Værd at vide om GHG-protokollen

Værd at vide om GHG-protokollen

Published 20 juni, 2024

2 minute read

GHG-protokollen kan være god at kende, hvis du arbejder med bæredygtighed. Men hvad er GHG-protokollen helt præcist, og hvordan forholder den sig til relevante direktiver (som CSRD) og standarder (som ESRS)? I denne artikel forklarer vi, hvad GHG-protokollen er, hvad den bruges til, og hvorfor det er godt at kende den.

Tilmeld dig vores minikursus om GHG-rapportering her og modtag 6 korte  lektioner på din mail >

Hvad er GHG-protokollen?

GHG står for Green House Gas.

GHG-protokollen er en global standard, der hjælper virksomheder med at beregne og rapportere deres CO2-fodaftryk på en ensartet og sammenlignelig måde.

GHG-protokollen forpligter ikke direkte din virksomhed til at gøre noget. Men mange direktiver og standarder, som CSRD-direktivet og ESRS-standarderne, er baseret på GHG-protokollen. For eksempel er de Scope 1-, 2- og 3-emissioner, der nævnes i ESRS-standarderne, defineret i GHG-protokollen.

Den første version af GHG-protokollen blev udgivet i 2001. Den blev udviklet af World Resources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD). Formålet med protokollen er at lave en standardiseret rapporteringsramme for ESG-rapportering og emissionsregnskaber for virksomheder, NGO'er og regeringer, der anvendes internationalt.

 

Hvorfor er GHG-protokollen vigtig?

Bæredygtighedsrapportering er på vej imod at blive et mere standardiseret, pålideligt og gennemsigtigt format. Set fra EU's og Danmarks perspektiv er den største drivkraft CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive). Her er et af målene at gøre bæredygtighedsrapportering lige så pålidelig og sporbar som finansiel rapportering.

Afsnittene om miljø og CO2-neutralitet i CSRD er baseret på anbefalingerne i GHG-protokollen. Derfor kan det være en fordel at sætte sig ind i GHG-protokollen, hvis du vil have en bedre forståelse for din virksomheds forpligtelser ift. at rapportere om emissioner og relaterede procedurer, f.eks. emissionsfaktorer. GHG-protokollen behandler også en række almindelige udfordringer og spørgsmål i forbindelse med emissionsrapportering.

Fordele ved GHG-protokollen

  • Generelt bidrager GHG-protokollen til mere standardiserede og sammenlignelige emissionsrapporter. Det åbner døren for mere detaljerede analyser og sammenligninger, som ikke var mulige før. Det kan bl.a. være en fordel, hvis man vil investere og har brug for at sammenligne alternativer.
  • For virksomheder og organisationer har GHG-protokollen flere fordele. Emissionsrapportering under protokollen kan øge de konkurrencefordele, der er ved grøn omstilling. Gennemsigtig rapportering vil øge investorers og andre interessenters forståelse af virksomhedernes miljøpåvirkning. Hvis en virksomheds bæredygtighedsresultater er mere avancerede end konkurrenternes, kan det også give den en fordel i forbindelse med udbud.
  • Derudover kan rapportering i henhold til protokollen også hjælpe virksomheder med at træffe beslutninger. Bedre data vil give et klarere billede af situationen og dermed muliggøre et bedre resultat. Først når du med sikkerhed ved, hvilken del af forretningen, der bidrager mest til virksomhedens samlede udledning, kan du fokusere på at reducere udledningen effektivt. Uden disse oplysninger kan I risikere at fokusere på de forkerte områder og ikke reducere udledningen så meget.

New call-to-action

 

Hvordan forholder GHG-protokollen sig til andre ESG-rammer og standarder?

GHG-protokollen er udgangspunktet for mange rammer, direktiver og standarder.

I EU er GHG-protokollen grundlaget for emissionsrapporteringsdelen af CSRD-direktivet. For britiske organisationer er TCFD (Task Force on Climate-Related Disclosures) og SECR (Streamlined Energy and Carbon Reporting) vigtige rammer. Her skal organisationer rapportere om en række faktorer som f.eks. udledning af drivhusgasser, og disse rammer anvender også anbefalingerne i GHG-protokollen.

 

Hvem skal følge GHG-protokollen?

Der er ikke nogen, der er direkte forpligtet til at overholde GHG-protokollen – det er ikke et lovkrav. Men organisationer skal overholde love, direktiver og forordninger, der følger anbefalingerne i GHG-protokollen. For danske virksomheder og organisationer er GHG-protokollen relevant, hvis virksomheden er forpligtet til at rapportere i henhold til CSRD-direktivet.

GHG-protokollen er altså en frivillig standard, men ligger til grund for bl.a. dele af CSRD og ESRS. Den kan følges af både private og offentlige organisationer.

ghg rapportering

 

Hvordan kommer du i gang med emissionsrapportering?

Fra 2024 og frem vil flere og flere organisationer få øjnene op for behovet for at indsamle emissionsdata til bæredygtighedsrapportering. Selvom det endnu ikke er lovpligtigt for alle virksomheder i Danmark og EU, vil behovet begynde at sprede sig f.eks. ned gennem de store virksomheders forsyningskæder/værdikæder.

Et godt sted at starte er ved at begynde at indsamle data og rapportere på scope 1 og 2.

Læs mere om scope 1, 2 og 3 her >

Læs mere om, hvordan du kommer i gang med ESG-rapportering her >

New call-to-action


Forfatter Michelle Bjerg

Michelle er Country Marketing Manager i EcoOnline Danmark. Hun har flere års erfaring med marketing og kommunikation og stor passion for at formidle indhold inden for arbejdsmiljøområdet. Alle indlæg skrevet af Michelle er udarbejdet i tæt samarbejde med produktspecialister med høj faglig viden på området.

Vores relaterede indlæg

| Arbejdsmiljø / EHS
Hvad er ESG-nøgletal, og hvorfor er de vigtige?

Når din virksomhed skal måle og rapportere på jeres indsatser inden for bæredygtighed, kan I bruge ESG-nøgletal. I...

| Arbejdsmiljø / EHS
Hvad er emissionsfaktorer, og hvordan beregner du dem?

For mange danske virksomheder er emissionsregnskab og -rapportering ikke frivilligt, men noget, der kræves af...

| Arbejdsmiljø / EHS
Hvad er LCA?

Et af de begreber, vi ofte møder ifm. bæredygtighed, er LCA. LCA står for Life Cycle Assessment eller...