STOP-princippet bruges, når den kemiske risikovurdering har vist, at der er farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen. Er dette tilfældet, er det op til arbejdspladsen at beskytte medarbejderne mod eksponering. Og hertil er STOP-modellen nyttig.
”Hvis jeres kemiske risikovurdering har vist, at der er farlige stoffer og materialer på jeres arbejdsplads, som medarbejdere kan blive udsat for, skal jeres første skridt være at vurdere, hvordan medarbejderne kan undgå at blive udsat for dem.” – Arbejdstilsynet
’STOP’ står for ’Substitution, Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler’. I dette indlæg guider vi dig igennem alle fire dele af STOP-princippet.
Sådan prioriterer og håndterer du de kemiske risici
Til at prioritere hvilke risici du skal tage hånd om først, kan du f.eks. bruge en risikovurderings-matrix. Her vurderer du risici ved at kombinere konsekvensen af en kemisk eksponering med sandsynligheden for, at eksponeringen sker. Når matrixen er lavet, bør du starte med at finde løsninger på de kemiske eksponeringer, som er mest sandsynlige og har de største konsekvenser.
Eksempel på risiko-matrix:
Følg STOP-princippet
Når du har prioriteret, hvilke eksponeringer, du skal finde løsninger på først, bør du følge STOP-princippet til at prioritere de sikreste løsningsmuligheder først.
I udlandet kaldes STOP-princippet også for Hierarchy of Controls:
I den internationale version er 'eliminering' tilføjet som et første punkt. Du bør nemlig altid først vurdere, om det er muligt helt at fjerne et skadeligt produkt fra arbejdspladsen, uden at skulle lede efter et alternativ først.
STOP-princippet beskriver en prioritering af hvilke foranstaltninger, du bør starte med, før du bevæger dig videre til andre muligheder for forbedring af arbejdspladsens kemiske sikkerhed.
1: Substitution
Har du ikke mulighed for at eliminere de skadelige stoffer og materialer, er det næstbedste at substituere dem med nogle, der er mindre skadelige. Du bør altid bruge det mindst farlige produkt og den mindst farlige arbejdsproces.
Læs mere om fordele ved og trin-for-trin-processen for substitution her >
2: Tekniske foranstaltninger
Med tekniske foranstaltninger menes, at din arbejdsplads bør forsøge at indkapsle de farlige produkter og processer. Altså ’luk dem af’. Brug f.eks. et lukket anlæg, og sørg for, at der effektiv udsugning.
3: Organisatoriske foranstaltninger
I stil med de tekniske foranstaltninger skal de organisatoriske sørge for, at udsættelsen for skadelige stoffer og materialer undgås eller begrænses. Her skal I foretage tiltag, der sikrer, at stofferne ikke spredes. Det kan f.eks. være ved afgrænse det pågældende arbejdsområde, sikre grundig rengøring og hygiejne og lignende tiltag.
4: Personlige værnemidler
Personlige værnemidler er, som en sidste udvej, nederst i hierarkiet. Personlige værnemidler kan være effektive til at beskytte mod eksponering. Men kun hvis man bruger dem rigtigt og i det hele taget husker at tage dem på.
Hent vores gratis guide om personlige værnemidler her >
Problemet med personlige værnemidler er, at deres effektivitet afhænger af mennesker, som kan lave fejl. Medarbejdere vil nogle gange undlade at iføre sig værnemidler, hvis de ikke vurderer at faren er stor, eller hvis de personlige værnemidler irriterer dem. Holdningen kan ofte være i stil med ”Jeg behøver ikke øjenværn til denne opgave. Jeg kan ikke se ordentligt med dem på, og det plejer altså ikke at sprøjte det her.”
