Fem trin til substitution af kemikalier
Hvert trin uddybes i afsnittene nedenfor:
- Informér din leverandørkæde
- Kend dine stoffer og behov
- Søg efter alternativer
- Vurder, sammenlign og vælg alternativer
- Afprøv, gennemfør og fortag forbedringer
Ifølge den danske arbejdsmiljølov og den europæiske reach-forordning er vi forpligtet til at erstatte farlige kemikalier på arbejdspladsen, hvis der findes et mindre farligt alternativ, og hvis det er teknisk muligt. Men ting er lovkravene. Når du arbejder målrettet med supervision, bidrager du også til et mere sikkert arbejdsmiljø for dine kollegaer, og du bidrager positivt til miljøet. Men hvordan går du til opgaven I praksis? Vi anbefaler typisk fem trin, du kan følge, når du skal justere produkter. Første tritten er at skabe overblik over jeres stoffer og produkter samt de behov, I har. Når I skal supplere, er det vigtigt at vide, hvilke produkter I har, og hvordan I bruger dem. I det her trin bør I først rydde op I de produkter, I fysisk har på arbejdspladsen. I bør sikre, at I har sikkerhedsdatablade og kemiske risikovurdering på jeres produkter. Og I bør lave en liste over dem alle sammen, så I har det fulde overblik. Når I er så langt, kan I begynde at prioritere, så I for eksempel starter med de produkter eller processer, der medfører størst far. I trin to kan I begynde at søge efter alternativer. Når I har lavet en prioriteret liste, kan I begynde at afsøge hvilke alternativer, der findes til de produkter, I skal studiere. Her er det vigtigt at vide, hvilke funktioner produkterne har, og I bør også have afklaret, hvor mange ressourcer I vil bruge på processen. Og ikke mindst bør I have styr på, hvilke kriterier de nye produkter skal leve op til. Trin tre handler om at vurdere, sammenligne og vælge jeres alternativer. Når I har udvalgt mulige alternativer, skal I sammenligne dem ud fra de kriterier, I har opsat. Det kan for eksempel handle om produktets færdighed og sundhedsrisici eller udfordringer ved produktet. Når I har lavet den vurdering, kan I foretage jeres valg. I trin fire skal I I gang med at afprøve og gennemføre substitutionen. I skal teste de alternativer, I har fundet for at sikre, at I har valgt det rigtige. Når I har testet og fået et godt resultat, skal I implementere det nye produkt. Her bør I lægge en plan for, hvem der skal informeres, og hvordan I kommunikerer ændringer. Og det sidste trin er så at få informeret alle de nødvendige parter. På vores hjemmeside kan du finde forskellige ressourcer om supervision og læse mere om, hvordan vores system kan hjælpe jer med netop den opgave.
Trin 1: Kend dine stoffer og dine behov
Når vi skal substituere, er det vigtigt at vide, hvilke produkter vi har, og hvordan vi bruger dem.
Ryd op
Gennemgå og ryd op i den kemi, I fysisk har i virksomheden. Her handler det om at komme ind allerbagerst i skabene og alle de usynlige steder. Er der f.eks. biler, der kører ud fra virksomheden, så skal de også gennemgås. Der kan nemt være kemi steder, hvor man ikke forventer eller ved det.
Find ud af, hvad I bruger og hvordan, og kom af med det, I ikke bruger.
Mens I gennemgår og rydder op, skal I lave en liste over al kemi på arbejdspladsen.
Få styr på sikkerhedsdatablade og kemiske risikovurderinger
Sørg for, at I har sikkerhedsdatablade på alle kemikalier, der kræver det. Og sikkerhedsdatabladet i sig selv skal selvfølgelig leve op til de krav, der er for det.
Foretag risikovurderinger af alle produkter, der udgør en risiko. Find ud af, hvordan I bruger produkterne, hvordan og hvor længe medarbejderne er eksponeret, under hvilke forhold I arbejder osv.
Prioritér
Find ud af, hvilke produkter/processer, der er farligst. Lav en plan for gradvis udskiftning af jeres produkter, hvor I starter med dem, der udgør den største risiko for medarbejdere og/eller miljø.
Hav her øje for lovgivningslisterne. Måske har I produkter, der kunne blive reguleret i nærmeste fremtid. Vær på forkant med det, så det ikke kommer til at skabe problemer for jer.
Identificér funktioner
Hvilken funktion har det skadelige stof for produktet eller processen? Det er vigtigt at vide, hvorfor vi tilsætter noget for at kunne finde ud af, hvordan vi erstatter det eller endda helt eliminerer det.
Involver interessenter
Overvej, om jeres leverandører sidder inde med brugbar viden og kan hjælpe jer i processen. Det samme kan være tilfældet med kunder, som potentielt også har krav, du skal leve op til.
Generelt er det en fordel at arbejde sammen med andre i substitutionsprocessen – inddrag bl.a. arbejdsmiljøorganisationen. De ser måske noget, du ikke ser eller kan udfordre din opfattelse af arbejdsprocesserne.
I den her proces kan I også overveje, om I bør indføre en indkøbskultur, hvis I ikke allerede har det. Det kan være en fordel at have klart definerede rammer for, hvem der må købe kemi, og hvilken kemi der må købes. Det hjælper jer med fremadrettet at holde overblik og mindske den skadelige kemi.
Trin 2: Søg efter alternativer
Hvis I ikke allerede har skillet jer af med de produkter, I ikke længere bruger i Trin 1, så gør det nu.
Når I har lavet listen over jeres produkter og listen over jeres prioritering af, hvilke der skal substitueres først, så skal I til at søge efter alternativer.
Til det skal I have styr på jeres ressourcer og kriterier. Hvor mange ressourcer kan og vil I bruge (økonomi, tid, mennesker osv.)? Hvilke kriterier er vigtige, når I skal substituere? Kigger I på sundhedseffekterne af et produkt eller eksponeringsveje osv.?
Når I har de ting på plads, kan I søge efter alternativer. I skal kigge samlet på produktet, arbejdsprocesserne, teknikkerne og eksponeringen og selvfølgelig det færdige produkt og kvaliteten af det.
Når I har gennemført Trin 2, står I altså med en liste over alle produkter i virksomheden, en liste over prioritering i substitutionen og en liste over alternativer.
Trin 3: Vurder, sammenlign og vælg
Nu har du fundet alternativerne og skal i gang med at vurdere dem. Det vil sige, at du skal prioritere de alternativer, du har fundet. Her kan du kigge på deres farlighed, hvordan de skal bruges osv. Du skal kort sagt lave en risikovurdering.
Tænk på hvilke udfordringer, der kan være ved hvert produkt. Måske er produktet mindre skadeligt, men I skal lige pludselig bruge dobbelt så meget – er det så et godt alternativ? Hvordan kan I eventuelt løse de udfordringer, I forventer der vil opstå? Hvad forventer I at opnå ved substitutionen? Hvad med økonomien, bliver det dyrere eller billigere? Kommer der ekstra affald?
Når I har vurderet de spørgsmål, I mener er relevante, skal I vælge, hvilket alternativ, I ønsker at starte med.
Trin 4: Afprøv og gennemfør forbedringer
Nu har du fundet ud af, hvilken kemi I har, hvilke der er særligt problematiske, som I ønsker at substituere, du har fundet alternativer, vurderet og rangeret dem og nu står du med et lovende alternativ, som skal testes.
Her skal du igen væbne dig med tålmodighed. Du er nået rigtig langt, men på det her stadie kan det være nødvendigt at gentage processen flere gange for at opnå et optimalt resultat.
Du bør som regel teste alternativet i lille skala og rette til løbende, som du bliver klogere. Måske skal der bruges mere eller et ekstra produkt for, at alternativet virker optimalt, eller måske skal der ændres i arbejdsprocessen.
Når du er færdig med at teste og mener du har et godt resultat, skal det implementeres i virksomheden. Her er det vigtigt, at der er lagt en plan for, hvordan den her ændring skal finde sted, og selvfølgelig at få det kommunikeret, så ændringen kan forløbe så let som muligt. Og her må du gerne opsøge feedback fra relevante folk.
Trin 5: Informér leverandørkæden
Sidste trin er at få informeret alle dem, det er relevant for, om den ændring I har foretaget, og hvordan den kan komme til at påvirke dem.
STOP-princippet
Stopmodellen er et værktøj, I bør bruge, når I har kortlagt jeres farlige stoffer og materialer I den kemiske risikovurdering. Arbejdstilsynet forventer, at I arbejder systematisk med at nedbringe kemisk risici. Her kan I bruge stopprincippet, som præsenterer en prioriteret rækkefølge for sikkerhedsforanstaltninger. S står for substitution. Allerførst skal I vurdere, kan I helt eliminere det farlige stof? Så gør det. Hvis I ikke kan det, så skal I vurdere, om I kan bytte det farlige produkt ud med et mindre farligt alternativ. Hvis for eksempel en maling I granulatform støver mindre end kulver, så skal I vælge den. Det er, hvad vi kalder for substitution, og det er I lovmæssigt forpligtet til at gøre, hvis det er teknisk muligt. T står for tekniske foranstaltninger. Her handler det om, hvad I rent teknisk kan gøre for at minimere kemiske risici og eksponering. Kan I indkapsle processen for at minimere den eksponering, som medarbejderen udsættes for? Det kan for eksempel være ved at bruge udsugning, der sikrer luftkvaliteten eller ved at fjerne dampe ved kilden, før de når medarbejderen. O’et står for Organisatoriske tiltag. Det handler om, hvilke administrative foranstaltninger I kan implementere. For eksempel: Begrænstiden medarbejderen er I kontakt med kemikalierne. Eller sørg for, at det kun er de nødvendige personer, der har adgang til de lokaler, hvor kemikalierne befinder sig I. P står for Personlige værnemidler. De personlige værnemidler er jeres sidste forsvarslinje. I skal som minimum sikre, at medarbejderne har det rette udstyr for at kunne beskytte sig bedst muligt. Det inkluderer beskyttelsesbriller, handsker og masker, som vi skal vælge ud fra sikkerhedsdatabladets punkt nummer otte. Endelig skal I huske på, at den kemiske APV og alle foranstaltninger ikke er noget værd uden ordentlig instruktion. Jeres medarbejdere skal vide præcis, hvordan de beskytter sig selv for at kunne udføre deres arbejde forsvarligt. Jeres proces. Lav en handlingsplan og husk at revidere den mindst hver tredje år eller hvis der sker væsentlige ændringer. På vores hjemmeside kan du finde forskellige ressourcer om kemisk sikkerhed og læse om, hvordan vi kan hjælpe dig på netop det område.
En af de modeller, vi anvender og anbefaler, når det kommer til kemisk arbejdsmiljø og substitution, er STOP-princippet. ‘STOP’ står for ‘Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler’, og modellen bør følges i den rækkefølge for at sikre de bedst mulige forudsætninger for, at medarbejderne kan arbejde sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
