ESG

VSME: EFRAGs ESG-guidelines til SMV’er

I december 2024 udgav EFRAG deres ’Voluntary Sustainability Reporting Standard for non-listed SMEs (VSMEs)’, som er en ESG-standard målrettet de små og mellemstore virksomheder, der endnu ikke er underlagt kravene i CSRD.
Windfarm With Graph Graphics
Tilbage til alle
Artikler
Michelle Bjerg

By Michelle Bjerg

januar 20, 2025

I december 2024 udgav EFRAG deres ’Voluntary Sustainability Reporting Standard for non-listed SMEs (VSMEs)’, som er en ESG-standard målrettet de små og mellemstore virksomheder, der endnu ikke er underlagt kravene i CSRD. VSME skal guide SMV’er i den, for nu frivillige, bæredygtighedsrapportering, de står overfor. I den her artikel kigger vi nærmere på EFRAGs nye ESG-guidelines til SMV’er, VSME.

EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) er teknisk rådgiver for EU-Kommissionen og har også udviklet ESRS-standarderne under EU’s CSRD-direktiv.

Hvorfor er der brug for frivillige ESG-standarder til SMV’er?

Det er endnu ikke alle virksomheder, der er underlagt kravene i CSRD; det gælder bl.a. virksomheder med færre end 250 ansatte, der først kommer med i 2026. Alligevel bliver mange SMV’er allerede påvirket af kravene til CSRD og ESG-rapportering. EFRAGs VSME er en frivillig standard, som SMV’er kan bruge, hvis de af forskellige årsager ønsker at komme i gang nu.

Stigende krav fra kunder

Som underleverandør begynder mange SMV’er at opleve stigende krav til at levere specifikke data og informationer, hvis de har kunder, som er underlagt CSRD. Mange SMV’er befinder sig i de større virksomheders ’scope 3’, og derfor vil de blive påvirket af de nye lovkrav uden selv at skulle leve op til dem endnu. EFRAGs VSME-standard skal gøre det nemmere for SMV’er at imødekomme disse krav.

Stigende krav fra banker og investorer

Mange virksomheder oplever også stigende krav fra finansielle parter som banker og investorer til at levere bestemte data om bl.a. bæredygtighed. Derfor er formålet med VSME også at gøre denne opgave nemmere for de små og mellemstore virksomheder.

Eget ønske om en struktureret tilgang til ESG

Der er også mange SMV’er, der på eget initiativ ønsker at komme i gang med ESG, selvom de endnu ikke er lovmæssigt forpligtet til det. EFRAGs VSME har derfor et mål om at hjælpe SMV’er med at forbedre håndteringen af de bæredygtighedsudfordringer, de står overfor. Hvis man som SMV har et ønske om at sætte mere struktur på ESG-arbejdet allerede nu, kan de nye standarder altså bruges som et værktøj til dette.

Hvem skal følge VSME?

VSME-standarden er frivillig at følge og er målrettet små og mellemstore virksomheder, som endnu ikke er lovmæssigt forpligtet til at følge CSRD. De nye ESG-guidelines til SMV’er er særligt relevante, hvis I oplever de tidligere nævnte krav fra kunder eller finansielle parter, eller hvis I ønsker at være på forkant og tage hul på ESG-rapportering allerede nu.

VSME-standarden er frivillig at følge og er målrettet små og mellemstore virksomheder, som endnu ikke er lovmæssigt forpligtet til at følge CSRD. De nye ESG-guidelines til SMV’er er særligt relevante, hvis I oplever de tidligere nævnte krav fra kunder eller finansielle parter, eller hvis I ønsker at være på forkant og tage hul på ESG-rapportering allerede nu.

Hvad indeholder EFRAGs VSME?

Den nye VSME-standard kan sidestilles med de eksisterende ESRS-standarder for større virksomheder, der ligger under CSRD-direktivet. VSME dækker de samme områder, men er nedskaleret til at passe til små og mellemstore virksomheder.

VSME-standarden består af to moduler, som din virksomhed kan bruge til at udarbejde jeres ESG-rapport: ’Basic Module’ og ’Comprehensive Module’. Nedenfor kigger vi nærmere på de to moduler.

Godt at vide, hvis du følger standarden:

  • Rapporter skal være sammenlignelige: I skal rapportere sammenlignelige oplysninger for det foregående år med undtagelse af metrikker, der oplyses for første gang. I skal rapportere sammenlignelige oplysninger fra det andet rapporterings-år.
  • Relevans: I skal kun medtage oplysninger, I vurderer, er relevante. Hvis noget er udeladt, antages det at være anset som ikke relevant for jeres virksomhed.

Du kan læse mere om principperne bag standarden i EFRAGs udgivelse her.

Basis-modulet i VSME

Basismodulet er det primære modul i VSME, og det indeholder de mest grundlæggende ESG-oplysninger. Det dækker de samme temaer, som virksomheder underlagt CSRD skal rapportere på ifølge ESRS. Som virksomhed skal I altså rapportere på de områder inden for environment, social og governance (ESG), som I vurderer er relevante for jeres virksomhed.

Basismodulet indeholder 11 overordnede oplysningspunkter om ESG:

Generelle oplysninger:

B1 – Grundlag for udarbejdelsen

Herunder skal I redegøre for, om I har valgt at kun bruge basis-modulet, eller om I bruger både basis-modulet og det omfattende modul / PAT-modulet. Hvis I har nogen certifikater e.l. indenfor bæredygtighed, skal I kort beskrive disse.

B2 – Indsatser, politikker og initiativer for bæredygtig omstilling

Hvis I har indført specifikke indsatser, politikker eller fremtidige initiativer for at omstille jer til en mere bæredygtig økonomi og fremtid, skal I angive det under dette punkt.

Miljømæssige temaer:

B3 – Energi og drivhusgasudledninger

B4 – Forurening af luft, vand og jord

B5 – Biodiversitet

B6 – Vand

B7 – Ressourceforbrug, cirkulær økonomi og affaldshåndtering

Sociale temaer:

B8 – Egen arbejdsstyrke: Generelle informationer

B9 – Egen arbejdsstyrke: Sundhed og sikkerhed

B10 – Egen arbejdsstyrke: Vederlag, overenskomster og uddannelse

Ledelsesmæssige temaer:

B11 – Domme og bøder for korruption og bestikkelse

PAT-modulet / det omfattende modul i VSME

I EFRAGs egen udgivelse, kaldes dette for ’Comprehensive Module’, men du vil sikkert støde på både ’narrativt’ og ’PAT-modulet’, hvis du læser danske artikler om emnet. PAT står for Policies, Actions og Targets (politikker, handlinger og mål på dansk), og det er netop de ting, der ligger bag dette modul. For hvis I allerede har udarbejdet nogle politikker, igangsat nogle handlinger og defineret nogle mål, så giver det mening at følge dette modul i jeres rapportering.

Dette modul er lavet til virksomheder, som ønsker at gå mere i dybden med bæredygtighedsarbejdet. Hvis I vælger at bruge dette modul, kræver det, at I udfører en væsentlighedsanalyse.

PAT-modulet består af ni oplysningspunkter:

Generelle oplysninger:

C1 – Strategi, forretningsmodel og bæredygtighed – relaterede initiativer

Her skal I redegøre for de væsentligste elementer i jeres bæredygtighedsstrategi og forretningsmodel.

C2 – Praksis, politikker og fremtidige initiativer for omstilling til en mere bæredygtig økonomi

Hvis I har indført specifikke indsatser, politikker eller fremtidige initiativer for at omstille jer til en mere bæredygtig økonomi og fremtid, skal I angive det under dette punkt.

Miljømæssige temaer:

C3 – Mål for reduktion af drivhusgasser og klimaomstilling

C4 – Klimarisici

Sociale temaer:

C5 – Yderligere informationer om egen arbejdsstyrke

C6 – Egen arbejdsstyrke: Menneskerettighedspolitikker og -processer

C7 – Alvorlige negative menneskerettighedshændelser

Ledelsesmæssige temaer:

C8 – Indtægter fra visse sektorer og udelukkelse fra reference-benchmarks i EU

C9 – Kønsdiversitet i ledelsen

Du kan læse om alle de ovenstående oplysningspunkter (B1-B11 og C1-C9) i EFRAGs VSME-standard.

Sådan kommer du i gang med VSME og ESG-rapportering

Først og fremmest anbefaler vi, at du bruger alle de værktøjer og retningslinjer, der er til rådighed fra bl.a. EFRAG, Erhvervsstyrelsen mfl. til at læne dig op ad.

Derudover kan du med fordel bruge en softwareløsning til at samle alle dine data, så selve rapporteringsprocessen bliver nemmere, og du sikrer korrekte tal. Du kan læse mere om vores software til ESG- og bæredygtighedsrapportering her >

About the author

Michelle Bjerg

Michelle Bjerg

Country Marketing Manager, Denmark