Hygiejniske grænseværdier

Hygiejniske grænseværdier

Published 26 januar, 2023

5 minute read

Bliver du udsat for kemiske stoffer og luftforurening på din arbejdsplads? Og er du klar over, hvor meget?

Nogle kemiske stoffer kan blive skadelige, hvis de overstiger et bestemt niveau, hvilket kaldes ”den hygiejniske grænseværdi”. Men hvor går grænsen for, hvad der er skadeligt; hvordan måler du luftforurening; og hvordan holder du mængden af kemiske stoffer på arbejdspladsen under de hygiejniske grænseværdier?

I denne artikel får du mere viden om hygiejniske grænseværdier for kemikalier, hvordan det påvirker dig og dine kolleger, og hvilke forpligtelser der gælder på din arbejdsplads.

 

Hvad er hygiejniske grænseværdier?

Den hygiejniske grænseværdi for et stof er det højest accepterede indhold af stoffet i luften. Der er masser af kemiske stoffer i luften omkring os, også på arbejdspladser. Nogle er mere skadelige end andre. I Danmark er Arbejdstilsynet den ansvarlige myndighed, som sætter grænseværdier for forskellige stoffer og kemikalier. I Arbejdstilsynets forordninger om hygiejniske grænseværdier er der listet ca. 500 forskellige kemiske stoffer, og hvilke grænseværdier, der gælder for dem.

Der er grænseværdier for forskellige typer af luftforurenende stoffer og også for grupper af stoffer. Følgende er eksempler på forskellige typer af luftforurening:

  • støv
  • røg
  • tåge
  • gas

Pst! Læs også artiklen '5 opdateringer i lovgivningen for kemi og EHS, du bør kende i 2023' >

 

Hvad siger loven om luftforurening og grænseværdier?

Hygiejniske grænseværdier er til for at sikre, at luftforureningen på arbejdspladser er så lav som mulig. Et luftforurenende stof beskrives af Arbejdstilsynet som "et stof eller en blanding af stoffer i luften, der over et vist niveau kan have negativ indvirkning på helbredet."

Hygiejniske grænseværdier gælder for luftforurening og dermed indånding. Luftforurening kan komme fra fx væsker, der kan udsende skadelige dampe, hvis de indeholder flygtige stoffer. Og det er disse dampe – eller tåge og støv – der er grænseværdier for.

Hvis du for eksempel arbejder som frisør, bliver du sandsynligvis dagligt udsat for kemiske produkter i form af hårspray og hårfarve. Hvis du er håndværker, risikerer du at indånde støv og andre partikler af forskellig art fra blandt andet overfladebehandling af diverse materialer. De hygiejniske grænseværdier er baseret på en balance mellem sundhedsskadelige virkninger og de tekniske og økonomiske forhold på arbejdspladsen.

Som udgangspunkt må disse værdier aldrig overskrides. Derudover er det vigtigt altid at forsøge at holde luftforureningsniveauet på et så lavt niveau som muligt, selv når det ligger under den hygiejniske grænseværdi.

Du kan også hente vores guide om 6 lovkrav til kemisk dokumentation her >

Derudover påpeger Arbejdstilsynet, at ”Ifølge Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) er stoffer og materialer, der er optaget i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier og dens bilag, bl.a. omfattet af bekendtgørelsens regler om substitution.”

Dvs. hvis stofferne kan erstattes med mindre farlige alternativer, så skal de det.

Læs mere om substitution her >

 

Forskellige typer hygiejniske grænseværdier

Der findes forskellige typer af grænseværdier. Følgende kategorier er gode at have kendskab til:

  • niveau-grænseværdier
  • kortsigtede grænseværdier
  • biologiske grænseværdier

Niveau-grænseværdier

Det, der normalt menes med hygiejnisk grænseværdi, kaldes faktisk niveau-grænseværdi. Det er det maksimale gennemsnitlige indhold, der kan være af et bestemt stof i den luft, der indåndes over en periode på otte timer. Det svarer til en hel arbejdsdag. Niveau-grænserne må aldrig overskrides.

Hvis du arbejder 12-timers vagter, gælder andre grænseværdier, for at grænseværdierne ikke skal blive vildledende. Disse kan beregnes ved hjælp af en matematisk formel, hvor grænseværdien ganges med 8/12. Hvis du udsættes for skadelige stoffer i lang tid, kan stoffernes virkning være større, og i disse tilfælde kan det være nødvendigt at indføre ekstra beskyttelsesforanstaltninger som personlige værnemidler på arbejdspladsen.

Kortsigtede begrænsninger

For stoffer, der er særligt farlige eller har direkte virkning, f.eks. formaldehyd og hydrogenperoxid, er der også kortsigtede grænseværdier. I disse tilfælde er måleperioden kun 15 minutter og nogle gange endda kortere end det, fx for ammoniak og akrylsyre. Kortsigtede grænseværdier kan enten være bindende eller kun vejledende.

Biologiske grænseværdier

De ovenfor beskrevne grænseværdier gælder for indåndingsluft. Biologiske grænseværdier sætter i stedet grænser for, hvor meget af et stof der må være i kroppen. Niveauer af tungmetaller som bly og cadmium måles ved blodanalyser.

Se også vores guide til personlige værnemidler >

 

Grænseværdier for særligt farlige kemikalier

Lad os nu se nærmere på et par forskellige grupper af skadelige kemiske stoffer, som almindeligvis findes omkring os. Disse farlige kemikalier er ekstra vigtige at beskytte sig mod. En forkortelse, som du bør kende, er CMR (kræftfremkaldende, allergifremkaldende og reproduktivt forstyrrende).

Kræftfremkaldende kemikalier

Virkningerne af kræftfremkaldende kemiske stoffer er ikke umiddelbart synlige på kroppen, hvilket gør dem ekstra vanskelige at holde styr på. Generelt øges risikoen med eksponeringsperioden såvel som indholdet. Det er derfor meget vigtigt at holde styr på grænseværdien for at minimere risikoen. Nogle kræftfremkaldende kemiske stoffer er helt forbudte at anvende i arbejdslivet, mens andre kræver en særlig tilladelse.

Allergifremkaldende kemikalier

En stor gruppe kemiske stoffer er allergifremkaldende, hvilket betyder, at eksponering for dem kan gøre, at den eksponerede udvikler en allergi. Ofte handler det om eksem eller astma. Hvis du har udviklet en allergi, kan selv eksponering for meget lave niveauer udløse en stærk allergisk reaktion. Grænseværdierne for disse stoffer er derfor særligt lave.

Reproduktivt forstyrrende kemikalier

Denne gruppe af stoffer forstyrrer menneskets reproduktionsevne. De kan slå sig ned på menneskelige kønsceller og dermed ændre cellens opbygning. Stofferne kan også skade fostre, og det er derfor ekstra vigtigt, at kvinder i den fertile alder, især hvis de er gravide, tager ekstra hensyn til de kemiske stoffer, de udsætter sig for på arbejdspladser.

 

Sådan absorberes kemiske stoffer...

I luften

Det er nemt at tro, at kemikalier kun absorberes via luftvejene, da folk ofte taler om luftforurening. Og det er rigtigt, at vi indånder rigtig mange kemiske stoffer. En almindelig partikel, der er luftbåren, er støv, som er et kollektivt navn for en gruppe små partikler.

Der er forskellige typer støvgrænser, hvoraf to er inhalerbart og respirabelt støv. Inhalerbart støv er de partikler, vi indånder gennem næse og mund, mens respirabelt støv er de allermindste partikler, der når bunden af lungerne og derfor forårsager den største skade.

På huden

Nogle kemiske stoffer kan også absorberes via huden, især væsker og gasser. Opløsningsmidler opløser fedtet i huden og tillader andre kemiske stoffer at trænge ind i kroppen og kan forårsage skade andre steder i kroppen. Stoffer, der let absorberes af kroppen via huden, har en særlig mærkning på listen over stoffer med hygiejniske grænseværdier.

 

Måling af grænseværdier er en del af den systematiske arbejdsmiljøstyring

En vigtig del af det systematiske arbejde med arbejdsmiljø, som enhver arbejdsplads skal implementere, er at undersøge de risici, der er i arbejdet. Kemiske risici er en del af dette. Nogle gange er det ikke nok at foretage en risikovurdering af de kemikalier, du håndterer på arbejdspladsen. Det kan også være nødvendigt at måle stoffernes indhold for at kunne vurdere risici ordentligt. På den måde kan du indføre de rigtige beskyttelsesforanstaltninger, så du holder dig inden for de hygiejniske grænseværdier.

Når du foretager en kemisk risikovurdering, er det vigtigt at huske på følgende punkter:

  • Hvilke kemikalier håndteres på arbejdspladsen?
  • Udsættes medarbejderne for flere forskellige kemiske stoffer på samme tid? I så fald kan stoffernes samlede skadelige virkning være større, end hvis de blev håndteret separat.
  • Hvor store mængder håndteres?
  • På hvilken måde udføres håndteringen? Er arbejdet fysisk krævende, bliver du lettere forpustet, og modtageligheden for luftbårne stoffer øges.

Læs mere om kemisk risikovurdering/kemisk APV her >

I risikovurderingen er det en god idé at bruge sikkerhedsdatablade og anden dokumentation, der kan give information om de risici, der er ved brug. Hvis det på baggrund af risikovurderingen ikke kan udelukkes, at de hygiejniske grænseværdier under nogen omstændigheder ikke overskrides, skal arbejdsgiveren have hjælp fra fx sundhedspersonale eller anden ekspertise udefra til planlægning og gennemførelse af målinger.

Når du måler, kan du enten udføre en:

  • eksponeringsmåling, som måler de niveauer, som arbejdstagerne faktisk udsættes for og indånder
  • emissionsmåling, som måler niveauer af stoffer, hvor de udledes, fx ved en maskine.

Det er vigtigt, at målingen foretages korrekt, så du virkelig får svar på de spørgsmål, du stiller. Målingerne skal afspejle de faktiske koncentrationer, som medarbejderne bliver udsat for, eller som maskinerne i virkeligheden genererer.

På den måde får du et pålideligt resultat og kan se, hvorvidt de hygiejniske grænseværdier overskrides. I sidste ende handler det om at indføre de rigtige foranstaltninger som fx særlig ventilation og eventuelt mundbind eller andet personligt udstyr for at forebygge personalets helbred på arbejdspladsen.

New call-to-action

 

FAQ om hygiejniske grænseværdier

Hvad betyder hygiejniske grænseværdier?

Hygiejniske grænseværdier er et samlet navn for forskellige grænseværdier af forskellige kemikalier, der kan have en skadelig virkning på mennesker. I princippet håndterer alle arbejdspladser en eller anden form for kemisk stof. Hvis indholdet i luften overskrider grænseværdien, udgør det en sundhedsrisiko ifølge Arbejdstilsynets regler.

Hvordan ved jeg, om jeg bliver udsat for skadelige niveauer af farlige stoffer på min arbejdsplads?

Som en del af arbejdspladsens arbejdsmiljøstyring skal alle risici vurderes, og eventuelle foranstaltninger skal foretages. Det er arbejdsgiverens ansvar, sammen med sikkerhedsrepræsentanten på arbejdspladsen, løbende at gennemgå og vurdere alle risici. Hvis der er tvivl om, hvorvidt niveauerne af kemiske stoffer er skadelige, bør der foretages målinger. Kontakt din arbejdsgiver eller sikkerhedsrepræsentant, hvis du vil vide mere om forholdene på netop din arbejdsplads.

Hvad kan der gøres for at minimere risikoen for eksponering af farlige kemiske stoffer?

Skadeligheden af kemikalier afhænger af, hvor meget du udsættes for, og i hvor lang en periode du bliver udsat. Hver arbejdsplads skal have udførlige procedurer for håndtering af de kemiske stoffer, der er på arbejdspladsen. Det kan handle om at bære særlige værnemidler, eller at du kun må håndtere de kemiske stoffer i en kort periode eller i særlige områder.

Det er meget vigtigt altid at følge de lokale rutiner og instruktioner, så sundhedsskadelige virkninger holdes på et absolut minimalt niveau.

Chemical Manager | EcoOnline


Forfatter Michelle Bjerg

Michelle er Country Marketing Manager i EcoOnline Danmark. Hun har flere års erfaring med marketing og kommunikation og stor passion for at formidle indhold inden for arbejdsmiljøområdet. Alle indlæg skrevet af Michelle er udarbejdet i tæt samarbejde med produktspecialister med høj faglig viden på området.

Vores relaterede indlæg

| Arbejdsmiljø / EHS
Hvad er Scope 1, 2 og 3?

Som følge af, at CSRD-direktivet er trådt i kraft i 2024 er emissionsrapportering gået fra at være en stærk anbefaling...

| Arbejdsmiljø / EHS
Hvad er CSRD?

‘CSRD’ står for Corporate Sustainability Reporting Directive. Du har sikkert hørt forkortelsen før – måske i sammenhæng...

| Arbejdsmiljø / EHS
4 typiske udfordringer ved alenearbejde

Det er ikke altid ligetil at sikre, at medarbejdere, der arbejder alene er i sikkerhed og har det godt. Det kan være...