ESG-rapporteringsrammer og -standarder – lær at forstå forskellen

Du har med sikkerhed hørt udtrykket »ESG-rapportering« dukke op oftere i løbet af de seneste 2 år. Environment, Social and Governance-rapportering – endnu et udtryk du kan tilføje til listen af uklare begreber som bæredygtighed og klimaneutralitet, ikke?

Ikke helt.

For at skabe værdi skal ESG-rapportering implementeres inden for et system af standarder og rammer. Der er brug for kriterier, som din virksomhed kan måle sig op mod. Desværre udfordres målingerne af manglen på international konsensus om, hvilke standarder og rammer der bør følges.

Resultatet? En overflod af akronymer og termer at gennemgå. Du skal sikre dig, at du kender forskel på CDSB og CSRD og kende til rammerne fra de standarder, du skal følge.

I dette blogindlæg vil vi adressere den informationsrigdom, der hersker inden for ESG-rapportering. Vi vil give dig en liste over de mest kendte standarder og rammer samt hjælpe dig med at forstå forskellen mellem de to begreber.

Lad os starte med et ultrakort kig på ESG’s historie.

KAPITEL 1

Kort baggrund i relation til ESG

ESG har rødder i kapitalmarkedernes verden, hvor det bruges som en måde for investorer at vurdere en potentiel investering. Ifølge Deloitte er »målet« med ESG at »fange alle de ikke-finansielle risici og muligheder, der er forbundet med en virksomheds daglige aktiviteter«.

Behovet for ESG er en følge af foranderlighed verden befinder sig i. Klimaforandringernes effekter og ændrede samfundsbehov påvirker de beslutninger, investorer træffer om, hvad de kræver af virksomheder, og hvilke risici de er villige til at tage. Dette medfører et behov for øget gennemsigtighed fra virksomheder vedrørende deres påvirkning af miljøet, sociale forhold samt ledelsen af deres virksomhed.

Mens investorer måske har været i centrale for ESG-området udbredelse, omfatter relevante interessenter også myndigheder, forbrugere og medarbejdere, som alle søger mere ansvarlighed fra virksomheder og organisationer.

En del af udfordringerne med ESG-rapportering – og bæredygtighedsrapportering som helhed – er manglen på globale standardiserede målinger for, hvad virksomheder præcist skal rapportere om. Dette, kombineret med det faktum at størstedelen af ESG-rapporteringen indtil for nylig har været frivillig, har medført til et uklart rapporteringslandskab.

Dette er dog ved at ændre sig. Med indførelsen af lovgivning som Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) i EU er det nu blevet obligatorisk for en række store virksomheder med mere end 500 medarbejdere at begynde at opfylde specifikke ESG-rapporteringskrav. Dette vil påvirke cirka 11.700 større virksomheder og koncerner – flere vil følge i de kommende år.

KAPITEL 2

Hvad er ESG-rammer og hvad er standarder?

Udtrykkene »rammer« og »standarder« har tendens til at blive brugt i flæng i en ESG-rapporteringskontekst, men der er nogle væsentlige forskelle mellem dem.

Hvad er en ramme?

Ifølge SASB (Sustainability Accounting Standards Board) er en ramme: »principbaseret vejledning om: hvordan information struktureres, hvordan den forberedes samt hvilke emner, der omfattes.«

ESG-rapporteringsrammer fokuserer altså på vejledende principper omkring hvilken information, der skal indsamles.

ESG-rapporteringsrammer kan yderligere opdeles i obligatoriske eller frivillige rammer. Som navnet antyder, implementeres obligatoriske rammer på nationalt eller internationalt niveau gennem lovgivning, mens frivillige rammer indføres af virksomhederne selv for at hjælpe dem med at rapportere omkring ESG-spørgsmål.

Hvad er en standard?

Ifølge SASB er standarder: »specifikke, detaljerede og reproducérbare krav til, hvad der skal rapporteres for hvert emne – herunder også hvilke målinger der skal foretages.«

Standarder udtaler sig altså om de specifikke målinger og indikatorer, som virksomheder skal rapportere om samt omkring hvilke emner, der skal rapporteres på. Standarder bruges til at sikre, at oplysninger, der gives ved hjælp af en specifik ramme, er »konsistente og kan sammenlignes med hinanden«. En standard vil også omfatte den måleenhed, der skal bruges ved indsamling af data.

Nogle målinger, der kan bruges inden for en standard, kan omfatte (dette afhængigt af branchen):

• Databeskyttelsesoplysninger
• Energiforbrug
• Vandforbrug
• Medarbejderoplysninger – herunder mangfoldighed og inklusion, udskiftningsrate
• Scope 1, 2 og 3 emissionsoplysninger

KAPITEL 3

Almindelige ESG-rapporteringsrammer og -standarder

Det er vigtigt at huske, at ESG-rammer og -standarder er designet til at arbejde sammen. Visse af følgende er rammer bestående af flere standarder eller eksisterer i gråzonen af begge dele.

Ramme: Task Force on Climate-Related Financial Disclosures (TCFD)

TCFD blev etableret i 2015 af G20 og Financial Stability Board (FSB). Dens 2017-ramme blev skabt for at »udvikle anbefalinger om de typer af information, som virksomheder bør offentliggøre for at støtte investorer, långivere og forsikringsselskaber i passende vurdering og prissætning af et specifikt sæt risici – risici relateret til klimaændringer.«

TCFD er struktureret omkring 4 søjler: ledelse, strategi, risikostyring samt målinger og mål. TCFD er en obligatorisk ramme, der allerede er implementeret i EU, Canada, Sydafrika, Japan, Singapore og Sydafrika. New Zealand og Storbritannien har også meddelt, at de vil gøre det obligatorisk at offentliggøre klimarisikoinformation i overensstemmelse med TCFD inden udgangen af 2025.

Bemærk, at TCFD er blevet opløst fra november 2023, hvor International Financial Reporting Standards (IFRS) Foundation har overtaget dens ansvarsområde.

Ramme: Climate Disclosure Standards Board (CDSB)

Grundlagt i 2007. Dengang var CDSB et internationalt konsortium bestående af virksomheder og NGO’er med fokus på miljø. CDSB-rammen »fastlægger en tilgang til rapportering af miljø- og sociale oplysninger i rapporter såsom årsrapporter, 10-K-indberetning (en årsrapport, der kræves af US Securities and Exchange Commission) eller integrerede rapporter«.

Denne ramme fokuserer på miljø- og social rapportering og dens seneste retningslinjer er udstedt i 2021. CDSB blev konsolideret i IFRS Foundation fra 2022 som en del af International Sustainability Standards Board (ISSB). Den tekniske vejledning og ressourcebase fra CDSB vil blive brugt som en del af evidensgrundlaget for IFRS Sustainability Disclosure Standards.

Ramme: Global Reporting Initiative (GRI)

GRI er den mest anvendte rapporteringsramme globalt (1). Rammen bruges af 78% af verdens 250 største virksomheder. Den beskrives som en »fleksibel ramme til at skabe selvstændige bæredygtigheds- eller ikke-finansielle rapporter samt integrerede ESG-rapporter«. I 2016 satte GRI de første globale standarder for bæredygtighedsrapportering, og fra 2023 er der over 10.000 GRI-rapportører i over 100 lande.

Rammen er modulær og struktureret omkring tre sæt GRI-standarder: de universelle standarder, sektorstandarder og emnestandarder. Rammen er designet til at fungere sammen med lovgivningsmæssige oplysningskrav som EU’s CSRD samtidig med at den understøtter frivillig rapportering.

Ramme: Carbon Disclosure Project (CDP)

CDP er en frivillig rapporteringsramme etableret i 2000. Den beskrives som et »globalt oplysningssystem for investorer, virksomheder, byer, stater og regioner til at styre deres miljøpåvirkninger«. Denne ramme fokuserer på miljørapportering – specifikt i relation til klima, vand og skovbrug.

CDP producerer også »CDP-scorer« på årlig basis. Her bliver virksomheder som har responderet scoret fra D til A. Rammen har til formål at tilskynde virksomheder til at »måle og styre« miljøpåvirkninger gennem brug af CPD-spørgeskemaer.

Ramme: United Nations Global Compact (UNGC)

UNCG betegner sig selv som »verdens største frivillige bæredygtighedsinitiativ for virksomheder«. Rammen blev dannet i 2000 med det mål at fremme en forpligtelse til bæredygtighed blandt virksomheder verden over.

Det gøres ved at fremme rammens »10 principper for FN’s Global Compact« (2003) og 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’er, 2016). UNGC-rammen lægger stor vægt på CEO-engagement.

Rapportering sker via Communication of Progress (CoP)-formatet og indsendes via et online spørgeskema. Til dato rapporterer over 17.000 virksomheder i mere end 160 lande til UNCG.

Standard: Sustainability Accounting Standards Board (SASB) Standards

SASB-standarder blev først udgivet i 2018 og giver »branchebaserede bæredygtighedsoplysninger omkring risici og muligheder, der påvirker virksomhedsværdien«. Der identificeres bæredygtighedsrelaterede spørgsmål for investorer på tværs af 77 brancher.

SASB-standarderne lægger stor vægt på væsentlighed, og SASB’s website inkluderer både et væsentlighedskort og en væsentlighedsfinder. Disse værktøjer hjælper virksomheder med at identificere de mest relevante oplysnings- og rapporteringsemner for deres branche.

Fra 2022 er ansvaret for SASB-standarderne overført til IFRS Foundation. SASB-standarderne – mens de stadig finder anvendelse – bruges som en del af grundlaget for IFRS’ udvikling af deres egne standarder – se nedenfor.

Standard: International Financial Reporting Standards (IFRS) Sustainability Disclosure Standards

I 2021 dannede IFRS Foundation International Sustainability Standards Board (ISSB) – et uafhængigt standardsættende organ. Som nævnt ovenfor har IFRS (og ISSB) overtaget ansvaret for flere andre ESG-rammer og -standarder, herunder:

• Task Force on Climate-Related Financial Disclosures (TCFD) – 2023
• Climate Disclosure Standards Board (CDSB) – 2022
• Sustainability Accounting Standards Board (SASB) Standards – 2022
• Integrated Reporting Framework (IRF) – 2022

ISSB bygger videre på det kollektive arbejde fra ovenstående rammer og standarder i henhold til at udstede de første to IFRS-bæredygtighedsoplysningsstandarder i 2023:

• IRFS 1 (Generelle krav til oplysning af bæredygtighedsrelaterede finansielle oplysninger)
• IRFS 2 (Klimarelaterede oplysninger)

IFRS-bæredygtighedsstandarderne beskrives som »udviklet til at forbedre investor-virksomhedsdialogen, så investorer modtager beslutningsbrugbare, globalt sammenlignelige bæredygtighedsrelaterede oplysninger, der opfylder deres informationsbehov«.

Standard: European Financial Reporting Advisory Groups (EFRAG) European Sustainability Reporting Standards (ESRS)

ESRS blev vedtaget af Europakommissionen for at give fælles rapporteringsstandarder i overensstemmelse med Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). De første 12 ESRS blev offentliggjort i juli 2023, i overensstemmelse med forslag fra EFRAG. ESRS dækker en bred vifte af bæredygtighedsspørgsmål, opdelt som følgende:

• To tværgående standarder
• Ti emnespecifikke standarder – f.eks. klimaændringer, cirkulær økonomi, forretningsadfærd osv.

De ti emnespecifikke standarder er samlet under »ESG«-paraplyen, med yderligere sektoragnostiske standarder, der i øjeblikket er under udvikling.

Relevante virksomheder skal begynde at bruge ESRS til at opfylde CSRD-krav i 2024. Læs vores blog om emnet for at lære mere om din virksomheds forpligtelser.

KAPITEL 4

Konklusion

Når man læser dette blog-indlæg, er det let at blive overvældet af de mange standarder, rammer og terminologier, der findes.

Efterhånden som rapportering om ESG-emner bliver et lovkrav for mange virksomheder, er dette ikke noget, der kan undlades længere. Men det behøver heller ikke være et arbejde, du skal foretage på egen hånd.

Hos EcoOnline har vi betydelig erfaring med at hjælpe virksomheder som din med at rapportere nøjagtigt om deres klimapåvirkning. Vores software hjælper dig med at efterleve alle de store direktiver. Hvis du er klar til at lære mere om GHG-rapporteringssoftware, så kontakt os i dag.