Sådan sikrer du dig budget til bæredygtighedsrapportering

For mange fagfolk inden for bæredygtighed og ESG er en af de største forhindringer for at fremme klima- og bæredygtighedsinitiativer at sikre interne ressourcer – især når det gælder rapportering og overholdelse af flere standarder og protokoller.

Mens nogle krav til bæredygtighedsrapportering er obligatoriske, bliver andre frivillige protokoller – såsom Carbon Disclosure Project (CDP) – i stigende grad betragtet som strategiske investeringer. Hvad er udfordringen ved dette? Du skal finde måder at overbevise din økonomidirektør om at investeringer i bæredygtighedsinitiativer, som ikke er obligatoriske vil stemme overens med organisationens prioriteringer: risikostyring, afkast og langsigtet værdi.

Her er tre praktiske måder at opbygge en overbevisende business case i relation til bæredygtighedsrapportering – samtidig med at du taler CFO’ens sprog.

Indholdsfortegnelse

Klik på et specifikt afsnit nedenfor for at navigere til det pågældende område:

• 1. Brug bæredygtighedsrapportering som et risikostyringsværktøj
• 2. Forbind rapportering med strategiske forretningsmål
• 3. Læg vægt på effektivitet med de rigtige værktøjer
• Sidste overvejelse: Tal i resultater, ikke i akronymer

1. Brug bæredygtighedsrapportering som et risikostyringsværktøj

CFO’er er opmærksomme på risici, og bæredygtighedsrapportering handler grundlæggende om at identificere og håndtere både klimarelaterede og bredere ESG-risici. Fra fysiske risici som ekstremt vejr til overgangsrisici – som lovgivningsmæssige ændringer, skader på omdømmet og forstyrrelser i forsyningskæden – hjælper rapporteringsrammer organisationer med at vurdere deres eksponering og planlægge i overensstemmelse med vurderingerne.

Ved at anvende bæredygtighedsrapportering som et værktøj i relation til virksomhedens risikostyring kan du vise, hvordan dette understøtter finansiel modstandsdygtighed og kontinuitet i driften. Fremhæv, hvordan klima- og ESG-risici i stigende grad er væsentlige for investorer, forsikringsselskaber og tilsynsmyndigheder. Sandsynliggør, hvordan struktureret rapportering er en proaktiv måde at reagere på risici.

Tip: Henvis til hvordan din rapportering stemmer overens med globalt anerkendte rammer som TCFD, EU CSRD og IFRS S1 og S2 – rammer, som er ved at blive indarbejdet i finansielle og lovgivningsmæssige standarder globalt.

2. Forbind rapportering med strategiske forretningsmål

Bæredygtighedsrapportering handler ikke kun om compliance men også om konkurrenceevne. Mange organisationer bruger dette til at vise lederskab, opfylde investorernes forventninger og styrke deres brands omdømme.

Hvis din virksomhed har offentlige ESG-mål, netto-nul-mål eller forbereder sig på forordninger som EU’s CSRD eller Californiens SB 253 og SB 261, kan bæredygtighedsrapportering fungere som en bro mellem ambitioner, ansvarlighed og kommende lovgivning. Initiativer i relation til dette understøtter også bedre beslutningstagning ved at synliggøre data. Data, der kan bidrage til at understøtte, berige og optimere strategier både på organisationsniveau såvel som på tværs af afdelinger – fra indkøb til produktudvikling og fra salg til drift.

Tip: Vis hvordan bæredygtighedsrapportering kan åbne op for adgang til kapital, forbedre ESG-ratings eller opfylde leverandør- og kundekrav. Disse resultater understøtter direkte virksomhedens vækst.

3. Læg vægt på effektivitet med de rigtige værktøjer

En af de mest almindelige indvendinger mod bæredygtighedsrapportering er den forventede tids- og ressourcebyrde. Men med de rigtige systemer på plads bliver processen betydeligt mere håndtérbar.

En veldesignet softwareløsning til rapportering kan strømline dataindsamlingen, reducere de krævede manuelle ressourcer samt sikre konsistens på tværs af rapporteringscyklusser. Det sparer ikke kun tid, men reducerer også risikoen for fejl og forbedrer datakvaliteten.

Tip: Fokusér på den driftseffektivitet og de omkostningsbesparelser der kan realiseres ved at anvende en centraliseret og skalérbar platform til klimaoplysning.