Virksomheder med over 250 ansatte skal de kommende år begynde at imødekomme krav til rapportering af ESG (Environment, Social, Governance), når det nye Corporate Sustainability Reporting Directive træder i kraft fra 2024 og frem.
Europa-Parlamentet bekendtgjorde i 2022 direktivet om rapportering om virksomheders bæredygtighed (CSRD). Den nye forordning om miljømæssig, social og ledelsesmæssig rapportering (ESG-rapportering) vil kræve, at alle store virksomheder i EU skal offentliggøre data om virkningerne af deres bæredygtighedsrisici og -aktiviteter.
I dette indlæg kigger vi nærmere på
- baggrunden for CSRD og ESG-rapportering
- kravene til ESG-rapportering
- hvor/hvordan du skal starte, hvis du vil i gang med ESG-rapportering.
Baggrunden for CSRD og ESG-rapportering
Det nye CSRD-direktiv skal gøre op med uensartede rapporter og greenwashing-sager
Tidligere har der manglet fælles standarder og minimumskrav for ESG-rapportering. Virksomheder har mere eller mindre selv kunnet definere, hvad der betragtes som bæredygtigt. Ikke overraskende, så har det resulteret i et uensartet og kaotisk rapporterings-landskab.
Men på det seneste har mange sat spørgsmålstegn ved troværdigheden af ESG-rapportering og kvaliteten af de data, der er repræsenteret. Beskyldninger om "greenwashing" har haft alvorlige konsekvenser for virksomheder, der vildleder folk ved på et falskt grundlag at sælge produkter som "grønne" eller "miljøvenlige".
CSR-direktivet introducerer mere detaljerede krav til rapportering, hvilket skal hjælpe virksomheder til bedre håndtering og måling af ESG-relaterede risici. Ved at tvinge flere virksomheder til at stå offentligt til ansvar for deres indvirkning på miljø, menneskerettigheder og sociale standarder sigter det nye direktiv mod at gøre en ende på greenwashing.
CSRD er en udvidelse af direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD). Det nye direktiv kræver, at alle store virksomheder, uanset om de er børsnoterede eller ej, skal stå offentligt til regnskab for deres indvirkning på mennesker og miljø.
Omkring 11.700 virksomheder i EU har været berørt af NFRD. Det tal bliver nu øget til omkring 50.000 virksomheder, der vil blive stillet overfor kravene i det nye CSRD-direktiv (kilde).
Vigtige datoer for CSRD
Ifølge Europa-Parlamentet skal reglerne træde i kraft fra mellem 2024-2028:
- Fra den 1. januar 2024 for store offentlige virksomheder (med over 500 ansatte), der allerede er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering, med rapporter, der skal afleveres i 2025;
- Fra den 1. januar 2025 for store virksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering (med over 250 ansatte og/eller en omsætning på 40 mio. euro og/eller samlede aktiver på 20 mio. euro), med indberetninger, der skal afleveres i 2026;
- Fra den 1. januar 2026 for børsnoterede SMV'er og andre virksomheder, med frist for aflæggelse af beretninger i 2027. SMV'er kan fravælge dette indtil 2028.
Virksomheder udenfor EU med en betydelig tilstedeværelse i EU (med en omsætning på over 150 mio. euro i EU) eller med værdipapirer noteret på et EU-reguleret marked vil også blive omfattet af de nye regler.
Andre lignende forordninger
CSRD supplerer flere allerede gældende forordninger. Den understøtter fx forordningen om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtig finansiering (Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR)), som gælder for finansmarkedsdeltagerne. Den har også meget til fælles med TCFD, som er en obligatorisk ramme, der allerede er gennemført i EU, Canada, Sydafrika, Japan, Singapore og Sydafrika. New Zealand og UK har meddelt, at de vil gøre det obligatorisk at offentliggøre oplysninger om klimarisici i overensstemmelse med TCFD senest i 2023 og 2025.
Krav til CSRD-rapportering
Selvom det ikke er alle virksomheder, der er direkte omfattet af ovenstående krav og datoer, så kan de nye krav potentielt omfatte hele virksomhedens værdikæde og dermed også selv de helt små virksomheder. Der vil komme stigende krav til, at alle forventes at kunne levere data om ESG til de store virksomheder.
For at overholde rapporteringskravene i CSRD, skal I overholde de oplysningskrav og datapunkter, der er i de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS). ESRS-standarderne blev offentliggjort i juli 2023 (kilde), og kan adopteres af alle virksomheder, der er underlagt CSRD. ESRS står for European Sustainability Reporting Standards.
5 krav, din virksomhed skal overholde
- Miljø-eksempler: Resultater relateret til klimaforandringer, cirkulær økonomi og forurening samt større gennemsigtighed omkring, hvordan I håndterer tab af biodiversitet og reduktioner i ressource- og vandforbrug.
- Sociale eksempler: Behandling af medarbejdere i hele værdikæden, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.
- Forretningsledelses-eksempler: Politikker for forretningsadfærd, herunder forebyggelse af korruption og bestikkelse, forvaltning af leverandørforbindelser, lobbyisme og betalingspraksis.
- Gennem "double materiality" konceptet skal I medtage både de interne virkninger (organisationens resultater og position) og de eksterne virkninger (eksterne virkninger på lokalsamfund og miljø).
- For at forbedre kvaliteten, pålideligheden og oprigtigheden af de offentliggjorte oplysninger kræves det desuden, at de indberettede data skal revideres af en tredjepart.
Elementerne i ESG
Lad os tage et kig på, hvad hvert ’bogstav’ dækker over. Måske du kan se nogle broer til områder, I allerede arbejder med i dag.
Områder relateret til ’Environment’:
- Klimaændringer, drivhusgasudledninger
- Klimarisiko
- Forurening
- Vand- og havressourcer
- Biodiversitet
- Grøn vækst, ressource udnyttelse og cirkulær økonomi
Traditionelt set vedrører miljøfaktorer ressourceforbrug, klimaændringer, energiforbrug, affaldshåndtering og andre fysiske og miljømæssige udfordringer og muligheder.
I dag står vi overfor et bredere miljøperspektiv. Investorer og andre interessenter søger oplysninger om mere end emissionsstatus og reduktionsmål, og derfor vil virksomheder også begynde at rapportere om mere end det absolutte minimum af data om forretningsrejser, affald og logistik.
Gennem CSRD vil yderligere data, såsom udledninger fra forsyningskæden (scope 3), klimarisici og planer for dekarbonisering, blive obligatoriske. Med de nye regler vil der også blive stillet krav til din virksomhed om at tage en proaktiv tilgang til at rapportere om data i forbindelse med vækstmulighederne inden for den grønne transformation. Som fx vedvarende energi, kulstoffattige løsninger, cirkulære forretningsmodeller, "grønne" produkter, tjenester og teknologi. Et andet voksende fokus er på klima- og naturrelaterede risici, som fx biodiversitet.
Læs også artiklen ’Bæredygtighed for dummies’ her >
Områder relateret til ’Social’:
- Menneskerettigheder
- Ligestilling, mangfoldighed og inklusion
- Sundhed og sikkerhed
- Arbejdstagere i værdikæden
- Berørte samfund
- Forbrugere og slutbrugere
Sociale spørgsmål dækker over mange temaer og har traditionelt set tiltrukket sig mindre opmærksomhed end miljøfaktorer. Men i takt med, at vi ser en stigning i regler og rammer, der fokuserer på menneskerettigheder, er der også stigende interesse for forretningsmodeller, der er centreret om social indflydelse.
Emner som sundhed, sikkerhed og ligestilling og muligheder har været reguleret ved lov i årtier. Derfor virker det ofte lettere for virksomheder at efterleve rapporteringskrav om risikovurderinger, hændelser, ulykker, sygefravær og mangfoldighed.
I de seneste år har der været øget fokus på virksomheders indvirkning på menneskerettigheder, hvilket har resulteret i et stigende antal love og bestemmelser. I 2015 blev Storbritannien pioner med sin Modern Slavery Act (lov om moderne slaveri). Australien, Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Norge har fulgt efter i de seneste år.
I februar 2022 offentliggjorde EU-Kommissionen sit forslag til et direktiv om virksomheders bæredygtighedspligt (Corporate Sustainability Due Diligence Directive). Formålet med det er at fremme virksomheders respekt for menneskerettigheder og anstændige arbejdsvilkår inden for deres aktiviteter og værdikæder.
Områder relateret til ’Governance’:
- Væsentlighedsanalyse
- Styring, risikostyring og intern kontrol
- Overvågning af forsyningskæden
- Forretningsførelse, ansvarlig forretningspraksis, etik, antikorruption og retfærdig aflønning af medarbejdere
- Korruptionsrisiko
Traditionel virksomhedsledelse omhandler emner, der er grundlæggende for at sikre en rimelig kontrol i en virksomhed som fx bestikkelse, korruption, indkøbspraksis, lige behandling, bestyrelsens sammensætning og uafhængighed, incitamentsstruktur og system til risikostyring samt intern kontrol.
Med de nye regler skal virksomheden nu skabe en bedre forståelse af deres væsentlighed. Og en kritisk succesfaktor her er at få en redegørelse for virksomhedens ESG-risici. Fx er arbejdsforhold og energiforbrug mere relevante som høj-risici for en producent end for et advokatfirma. Og for virksomheder inden for sundhedssektoren kan databeskyttelse og farligt affald være de områder, hvor ESG-risikoen er højest.
Hvordan kommer du i gang med ESG-rapportering?
Som mange andre virksomheder står du måske tilbage med spørgsmålene: Hvor skal vi starte; hvordan skal vi komme i gang?
Studier har vist, at der er store forskelle på virksomheders CSR-rapporter – på kvalitet og indhold. Mange har kritiske mangler; mange har slet ikke et system eller en proces for rapportering; og mange ser det blot som noget, der skal krydses af på en liste.
Med de nye krav, der er anført ovenfor, føler du dig måske overvældet af at skulle håndtere ESG oven i dit eksisterende EHS- og forretningsansvar.
Men den gode nyhed er, at for EHS-fagfolk er standarder for overholdelse og rapportering en del af de daglige opgaver. Fx er sporing, rapportering og overvågning af nærved-ulykker, hændelser, ulykker, emissioner og risikovurderinger nødvendige foranstaltninger, som vil gavne enhver ESG-strategi.
Læs mere om, hvordan ESG og EHS hænger sammen her >
Vi er klar over, at ESG-rapportering er forbundet med tekniske, operationelle og kulturelle udfordringer for mange. Nøglen til succes er at bygge bro mellem EHS-afdelingen og andre interne enheder, som fx bæredygtighed, finansteams, IT og HR. Ved at bringe forskellige teams sammen er der gode chancer for, at I allerede har mange data, som I kan genbruge og forbedre, når I rapporterer på ESG.
Bind ESG og EHS sammen og start med det, I allerede gør
ESG = Environment, Social & Governance
EHS = Environment, Health & Safety
Kan du se sammenhængen?
Arbejder din virksomhed allerede med EHS, arbejdsmiljø og/eller miljø, så er I godt på vej, og nogle af indsatsområderne vil måske endda være bekendte for jer. Mange virksomheder gør allerede nogle ting, som faktisk er ESG i en eller anden grad. Det kan både være ting, I er bevidste om, og som trænger til justeringer og forbedringer. Men det kan også være ting, I måske ikke har tænkt over hører ind under ESG.
Vores 3 bedste råd til at komme i gang med ESG-rapportering
1: Start med ’hvorfor’ – hvorfor lave ESG-rapportering?
I gør det selvfølgelig i høj grad for at overholde reglerne. Og dét incitament skal vi ikke negligere. Men CSRD er ikke lavet bare for at trække flere regler ned over hovederne på os. Det er også lavet for at hjælpe os med at manøvrere i de muligheder, der ligger i ESG.
Med data og rapportering viser vi ikke kun ting udadtil, men vi bliver også klogere internt på, hvad der går godt, hvor vi skal forbedre os og de muligheder, der ligger foran os. Derfor bør I som det første beslutte, hvad I internt vil have ud af jeres ESG-rapportering, og hvad det så kræver.
Hvis du forstår, hvad der er mest væsentligt for din virksomhed, kan du nemmere identificere, hvilke målinger og indikatorer, der er mest relevante og afgørende for jer og så starte der.
2: Involvér relevante folk og teams
Sørg for at inddrage relevante folk og afdelinger og indsaml eksisterende data om miljøpåvirkning, medarbejderengagement og overholdelse af processer. Der er stor sandsynlighed for, at I allerede har mange data, som kan være værdifulde input til ESG-strategien og -målene.
3: Opbyg intern viden og engagement
Det er essentielt at få skabt engagement, forståelse og opbakning internt. Selvom bæredygtighed synes at være på alles læber, skal du være opmærksom på og arbejde på at lukke kløften mellem dine kollegaers forståelse for de forskellige termer og emner under ESG-paraplyen. Kun hvis de forstår hvad og hvorfor, kan de bidrage bedst muligt til arbejdet.