Kemisk sikkerhed på arbejdspladsen
Kapitel 1
Eksponering for skadelige stoffer
Virksomheder bruger tusindvis af kemikalier dagligt på arbejdspladsen. Organisationer skal sikre, at deres medarbejdere følger best practice for at arbejde sikkert med kemikalier. Hvert år dør ansatte af eksponering for skadelige stoffer eller indånding af giftige stoffer. I 2020 døde 50 personer i USA af indånding af skadelige kemikalier.
Kapitel 2
Fordelene ved at arbejde sikkert med kemikalier
Der er mange fordele ved at arbejde sikkert med kemikalier på arbejdspladsen.
Antallet af skader og sygdomme reduceres
Når en virksomhed har et kemisk sikkerhedsprogram af høj kvalitet etableret og håndterer kemikalier korrekt, er medarbejderne mindre tilbøjelige til at blive skadet eller dræbt af kemisk eksponering. Derudover vil medarbejdere, der arbejder sikkert med kemikalier, undgå skader eller sygdomme fra indånding, hudkontakt, indtagelse eller injektion.
Spar penge og optimér produktiviteten
Minimering af antallet af skader og erhvervsbetingede sygdomme udgør en betydelig økonomisk besparelse for virksomheden, da I undgår både direkte og indirekte omkostninger ved kemisk eksponering.
- Direkte omkostninger omfatter typisk udgifter til lægeregninger og behandlingsforløb som følge af medarbejderens eksponering
- Indirekte omkostninger er ofte mere omfattende og inkluderer ressourceforbruget – altså tiden og de interne ressourcer – der bruges på at gennemføre en grundig hændelsesundersøgelse samt implementere nødvendige korrigerende handlinger, udgør også en væsentlig indirekte omkostning. Ligeledes kan der opleves produktivitetstab. Når en medarbejder er fraværende efter en skade, kræver det ansættelse eller oplæring af en midlertidig ansat. Indkøringsperioden reducerer også produktiviteten, indtil den nye medarbejder mestrer opgaverne.
Minimeret risiko for materielle skader
Hvis din arbejdsplads fokuserer på at implementere best practice i relation til sikkerheden omkring kemisk opbevaring, vil risikoen for materielle skader også reduceres. Opbevaring af inkompatible kemikalier sammen kan eksempelvis forårsage brande eller eksplosioner. Dette kan resulterer i skader på ejendomme eller materiel på mange millioner kroner. Hvis din organisations bygning brænder ned, vil du ikke kunne producere og du vil miste en betydelig mængde penge på grund af manglende produktion.
Styrket moral hos medarbejderne – viden og kommunikation
Når du har et robust kemisk sikkerhedsprogram, vil moralen hos dine ansatte styrkes. Medarbejdere er informerede og uddannede om de typer kemikalier, de arbejder med, og ved, hvordan de beskytter sig selv mod skade. Når dine medarbejdere har indsigt i de kemikalier, de anvender, og de kontrolprocedurer I har implementeret for at forhindre skader eller sygdom, føler de sig trygge. Ud over at føle sig beskyttede vil medarbejdere, der holdes velinformerede vil også være opmærksomme på nødprocedurerne. Så hvis en kemisk alarm skulle aktiveres vil uddannede medarbejdere kende processen for enten at handle for – eksempelvis ved at slukke for maskineriet eller forlade bygningen. Når de ansatte har forladt bygningen, vil de også vide præcis, hvor de skal gå hen for at modtage yderligere instruktioner.
Kapitel 3
De fire kilder til kemisk eksponering
Kemikalier skal komme ind i kroppen for at forårsage skade eller sygdom hos arbejdstagere. Medarbejdere kan blive udsat for kemikalier gennem fire primære veje: indånding, hud- eller øjenkontakt, indtagelse eller injektion.
Indånding
Indånding eller vejrtrækning er den primære måde, hvorpå medarbejdere kan blive udsat for kemisk eksponering. Dette sker, når personer indånder kemiske gasser, dampe, tåger, røg eller støv. Indånding af kemikalier på virksomheder opstår især, hvis der ikke er ventilation eller udsugningshætter tilgængelige på arbejdspladsen.
Kontakt med huden eller øjnene
Eksponering for kemikalier forekommer, som anført ovenfor, på forskellige måder. Det kan blandt andet ske ved spild, sprøjt, uforudsete kemiske reaktioner eller under rutinemæssig håndtering. Medarbejdere risikerer herved at få kemikalier i øjnene eller på huden. Eksponeringen er særligt sandsynlig, hvis personligt beskyttelsesudstyr (PPE) – såsom sikkerhedsbriller, øjenværn, ansigtsskærme, handsker eller beskyttelsesforklæder – ikke anvendes korrekt.
Konsekvenserne af hud- eller øjenkontakt kan være direkte skader som ætsninger (korrosion) eller irritation. Desuden er der risiko for, at farlige stoffer absorberes gennem huden og trænger ind i blodbanen.
Indtagelse
Utilsigtet indtagelse af kemikalier er en væsentlig risiko, hvor kontaminerede partikler overføres fra hænder og fingre til munden. Dette kan især ske ved indtagelse af madvarer, drikkevarer, tobaksvarer eller via opsamling i ansigtshår – eksempelvis i skæg.
Risikoen for indtagelse øges markant, hvis medarbejdere undlader at bære korrekt personligt beskyttelsesudstyr (PPE) under håndtering af kemikalier eller, vigtigst af alt, forsømmer grundig håndvask efter endt arbejde
Indsprøjtning
Selvom injektion er den mindst sandsynlige eksponeringsvej, er den potentielt alvorlig. Kemisk injektion kan opstå, hvis en medarbejder utilsigtet stikker sig selv med en kanyle, der indeholder et farligt stof. Denne risiko er især relevant i laboratoriemiljøer eller i andre kontekster, hvor skarpe genstande anvendes.
Når kemikalier først er trængt ind i kroppen via injektion, kan de hurtigt bevæge sig ind i blodbanen og nå vitale organer som centralnervesystemet, leveren, nyrerne eller lungerne. Visse stoffer kan endda udvise selektivitet, hvor de specifikt forårsager skader på bestemte organer.
Kapitel 4
Sundhedsmæssige og fysiske farer
Kemiske farer og giftige stoffer udgør en bred vifte af sundhedsmæssige og fysiske farer, som arbejdsgivere skal være opmærksomme på.
Sundhedsmæssige farer
Hvad angår sundhedsfarer kan kemikalier eksempelvis være kræftfremkaldende. De kan også være det der defineres som mutagener – altså forårsage genetiske mutationer. Kemikalier kan også være luftvejsirritanter. De kan også i visse tilfælde forårsage reproduktiv toksicitet, målorgan toksicitet og aspirationstoksicitet. Derudover kan kemikalier forårsage hud- og øjenskader, irritation, korrosion eller forbrændinger.
Fysiske farer
I relation til fysiske farer kan kemikalier i visse tilfælde være brandfarlige, ætsende eller i stand til at antænde spontant, når de udsættes for luft. De kan også være selvopvarmende, selvreaktive eller eksplosive. Alle disse egenskaber kan forårsage kemikalielækager, brande eller eksplosioner, der kan skade eller dræbe ansatte eller forårsager alvorlige materielle eller miljømæssige skader.
Akutte og kroniske virkninger
De toksikologiske virkninger af et kemikalie på en medarbejders organisme kan kategoriseres som akutte eller kroniske.
Akutte Virkninger
Akutte eller kortvarige virkninger manifesterer sig umiddelbart eller kort tid efter eksponering. Disse virkninger spænder fra milde, forbigående gener til alvorlige skader.
- Milde eksempler: Øjeblikkelig hoste og irritation i de øvre luftveje som følge af inhalation af kemiske dampe.
- Betydelige eksempler: Alvorlig øjenskade forårsaget af direkte stænk med et ætsende stof.
Kroniske Virkninger
Kroniske eller langvarige virkninger udvikler sig typisk over en periode på måneder til år og er i mange tilfælde irreversible. Disse tilstande opstår generelt som følge af gentagen eller vedvarende eksponering for et skadeligt kemikalie over tid. Eksponering for asbest illustrerer et klassisk eksempel på en lang latenstid. Sundhedsskader såsom lungekræft, asbestose eller lungehindekræft observeres ofte 10 til 40 år efter den indledende eksponering.
Hvor man kan finde kemikaliefarer
For at sikre en effektiv beskyttelse af medarbejderne er det essentielt at referere til sikkerhedsdatablade (SDS) og produktetiketter for at opnå en fuldstændig forståelse af de farer, de pågældende kemikalier udgør.
Medarbejderne skal have indsigt i og viden om de specifikke kemikalier, de eksponeres for i deres daglige arbejde.
Arbejdsgiverens forpligtelse er at sikre, at der er implementeret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger for at eliminere eller minimere medarbejdernes eksponering for de sundheds- og fysiske farer, som kemikalierne udgør.
Kapitel 5
Hvad er de anbefalede retningslinjer for kontrol af kemiske risici?
Der er et betydeligt antal sikkerhedsforanstaltninger, når man arbejder med kemikalier, som virksomheder kan implementere for at forbedre kemisk sikkerhed på arbejdspladsen.
Kemisk gennemgang
Arbejdsgivere skal som det første skridt gennemføre en grundig evaluering af farerne ved de kemikalier, der produceres, importeres, anvendes, opbevares eller på anden måde håndteres i virksomheden.
Denne risikovurdering er afgørende, da den sætter arbejdsgiveren i stand til at fastlægge de nødvendige kontrolforanstaltninger for effektivt at forebygge materielle skader, personskade eller sygdom samt miljøforurening.
Følg kontrolhierarkiet
Virksomheder bør konsekvent følge kontrolhierarkiet ved håndtering af arbejdsrelaterede farer forbundet med kemikalier. Dette hierarki rangerer kontrolforanstaltninger efter deres effektivitet, og det skal altid følges fra den mest effektive til den mindst effektive foranstaltning.
Den mest effektive kontrolforanstaltning er eliminering af den kemiske fare. Eliminering fjerner eksponeringen fuldstændigt, før den kan opstå. Da kemikalier imidlertid er integrerede i mange fremstillingsprocesser, kan eliminering ofte vanskelig at implementere i praksis.
Det næstmest effektive tiltag er substitution. Efter en grundig analyse af de anvendte stoffer bør virksomheden bestræbe sig på at identificere og indføre et sikrere alternativ. Et eksempel på dette kunne være hvis en virksomhed anvender en malingfjerner baseret på metylenklorid. Den kunne udskiftes med et sikrere alternativ – eksempelvis en benzylalkohol-baseret løsning. Brug af det sikrere alternativ vil væsentligt reducere de sundhedsrisici, der er forbundet med det farligere kemikalie.
Hvis et sikrere kemikaliealternativ ikke kan findes, skal ingeniørkontroller – også benævnt tekniske kontrolforanstaltninger – implementeres for at minimere de kemiske farer. Disse kræver en fysisk ændring af arbejdspladsen eller processen, der reducerer potentialet for eksponering. Eksempler på ingeniørkontroller kan omfatte anvendelse af lokal udsugningsventilation – såsom en udsugningsskærm eller et fleksibelt udsugningsarm. Det kunne også ske ved ved isolering eller indkapsling af processer, gennem anvendelse af våde metoder mhp. at begrænse dannelsen af farligt støv eller vha. implementering af generel fortyndingsventilation.
Sideløbende med de tekniske foranstaltninger bør der indføres administrative kontroller og sikre arbejdsrutiner. Disse omfatter tiltag som løbende uddannelse og træning af medarbejdere, anvendelse af PPE for at minimere eksponering for kemikalier – såsom kompatible handsker, forklæder, sikkerhedsbriller, beskyttelsesbriller eller ansigtsskærme. Det kan også ske gennem rotation af medarbejdere for at reducere eksponeringstid, tilpasning af arbejdsplaner eller gennem implementering af sikre driftsprocedurer (SOP’er) for kemikalieanvendelse.
Mærkning, SDS og træning
Andre kemiske sikkerhedstips på arbejdspladsen inkluderer mærkning af kemikalier og sikring af, at SDS er tilgængelige for hvert kemikalie, der bruges, opbevares eller håndteres. Medarbejdere skal trænes i de kemikalier, de bruger – herunder de tilknyttede farer, hvordan man anvender kemikalier, og hvordan man beskytter sig selv mod eksponering. De ansatte bør vide, hvor de kan finde SDS’er, og hvem de kan stille spørgsmål til, hvis de har bekymringer omkring de kemikalier, de bruger.
Sikker opbevaring
Arbejdsgivere bør sørge for, at de opbevarer kemikalier sikkert. For eksempel bør kemikalier holdes væk fra direkte sollys, varmekilder og udgangsveje. Derudover bør kun kompatible kemikalier opbevares sammen. Hvis to inkompatible kemikalier introduceres for hinanden, kan det forårsage utilsigtede kemiske reaktioner, som kan forårsage dannelse af gas, brande eller eksplosioner. Eksempelvis er det anses det som best practice at adskille syrer og baser.
Kemisk sikkerhedsprogram
Arbejdsgivere bør have et skriftligt kemisk sikkerhedsprogram etableret og kommunikeret til alle de medarbejdere, der er udsat for potentielle kemiske farer. Det kemiske sikkerhedsprogram bør beskrive de typer kemikalier der findes på arbejdspladsen, de farer de udgør, de etablerede kontroller samt hvordan og hvornår medarbejdere vil blive informeret og trænet. Der bør også beskrives hvordan kemikalier skal mærkes, og hvad man skal gøre i tilfælde af en kemisk nødsituation – såsom hvis en kemisk alarm udløses.
Kapitel 6
Konklusion
Arbejdsgivere skal anerkende den afgørende betydning af kemisk sikkerhed i arbejdsmiljøet. Virksomheder bør ikke blot erkende fordelene ved sikker kemikaliehåndtering, men også proaktivt implementere kontrolforanstaltninger for at beskytte medarbejderne mod alle eksponeringsveje og de dertil knyttede sundheds- og fysiske farer.
Når virksomheden anvender kontrolhierarkiet og andre anerkendte best practices til at styre kemiske farer, opnås bl.a. følgende fordele:
- Økonomiske besparelser for virksomheden på lang sigt
- Minimeret risiko for kemisk eksponering
- Reduktion i antallet af skader og arbejdsrelaterede sygdomme
- Øget produktivitet og forbedret medarbejdermoral
- Forbedret kommunikation og styrket nødberedskab
Er din virksomheds nuværende kemikaliehåndtering optimeret i henhold til gældende lovgivning og bedste praksisser? For at sikre, at jeres risikostyring og implementering af bl.a. kontrolhierarkiet er effektiv og fyldestgørende, er du velkommen til at kontakte en af EcoOnlines erfarne konsulenter.
Vi står klar til at drøfte jeres specifikke kemihåndteringsbehov og tilbyde en skræddersyet løsning, der sikrer overholdelse, optimeret sikkerhed og operationel effektivitet i jeres organisation.