APV: Alt du skal vide om arbejdspladsvurdering
[+ gratis APV-skabelon]

Hvad er en APV?

En APV - som er forkortelsen for 'arbejdspladsvurdering' – er et værktøj inden for arbejdsmiljøarbejde og EHS (Environment, Health & Safety), der kan bidrage til at identificere udfordringer i arbejdsmiljøet i din virksomhed.

En APV er en form for undersøgelse og kortlægning af risici i arbejdsmiljøet. Ifølge Arbejdstilsynet er en "arbejdspladsvurdering (APV) en lovpligtig proces, der skal sikre, at I som virksomhed løser og forebygger eventuelle arbejdsmiljøproblemer."

APV'en er et centralt redskab for arbejdsmiljøgrupper og -organisationer. Den kan virke overvældende, men det behøver den ikke at være, hvis bare I vælger den metode, der passer til jer og jeres forhold i virksomheden.

Læs mere om, hvad en APV er her >

Hvorfor forbedre arbejdsmiljøet (med en APV)?

Mange virksomheder opnår øget trivsel og effektivitet blandt medarbejderne som følge af en større bevidsthed om arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen.

APV’en kan være med til at identificere, hvilke arbejdsmiljøproblemer, der f.eks. fører til højt sygefravær eller mistrivsel på arbejdspladsen, og ved at identificere dem, kan din virksomhed begynde at forebygge og forbedre dem.

APV regler og lovgivning

Hvem skal lave APV?

Det er ifølge Arbejdsmiljøloven et krav, at alle virksomheder med ansatte (uanset antallet af ansatte) skal udarbejde en APV, der omfatter alle arbejdsmiljøforhold i virksomheden.

Din APV skal ikke godkendes, men Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at den gennemføres efter lovens krav. Hvis du ikke overholder kravene og reglerne for APV'en, kan din virksomhed risikere at få en bøde.

Regler og krav til din APV

Arbejdstilsynet stiller nogle grundlæggende krav til APV'en, som dækker følgende:

• Det er dit ansvar som arbejdsgiver, at din virksomhed udarbejder en APV, og at dine medarbejdere bliver inddraget
  
  
• APV’en skal være tilgængelig for både ledelse og medarbejdere
  
  
• Som et led i APV-processen skal I udarbejde en skriftlig handlingsplan (enten fysisk eller digital), som bl.a. skal beskrive de tiltag, I vil lave på baggrund af APV'en, og hvem der har ansvar for dem
  
  
• Din virksomheds ledelse og medarbejdere skal samarbejde igennem hele APV-processen
  
  
• APV’en skal revideres, når der sker ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet – og ellers som minimum hvert 3. år (vi anbefaler dog, at du følger op på dit arbejdsmiljøarbejde noget oftere)

Arbejdstilsynet beskriver derudover fire elementer, som altid skal indgå i din APV:

1. Afdækning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold samt vurdering af eventuelle risici og arbejdsmiljøproblemer 
2. Vurdering af, hvorvidt der er forhold i arbejdsmiljøet, som medvirker til sygefravær
3. Udarbejdelse af en handlingsplan, hvor problemer beskrives, samt hvornår og hvordan de skal løses
4. Gennemførelse af handlingsplan og opfølgning på, om indsatserne har den ønskede effekt 

Andre særlige krav til APV'en, du skal være opmærksom på

• Hvis der er medarbejdere på din arbejdsplads, der udfører arbejde med en risiko for at blive udsat for farlige kemiske stoffer, så skal I lave en kemisk risikovurdering / APV. Vil du vide mere om kravene til en kemisk APV? Læs artiklen ”Regler for kemisk APV fra Arbejdstilsynet” >
  
  
• Det samme gælder ved påvirkning fra biologiske agenser, f.eks. mikroorganismer eller virus, eller hvis der kan opstå fare for eksplosiv atmosfære (det kaldes for en ATEX-APV).
  
  
• Hvis der er arbejde, som involverer støj, vibrationer, særligt farligt bygge- og anlægsarbejde eller udvinding af mineralsk materiale, er der også særlige krav til APV'en. 
  
  
• Og endelig, hvis I har unge, gravide eller ammende medarbejdere, er der også særlige regler for dem.

Du kan også læse mere om de generelle regler for arbejdsmiljø i indlægget: Arbejdsmiljø - lær alt, du skal vide, på ti minutter >

Sådan udfører du en APV-undersøgelse

APV´en handler om at afdække arbejdsmiljøet i din virksomhed, kortlægge de områder, hvor der er behov for en forbedrende indsats, samt lægge en handlingsplan for, hvordan I vil gå til arbejdet. APV-arbejdet starter altså med at få et overblik over arbejdsmiljøet i alle dele af din virksomhed.

Hvad skal en APV-undersøgelse indeholde?

Ifølge Arbejdstilsynets retningslinjer skal en APV indeholde disse fem punkter:

• Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø
  
  
• Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
  
  
• Inddragelse af virksomhedens sygefravær
  
  
• Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af en handlingsplan
  
  
• Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Nedenfor har vi delt APV-arbejdet op i fire trin, din virksomhed kan følge. Husk dog, at dine medarbejdere/kollegaer skal være inkluderet i hele APV-processen, og i virksomheder med mere end 10 ansatte, er det Arbejdsmiljøorganisationen (AMO), der skal deltage i processen.

Sådan laver du en APV - 4 trin

Trin 1: Undersøg virksomhedens arbejdsmiljø - Afdæk og risikovurder 

Som nævnt ovenfor er første trin i APV-undersøgelsen, at du skal kortlægge og få overblik over, hvordan arbejdsmiljøet ser ud i dag – i alle dele af virksomheden.

Dette kan gøres på forskellige måder, og du har som virksomhed metodefrihed til dette. Dette kommer vi nærmere ind på i afsnittet ”Praktiske værktøjer til din APV”.

Når arbejdsmiljøundersøgelsen er foretaget, har du en række resultater, der nu viser dig, hvilke problemer og udfordringer, der er i arbejdsmiljøet (hvis der er nogen).

Når du gennemgår undersøgelsen, skal du også huske at inkludere sygefraværet i virksomheden; er der nogle områder i arbejdsmiljøet og undersøgelsens resultater, der har indflydelse på sygefraværet?

Hvis den indledende undersøgelse af arbejdsmiljøet viser, at der er problemer, er næste trin at finde ud af, hvordan I kan løse disse.

Læs også indlægget 'Trivselsundersøgelse - Hvad, hvorfor og hvordan?' >

Trin 2: Lav en APV-handlingsplan

Trin 2 i APV-arbejdet er at lave en handlingsplan. Her skal du tage udgangspunkt i de resultater, du fandt i trin 1 – altså de aktuelle problemer og udfordringer, der er identificeret i din virksomheds arbejdsmiljø.

I handlingsplanen bør du redegøre for følgende:

• Hvordan skal de aktuelle arbejdsmiljøproblemer løses?
• Hvem skal være ansvarlig for at løse problemerne?
• Hvornår skal problemerne løses / hvornår skal I følge op på, om de er løst? Indsatserne bør prioriteres ud fra, hvilke udfordringer, der anses for at være væsentligst at udbedre først.

Handlingsplanen skal efterfølgende gøres tilgængelig, så både ledelse, medarbejdere og Arbejdstilsynet kan læse detaljerne.

Trin 3: Gennemfør arbejdsmiljø-forbedringer

Hvis der er identificeret problemer i arbejdsmiljøet, bør disse selvfølgelig løses. Dette bør ske i samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne. Ovenstående handlingsplan bør have kortlagt, hvem der er ansvarlig for at løse, hvilke problemer, og hvordan de skal prioriteres, så I nu er klar til at sætte de forbedrende indsatser i gang.

Trin 4: Følg op på indsatserne

Når et problem er løst eller forbedret, skal det dokumenteres. På den måde kan I løbende følge op på indsatserne og følge med i, hvilke problemer, der løses samt resultaterne heraf.

Det er et krav, at din virksomhed reviderer APV´en minimum hvert tredje år, men sker der forandringer i arbejdsopgaver eller -processer – f.eks. som resultat af en række forbedrende indsatser – bør I revidere den oftere.

For mere inspiration til, hvordan du kan bruge APV'en, se vores webinar "Den omfavnende APV - Lyt til dine medarbejdere".

Skal en APV være anonym?

Det er ikke et krav, at arbejdspladsvurderingen skal være anonym. Når det er sagt, så kan det i mange sammenhænge være en fordel at gøre APV'en til en anonym undersøgelse. Alt efter hvordan du vælger at udføre den. 

Hvis APV'en kan besvares anonymt, vil du sandsynligvis få de mest ærlige svar. Der kan være ting, dine kollegaer ikke har lyst til at 'sige højt', hvis deres navn står på svaret.

Praktiske værktøjer til din APV

Når det kommer til APV, har din virksomhed metodefrihed; dvs., I bestemmer selv, hvordan I vil udføre undersøgelsen, og dette kan altså gøres på mange måder. Det er et lovmæssigt krav, at APV’en skal være skriftlig, og derudover er der nogle særlige krav, der skal indgå på følgende områder:

• Manuel håndtering
• Skærmarbejde
• Kræftrisiko
• Biologiske agenser
• Gravide og ammendes arbejdsmiljø
• Udvinding af mineraler
• Unges arbejdsmiljø
• Kemiske agenser - Se også, hvordan du udfører en kemisk risikovurdering / kemisk APV >
• Arbejde i eksplosiv atmosfære
• Vibrationer
• Støj

Derudover skal også det psykiske arbejdsmiljø kortlægges, og her kan det være vigtigt for medarbejdere at kunne ytre sig anonymt.

Nedenfor gennemgår vi kort nogle af de værktøjer, du kan bruge til din APV-undersøgelse.

APV-spørgeskema

Mange virksomheder benytter et spørgeskema som værktøj til APV. Dette kan også være en god løsning, men det kræver et grundigt forarbejde med at kortlægge arbejdsmiljøet i virksomheden og inddrage de udfordringer der kan være, som f.eks. ulykker og nærved-hændelser.

Spørgeskemaet skal have en passende mængde spørgsmål – 100 spørgsmål kan gøre enhver medarbejder træt – og det skal gøres tilgængeligt for alle medarbejdere, der, hvis muligt, skal kunne besvare det anonymt.

APV-skabelon

Vi har lavet en APV-skabelon, som du frit kan benytte til inspiration i din egen APV-proces. 

Skabelonen består af en række spørgsmål, så du kan få inspiration til konkrete overskrifter og spørgsmål, som kan justeres til din arbejdsplads' APV. Vi giver dig også 10 gode råd til, hvordan du kan arbejde med APV'en. APV-skabelonen skal ses som et konkret input til din egen arbejdspladsvurdering, men du bør tilpasse APV'en til din arbejdsplads og jeres situation.

APV-workshop

I kan også vælge at afholde en APV-workshop i større eller mindre grupper, hvor medarbejderne arbejder sammen og ytrer sig overfor hinanden. Efterfølgende samler I op og får lavet handlingsplaner til implementering.

Denne metode er velegnet til at diskutere psykiske arbejdsmiljøemner, især hvis det gøres i mindre grupper. Overvej dog hvordan ledelse og medarbejdere sættes sammen, hvis I vælger denne metode.

APV-interviews

Et andet værktøj til din APV kan være interviewmetoden. Her kan I enten enkeltvis eller i mindre grupper spørge medarbejderne ind til de arbejdsmiljø-udfordringer, der kan være i deres arbejdsmiljø.

På den måde kan I målrette spørgsmålene til netop det arbejdsområde, hvor medarbejderne udfører deres job og de specifikke udfordringer, der tilhører det område.

Tjekliste til din APV

En APV-tjekliste kan være et godt værktøj, hvis din virksomhed er under 10 personer. Tjeklisten skal på samme måde som spørgeskemaet indeholde spørgsmål, der dækker alle arbejdsmiljøforhold i din virksomhed, og de ansatte skal svare ja eller nej til spørgsmålene.

Her kan du tage udgangspunkt i de brancherelaterede APV-tjeklister, som Arbejdstilsynet stiller til rådighed.

Find Arbejdstilsynets tjeklister til APV’er i forskellige brancher her >

Løbende APV

En løbende APV foregår, som ordet siger, løbende. Her kan I f.eks. tage et emne op hver måned og undersøge netop det emne blandt medarbejderne. Og alt efter udfordringerne kan I vælge at køre en lille kampagne omkring emnet for at undersøge og forbedre.

Det er en god måde at få arbejdsmiljøemnerne til at leve over tid, så din virksomhed sikrer, at der løbende tages puls på tilstanden indenfor arbejdsmiljøet.

APV-software

APV og arbejdsmiljøledelse kan være omfattende arbejde, og vil du sikre en kontinuerlig indsats, der rent faktisk forbedrer dit arbejdsmiljø, skal det prioriteres højt. Derfor kan det være guld værd at investere i en APV-software.

EcoOnlines EHS-system kan hjælpe dig med at håndtere dit APV- og arbejdsmiljøarbejde på en struktureret og overskuelig måde. Det gør det nemmere at sikre en kontinuerlig indsats på området og holde styr på handlingsplaner, forbedringer og dokumentation.

Læs mere om vores software og APV-system her >

APV, hvor ofte og hvornår?

Det officielle krav for, hvor ofte din virksomhed skal udføre en APV, er minimum hvert tredje år.

Kravet lyder dog også på, at din virksomhed skal revidere APV´en, når der sker ændringer i virksomhedens arbejdsopgaver, -processer eller -metoder, såfremt det har betydning for arbejdsmiljøet.

Derudover kan det være nødvendigt at revidere, hvis ny viden bliver tilgængelig f.eks. på baggrund af en ulykke eller nærved-ulykke, der skyldes faktorer i arbejdsmiljøet.

Men én ting er de officielle krav - noget andet er, hvor stor en indsats, I ønsker at gøre på området. 'Minimum hvert tredje år' er jo ikke meget, hvis I virkelig ønsker at følge op og forbedre arbejdsmiljøet. Så til spørgsmålet 'hvornår og hvor ofte skal jeg lave en APV', er svaret, at det i høj grad er op til din arbejdsplads' ressourcer og behov.

Når mange virksomheder vælger 'kun' at udføre APV'en hvert tredje år, er det tit et spørgsmål om ressourcer. Måske er der hverken tid, viden eller økonomi til at udføre, revidere og følge op på APV'en oftere. Og det er selvfølgelig en forståelig barriere.

Hvis du spørger os, hvor ofte du skal udføre APV'en, anbefaler vi, at du gør det lige så tit, som det skaber værdi.

Har din virksomhed ressourcer til at lave en løbende arbejdsmiljøindsats, der også er baseret på indsigterne fra APV'en, er det et konstant arbejde. Og laver I forbedringer og indsatser på baggrund af APV'en, bør I også følge op på disse ved at revidere den. Alt sammen kan gøres så nemt som muligt ved at lave APV'en online ved brug af et APV-system.