Nyheder og Ressourcer

EcoOnline opkøber D4H for at imødekomme det stigende behov for kriseberedskab

Ved at integrere D4H i EcoOnlines softwaresuite inden for sikkerhed- og bæredygtighedsløsninger får kunder adgang til en brancheførende krisehåndteringsløsning, som intelligent forbindes med EcoOnlines arbejdsmiljø og sikkerheds-, kemikaliesikkerheds- og ESG og bæredygtighed-produkter.
DK D4H news tile 1
juni 24, 2025

London, Storbritannien – 24. juni 2025 – EcoOnline har i dag offentliggjort opkøbet af D4H, en global leder inden for software til kriseberedskab og -håndtering. D4H er anerkendt som et foretrukket valg af brugere på den førende peer-to-peer-anmeldelsesplatform G2 , og D4H har revolutioneret krisehåndtering med en intuitiv, fællesskabsdrevet og fleksibel løsning.  

Ved at integrere D4H i EcoOnlines softwaresuite inden for sikkerhed- og bæredygtighedsløsninger får kunder adgang til en brancheførende krisehåndteringsløsning, som intelligent forbindes med EcoOnlines arbejdsmiljø og sikkerheds-, kemikaliesikkerheds- og ESG og bæredygtighed-produkter. Kunderne vil dermed bedre kunne koordinere indsatser, sikre synlighed af hændelser, reducere risici samt øge kontrollen. Integrationen vil således give kunderne et endnu mere robust 360-graders overblik over farer og risici samt sikre dem et stærkt realtidsberedskab ved enhver form for kritisk hændelse. 

”De risici, virksomheder står overfor i dag, er mere komplekse og uforudsigelige end nogensinde før. Uanset om det drejer sig om et kemikalieudslip, en arbejdssikkerhedshændelse eller en miljøkatastrofe, er behovet for hurtig og præcis reaktion samt kommunikation vigtigere end nogensinde,” siger Tom Goodmanson, CEO i EcoOnline. ”Ved at integrere D4H’s krisehåndteringsfunktioner i EcoOnlines softwaresuite, er vores mål at gøre det muligt for organisationer at forudse, forberede sig på og forhindre hændelser, før de sker.” 

I en nyligt offentliggjort rapport fra World Economic Forum vurderer 54 % af de adspurgte erhvervseksperter, at vi vil opleve ustabilitet og en moderat risiko for globale katastrofer i de kommende to år, mens yderligere 30 % forventer endnu mere turbulente forhold. Organisationer kan ikke længere blot ”reagere” på kriser – de skal aktivt anvende tilgængelige data og indsigter for bedre at kunne forudse, planlægge og afbøde nødsituationer, før de opstår. Med integrationen af D4H’s avancerede hændelsesintelligens, situationsoverblik i realtid samt automatiseret kommunikation og koordinering giver EcoOnline virksomheder de nødvendige værktøjer til at være på forkant med både planlagte og uforudsete hændelser – og dermed øget robusthed, minimering af driftsforstyrrelser samt bedre beskyttelse af medarbejdere, aktiver og lokalsamfund. 

D4H’s grundlægger og CEO Robin Blandford udtaler: “Siden starten har vores mission med D4H været at give beredskabsteams mulighed for at handle hurtigt og effektivt i kriser – og holde folk sikre via den mest brugervenlige platform på markedet. At blive en del af EcoOnline løfter denne mission til næste niveau, da krisehåndtering nu forbindes intelligent med EcoOnlines imponerende softwaresuite inden for arbejdsmiljø, kemikaliesikkerhed og ESG-rapportering – og dermed kan vi bedre hjælpe virksomheder med at forudse og forberede sig på risici, frem for blot at reagere.” 

Læs mere om D4H og EcoOnlines omfattende udvalg af EHS-, ESG- og kemikaliehåndteringsløsninger på ecoonline.com.

Om EcoOnline 

EcoOnline leverer innovative teknologiløsninger inden for miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed (EHS), kemikaliehåndtering samt ESG/bæredygtighed til fremsynede organisationer og ledere.  

Virksomheden blev grundlagt i 2000, og er betroet af mere end 10.000 brands verden over. EcoOnlines integrerede portefølje af SaaS-software gør det muligt for virksomheder at beskytte både mennesker og miljø gennem compliance, risikoreduktion og effektiv drift. EcoOnlines software er omfattende, men enkel at bruge og bygger på årtiers erfaring med data og indsigt samt et stærkt fokus på kundernes succes. 

Besøg ecoonline.com og tag det næste skridt mod en sikrere og mere bæredygtig arbejdsplads. 

Andre emner