Hvad er emissionsfaktorer, og hvordan beregner du dem?

Hvad er emissionsfaktorer, og hvordan beregner du dem?

Published 9 juli, 2024

4 minute read

For mange danske virksomheder er emissionsregnskab og -rapportering ikke frivilligt, men noget, der kræves af lovgivningen, ESRS-standarder eller kunder. Der er mange elementer i et emissionsregnskab, og et af dem er emissionsfaktorer. I denne artikel gennemgår vi, hvad en emissionsfaktor er, hvad dens reelle fordele er, og hvordan du beregner den.

Tilmeld dig vores minikursus om GHG-rapportering her og modtag 6 korte  lektioner på din mail >

Hvad er en emissionsfaktor, og hvad skal du bruge den til?

En emissionsfaktor er en værdi, der definerer den specifikke mængde af drivhusgas, der udledes i atmosfæren pr. enhed produceret energi. Det er en faktor, der bruges på aktivitetsdata for at lave en omregning fra rådata til estimerede drivhusgasemissioner.

Generelt beregnes emissioner på følgende måde:

Emissioner = Aktivitet, der forårsager emissionerne x Emissionsfaktor

Forskellige typer af aktivitet, der udleder drivhusgasser, kan måles i forskellige enheder. Eksempler kunne være:

  • Elektricitetsforbrug (kWh)
  • Kørt afstand (km)
  • Brændstofforbrug (l, kg)

Hver aktivitet har sine egne emissionsfaktorer, som normalt er sted- og typespecifikke. Der findes derfor flere emissionsfaktorer, og du bør altid bruge en så nøjagtig emissionsfaktor som muligt. For eksempel har vores platform til bæredygtighedsrapportering i øjeblikket en database med omkring 120.000 emissionsfaktorer.

Bemærk! I Danmark og EU kræves der rapportering i overensstemmelse med CSRD-direktivet – dvs. at afsnittet om emissionsrapportering skal kategorisere emissioner i kategorierne Scope 1, 2 og 3.

New call-to-action

 

Eksempel på beregning af emissioner – elforbrug

Lad os som et tænkt eksempel prøve at beregne udledningen af drivhusgasser fra elforbruget i Virksomhed X. Der findes systemer som vores platform, der beregner udledningen automatisk, men hvis din organisation ikke har sådan et system, skal du gøre det manuelt.

Indsaml de nødvendige forbrugsdata

Oplysninger om elforbrug skal bruges til emissionsberegningen og kan indhentes på tre forskellige måder:

1: Elmålere

Den første måde at måle elforbruget på er med elmålerne i bygningen. Den forbrugte elektricitet måles i kilowatt-timer (kWh), som er standardenheden for elforbrug. Denne metode kan bruges i forskellige tidsperioder.

2: Elregninger

En anden måde at spore elforbruget på er ved at se på organisationens elregninger for den valgte periode. Regningerne kan fås fra økonomiafdelingen, ejendomsadministratoren eller downloades direkte fra el-leverandørens hjemmeside.

3: Baseret på bygningens dimensioner

Selv om du ikke har adgang til nogen af ovenstående, er det stadig muligt at estimere elforbruget i din bygning. For at gøre det skal du bruge bygningens areal i kvadratmeter og den gennemsnitlige værdi af elforbruget for bygningen og arealet.

 

Find de rigtige emissionsfaktorer og GWP'er

Når du har regnet ud, hvor meget elektricitet du bruger i kWh, skal du finde de nødvendige emissionsfaktorer. Hvis du bruger vores software til bæredygtighedsrapportering, behøver du ikke at bekymre dig om det, da emissionsfaktorerne allerede er fastlagt ud fra din placering.

På nationalt plan har regioner deres egne emissionsfaktorer for elektricitet. For at få den korrekte værdi skal du finde den gennemsnitlige el-emissionsfaktor for regionen. Forskellige lande har forskellige datakilder, og i Danmark kan du konsultere Energistyrelsens beregninger og publikationer.

Bemærk! Mange hjemmesider fokuserer på CO2-udledning, men husk, at det kun er én af de seks drivhusgasser. For hver drivhusgas skal du finde dens egen emissionsfaktor. Læs mere om drivhusgasser og GHG-protokollen her >

Når du har fundet den korrekte emissionsfaktor for elektricitet, skal du også finde de korrekte GWP-værdier (Global Warming Potential) for andre emissioner end kuldioxid. For eksempel har kuldioxid en værdi på 1, fordi alle andre drivhusgasser er proportionale med den. Metan har en værdi på ca. 25 (afhængigt af den offentliggjorte version), hvilket betyder, at den opvarmer atmosfæren 25 gange mere end kuldioxid. GWP’erne skal bruges til din emissionsberegning.

De seneste GWP-værdier kan findes i den 6. vurdering fra IPCC.

 

Lav beregningerne af emissionerne

Når det samlede elforbrug, el-emissionsfaktorerne og GWP-værdierne er indsamlet, kan du udføre emissionsberegningerne.

I vores tænkte eksempel er følgende oplysninger blevet indsamlet til beregning af Virksomhed Xs emissioner:

Samlet elforbrug: 1000 kWh

CO2-emissionsfaktor: 0,300 kg CO2/kWh

CH4-emissionsfaktor: 0,000003 kg CH4/kWh

Emissionsfaktor N2O: 0,0000005 kg N2O/kWh

GWP for CO2: 1

GWP for CH4: 25

GWP for N2O: 298

Elproduktion udleder typisk kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) i atmosfæren, og derfor er det nødvendigt med emissionsfaktorer og GWP-værdier for hver gas i dette eksempel.

Emissionsfaktorer findes også i forskellige enheder. De skal omregnes til kuldioxidækvivalenter (CO2e), f.eks. til rapportering af emissioner i henhold til CSRD-direktivet.

 

Beregningerne kan opdeles i fire trin:

Trin 1: Det samlede elforbrug ganges med hver el-emissionsfaktor. Resultatet er en emissionsfaktorværdi for hver drivhusgas, der frigives under elproduktionen.

1000 kWh x 0,3 kg CO2/kWh = 300 kgCO2

1000 kWh x 0,000003 kg CH4/kWh = 0,003 kg CH4

1000 kWh x 0,0000005 N2O/kWh = 0,0005 kg N2O

Trin 2: Hver gas har sine egne værdier, og de skal omregnes til CO2e eller kulstofækvivalenter (CO2e). Dette gøres ved hjælp af GWP-værdier.

300 kgCO2 x 1 (GWP for CO2) = 300 kgCO2e

0,003 kgCH4 x 25 (GWP for CH4) = 0,075 kgCO2e

0,0005 kg N2O x 298 (GWP for N2O) = 0,149 kgCO2e

Trin 3: Når alle værdier er i samme enhed, kan de lægges sammen for at give den samlede el-emissionsværdi i kuldioxidækvivalenter (tCO2e) for stedet/bygningen.  

tCO2e = 300 + 0,075 +0,149 = 300,224 kgCO2e

Trin 4: Hvis organisationen har flere anlæg eller bygninger, skal trin 1 til 3 udføres for hvert anlæg, hver afdeling og hvert område, og de udledninger skal indgå i jeres endelige udledningsrapport.

ghg rapportering

 

Fordele ved emissionsfaktorer

Emissionsfaktoren er kun en del af den matematiske beregning af emissioner. Men derudover har emissionsfaktorer en række fordele, som ofte bliver overset.

Den største fordel er, at emissionsfaktorer gør det muligt at opstille datadrevne mål for emissionsreduktion. I stedet for at sætte et mål om at "reducere CO2-udledningen", kan målet være at "reducere CO2-udledningen med 30 %". Den første bæredygtighedsrapport, der offentliggøres, kan fungere som et "basisår", som I kan sammenligne resultaterne med. Når dataene for det første år, basisåret, er kendt, er det også muligt at beregne, hvad en reduktion på 30 % vil betyde i CO2-ækvivalenter.

Emissionsfaktorer hjælper også organisationer med at træffe beslutninger om bæredygtig udvikling. Forskellige modeller og beslutninger kan sammenlignes på forhånd ved at ændre den emissionsfaktor, der bruges i beregningerne. På den måde kan man straks se effekten af en foreslået ny politik eller løsning (f.eks. at skifte til grønnere energiproduktion) på organisationens udledning af drivhusgasser.

Grundlaget for alt er dog pålidelige og opdaterede emissionsfaktorer.

 

Digital løsning til emissionsfaktorer og rapportering af udledninger

Som du måske har bemærket i denne artikel, er manuel beregning af emissioner en tidskrævende proces, der let kan føre til menneskelige fejl. Siden 2012 har vores interne bæredygtighedseksperter indsamlet globale emissionsfaktorer og stillet dem til rådighed for organisationer over hele verden for at forenkle processen og opnå CO2-neutralitet.

Vores software til bæredygtighedsrapportering strømliner og fremskynder emissionsrapportering med automatiserede emissionsberegninger og pålidelige emissionsfaktorer. Se en demovideo af softwaren nedenfor.

New call-to-action


Forfatter Michelle Bjerg

Michelle er Country Marketing Manager i EcoOnline Danmark. Hun har flere års erfaring med marketing og kommunikation og stor passion for at formidle indhold inden for arbejdsmiljøområdet. Alle indlæg skrevet af Michelle er udarbejdet i tæt samarbejde med produktspecialister med høj faglig viden på området.

Vores relaterede indlæg

| Arbejdsmiljø / EHS
Hvad er ESG-nøgletal, og hvorfor er de vigtige?

Når din virksomhed skal måle og rapportere på jeres indsatser inden for bæredygtighed, kan I bruge ESG-nøgletal. I...

| Arbejdsmiljø / EHS
Hvad er LCA?

Et af de begreber, vi ofte møder ifm. bæredygtighed, er LCA. LCA står for Life Cycle Assessment eller...

| Arbejdsmiljø / EHS
5 trin til substitution af farlige kemikalier

Hvad er substitution, og hvordan kommer du i gang med at substituere farlige kemikalier og produkter på din...