, som kan være en god ide for din virksomhed at komme i gang med, fordi det giver jer god viden om jeres værdikæde og interessenter.

Væsentlighedsanalysen undersøger, hvordan en virksomhed påvirker samfund og miljø indenfor E, S og G. Dette kaldes også ’impact væsentlighed’.

Dobbeltvæsentlighedsanalysen undersøger så også, hvordan eksterne forhold i samfund og miljø påvirker virksomheden den anden vej. Dette kalder man for ’den finansielle væsentlighed’.

Overlappet mellem de to væsentligheder - impact og finansiel - giver den dobbelte væsentlighed.

Dobbeltvæsentlighed

 

Saml informationer til din væsentlighedsanalyse

I den dobbelte væsentlighedsanalyse bør du kigge på, hvilke interessenter, der påvirker virksomheden, og hvilke interessenter, I påvirker. Interessenterne er vigtige ift. at finde ud af, hvilke ESG-områder, I skal rapportere og arbejde på. Det er et stort stykke arbejde, der kræver, at I aktivt går ud og undersøger, kortlægger og spørger.

I skal kigge på, hvad og hvem, virksomheden påvirker negativt og positivt samt hvad og hvem, der påvirker virksomheden.

Rating

Når du har identificeret de forskellige væsentligheder/områder, skal de rates ud fra, hvor vigtige de er. Her kan du bede interessenterne om hjælp til at rate de områder, I har identificeret.

De emner, der rates højt på både impact og finansiel væsentlighed, er de dobbeltvæsentlige emner, og det er her, I som virksomhed har en særlig forpligtelse til at rapportere på og lave handlinger og strategier for.

Bliv klogere på væsentlighedsanalysen i vores webinar ’Sådan tager du hul på ESG’ ca. 20 minutter inde – se webinaret her >

New call-to-action

 

Tips til at komme i gang med ESG-rapportering

Hvis din virksomhed er omfattet af CSRD, har vi 5 tips til, hvordan du kommer i gang:

  1. Læs ESRS >
  2. Læs EFRAG guides om væsentlighedsanalyse og værdikæde >
  3. Læs de seneste årsrapporter fra større virksomheder, der allerede er i gang med ESG- og bæredygtighedsrapportering
  4. Overvej at benytte jer af en rådgiver
  5. Brug en software til at indsamle data til jeres ESG- og bæredygtighedsrapportering – læs mere om vores ESG-software her >

 

Hvis din virksomhed ikke er omfattet af CSRD, anbefaler vi, at I laver en frivillig ESG-rapportering allerede nu. Her kan du selvfølgelig også bruge ovenstående tips, men derudover kan du:

  1. Kigge på jeres værdikæde og interessenter helt generelt
  2. Kigge på, hvad jeres konkurrenter gør
  3. Snakke med jeres bank om, hvad de kommer til at stille krav til
  4. Kigge på, hvad jeres kunder efterspørger (måske har I kunder, der allerede nu er underlagt CSRD, og de vil helt sikkert begynde at stille krav)
  5. Vurdere hvilke data, I allerede har, og hvordan I kan samle data i fremtiden
  6. Overveje at begynde at sætte mål og handlinger allerede nu

Find også inspiration i Erhvervsstyrelsens og FSR Danske Revisorers guides.

 

New call-to-action