Glossary background

Kvalitetsstyringssystem (QMS)

Hvad er et kvalitetsstyringssystem (QMS)?

Grundlaget for en succesfuld virksomhed er evnen til konsekvent at levere produkter og ydelser i høj kvalitet. Et centralt redskab til at opnå dette er et kvalitetsstyringssystem (QMS).

Et QMS er et struktureret og dokumenteret sæt politikker, processer og procedurer. Et effektivt QMS hjælper således organisationer med effektivt at styre og sikre kvaliteten af virksomhedens produkter og tjenester. Med denne systematiske tilgang kan virksomheden leve op til kundekrav, overholde gældende lovgivning og arbejde målrettet med løbende forbedringer.

Vigtigheden af et kvalitetsstyringssystem (QMS)

Et QMS er en ramme, der beskriver de processer, procedurer og ansvar, der skal til for at opretholde en stabil og høj kvalitet. Det sikrer, at produkter og ydelser konsekvent opfylder – eller overstiger – både kundernes forventninger og lovgivningsmæssige krav.

Systemet omfatter typisk dokumentation, registrering og styring af ressourcer og danner dermed fundamentet for en ensartet og effektiv leverance.

Et veldrevet QMS giver en række fordele:

  • Øget kundetilfredshed og loyalitet gennem stabil kvalitet
  • Styrket omdømme, der kan føre til større markedsandele og højere indtjening
  • Mere effektive processer og mindre spild
  • Reduceret risiko for manglende compliance
  • Bedre medarbejderengagement og mere kvalificeret beslutningstagning

Typer af kvalitetsstyringssystemer

Der findes forskellige typer kvalitetsstyringssystemer, der anvendes i organisationer i dag. Her er nogle af de mest almindelige systemer:

Traditionelle kvalitetsstyringssystemer

Her er fokus primært om at forebygge defekter og overholde etablerede standarder. Disse systemer, der er udviklet i første halvdel af det 20. århundrede, understreger vigtigheden af grundige inspektioner, dokumentation og overholdelse af branchenormer. Eksempler på traditionelle QMS-modeller omfatter Total Quality Management (TQM) og Statistical Process Control (SPC). Disse systemer prioriterer levering af kvalitetsprodukter og tjenester ved at sikre, at hvert trin i fremstillingsprocessen udføres omhyggeligt og uden plads til fejl.

ISO 9001-baserede kvalitetsstyringssystemer

ISO 9001 er en internationalt anerkendt standard for kvalitetsstyringssystemer. Standarden giver en systematisk tilgang til styring af en organisations processer og sikring af ensartet produktkvalitet. ISO 9001. Standarden blev introduceret i 1987 og gælder for enhver virksomhed – uanset dens størrelse og sektor. Ved at implementere et ISO 9001-baseret QMS kan organisationer opnå kontinuerlige forbedringer ved at identificere områder med manglende compliance, træffe passende korrigerende foranstaltninger samt overvåge effektiviteten.

De, der er certificeret i henhold til denne standard, nyder en konkurrencefordel på markedet især grundet den troværdighed, der er forbundet med at opfylde globale kvalitetskrav.

Six Sigma kvalitetsstyringssystem

Six Sigma blev udviklet af Motorola i 1980’erne og er en datadrevet metode, der reducerer variation, minimerer fejl og øger kundetilfredsheden. Metoden anvender værktøjer som proceskortlægning, grundlæggende årsagsanalyse, kapacitetsstudier samt andre statistiske målinger. Virksomheder, der arbejder med Six Sigma, opnår ofte markante reduktioner i antallet af fejl, forbedringer i kvalitet samt øget deres samlede kundetilfredshed.

Lean kvalitetsstyringssystem

Lean-metoden stammer fra Toyota Production System (TPS) og fokuserer på at eliminere spild og strømline processer. Dette mhp. at skabe mere værdi for kunderne. Lean-principperne sigter mod at optimere arbejdsgange ved at identificere og eliminere aktiviteter eller spild, der ikke tilfører værdi – eksempelvis overproduktion, unødig lagerbeholdning og spildtid. I et Lean QMS anvendes værktøjer som værdistrømskortlægning, 5S og visuel styring til at skabe et gennemsigtigt miljø, hvor alle er ansvarlige for deres bidrag til organisationen.

Det ultimative mål her er at levere produkter og tjenester af høj kvalitet med optimal ressourceallokering mens værdien for kunderne maksimeres.

Integrerede kvalitetsstyringssystemer

Efterhånden som organisationer udvikler sig, har de brug for integrerede systemer, der omfatter flere aspekter af deres aktiviteter. Et integreret QMS kombinerer indsigt fra forskellige standarder eller praksisser for virksomhedsledelse – såsom miljøledelse (ISO 14001), sundhed og sikkerhed (ISO 45001) eller social ansvarlighed (ISO 26000).

Integrationen af flere standarder inden for en enkelt QMS-ramme hjælper organisationer med at etablere en omfattende forståelse af hele deres drift. Endvidere hjælper det med at opnå synergi mellem forskellige ledelsessystemer. Denne tilgang gør det også muligt for virksomheder at etablere en overordnet strategi, der adresserer alle deres ledelsesbehov og sikrer optimal drift på tværs af alle aspekter af organisationen.

Brug EcoOnline til at etablere kvalitetsstandarder på arbejdspladsen

EcoOnline leverer softwareløsninger der bidrager til at øge sikkerheden på arbejdspladsen og hjælper organisationer med at strømline sikkerhedsprocesser samt fremme stærke sikkerhedskulturer.

EcoOnlines løsninger optimerer bl.a. processerne i relation til hændelsesrapportering ved at gøre det lettere for medarbejderne hurtigt at sende en rapport i intuitive og virksomhedstilpassede formater. Dette forbedrer medarbejdernes engagement og giver værdifulde data til EHS-teams i relation til at udføre omfattende og grundige årsagsanalyser. Book et møde med en af vores konsulenter, hvis du ønsker at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din organisation i forbindelse med at etablere endnu bedre processer hos jer.

CTA_Book et møde