Mere end blot et IT-problem: cyberhændelser og krisehåndtering

Flere og flere af vores daglige processer er afhængige af teknologi for at fungere – både på arbejdet og i hjemmet. Selvom der har været ubestridelige fordele ved dette skifte, medfører denne stigende afhængighed af digitale systemer også sine egne udfordringer.

En af disse udfordringer er den uundgåelige stigning i antallet af cyberhændelser, som er en voksende bekymring for virksomheder i alle størrelser og brancher. Cybersikkerhed er traditionelt blevet set som udelukkende IT-afdelingens ansvar. Den største eksponering, andre dele af organisationen får, vil være den lejlighedsvise phishing-mail eller advarsler om ikke at klikke på mistænkelige links. Men disse hændelser kan hurtigt eskalere til omfattende kriser for virksomheden – kriser, der påvirker alt fra servicelevering til omdømme, omsætning og overholdelse af lovgivning (compliance).

I dette blogindlæg undersøger vi, hvordan en cyberhændelse kan udvikle sig til en virksomhedskrise, hvorfor god krisehåndtering er essentiel, og hvordan den rette teknologi kan muliggøre hurtig og effektiv respons, når der er meget på spil.

1. Hvad er en cyberhændelse?

En tilladelse til varmt arbejde er et formelt, skriftligt dokument, der autoriserer og kontrollerer en specifik opgave med varmt arbejde under definerede, sikre forhold. I praksis er det en tjekliste og en godkendelsesformular, der får alle til at ‘stoppe op og tænke sig om’, før en brænder tændes, eller gnisterne flyver.

En cyberhændelse kan defineres som et forsøg på – eller et gennemført – brud på sikkerhedsforanstaltningerne i et digitalt system, netværk eller en tjeneste. Hændelserne kan variere fra uautoriseret adgang til bevidst skade eller datatyveri. Menneskelige fejl, der opstår internt, kan også være en faktor, hvis medarbejdere for eksempel ikke har en god forståelse for reglerne for datahåndtering.

Ifølge den amerikanske organisation Small Business Administration koster cyberkriminalitet den globale økonomi omkring 445 milliarder dollars hvert år.”

2. Almindelige former for cyberhændelser

Her er nogle af de mest almindelige typer af cyberhændelser:

Malware-angreb er angreb med ondsindet software omfatter alle programmer eller koder, der er skabt med det formål at skade en computer, et netværk eller en server. Malware-angreb inkluderer ransomware (løsesumsoftware). Her bliver offerets data krypteret, og angriberen kræver betaling for dekrypteringsnøglen.

I et spyware-angreb bruges ondsindet software til at inficere en enhed. Der indsamles herefter data om brugerens internetaktivitet uden dennes viden. Der findes mange andre former for malware-angreb, herunder trojanske heste, keyloggere og botnets.

Phishing og social engineering ‘Phishing’ er en udbredt form for cyberangreb, hvor angriberen forsøger at skaffe følsomme oplysninger – adgangskoder, kontooplysninger, kreditkortnumre osv. – ved at lokke offeret til at dele dem. Denne form for cyberangreb sker typisk via e-mail, SMS, sociale medier og telefonopkald.

En almindelig form, som virksomheder kan møde, er svindel med deaktivering af konti. Offeret modtager en haste-e-mail, der ser ud til at komme fra en tjeneste, de benytter, og som opfordrer dem til at indtaste loginoplysninger, da de ellers risikerer, at deres konto bliver deaktiveret. Ofte bruges en overbevisende kopi af tjenestens hjemmeside til at narre offeret.

DoS- og DDoS-angreb (Denial-of-Service) DoS-angreb og distribuerede DoS-angreb (DDoS) målrettes hjemmesider og servere ved at oversvømme dem med falske forespørgsler for at opbruge deres ressourcer og forstyrre driften. Dette resulterer i, at tjenester bliver forsinket i en periode, eller at hjemmesider tages helt offline.

3. Hvornår bliver en cyberhændelse til en krise for virksomheden?

Nu hvor vi kender nogle af de mest almindelige former for cyberhændelser, lad os se på, hvordan de kan udvikle sig til en alvorlig virksomhedskrise. Her er et par scenarier:

Driftsforstyrrelser og systemnedetid – der varer i timer eller endda dage – kan forstyrre forretningsdriften voldsomt. Det kan for eksempel være en kundevendt hjemmeside, der går ned, en e-handelsplatform, der holder op med at behandle betalinger, eller et nedbrud i det interne netværk, som forhindrer medarbejdere i at tilgå kritiske værktøjer.

I september 2025 oplevede bilproducenten Jaguar Land Rover omfattende produktionsstop efter et cyberangreb. Dette medførte alvorlige forstyrrelser i deres globale drift, standsede produktionen og tvang dem til at lukke deres IT-netværk ned.

Et databrud eller et cyberangreb, der blotlægger følsomme kunde- eller medarbejderdata, kan have alvorlige lovgivningsmæssige konsekvenser. GDPR og andre databeskyttelseslove pålægger virksomheder strenge rapporteringsprotokoller ved databrud. Manglende overholdelse reglerne kan resultere i store bøder, juridiske omkostninger og alvorlig skade på omdømmet.

I maj 2021 oplevede det irske sundhedsvæsen (HSE) et omfattende ransomware-angreb, der tvang organisationen til at lukke alle IT-systemer ned. Det efterfølgende databrud medførte, at data på 520 patienter blev offentliggjort. I 2024 stod HSE over for 473 retssager vedrørende databeskyttelse.

Bemærk: Selvom begreberne ‘cyberangreb’ og ‘databrud’ ofte bruges i flæng, er de forskellige. Et brud refererer til en hændelse, hvor nogen opnår uautoriseret adgang til personlige data eller virksomhedsdata.

En virksomheds brand og omdømme kan lide uoprettelig skade, hvis hændelsen får bred opmærksomhed. Negativ presse kan føre til tab af tillid fra kunderne, et fald i markedsværdi samt en varig negativ påvirkning af forbrugernes syn på virksomheden.

Ifølge Hiscox’s Cyber Readiness Report for 2024 havde 47 % af de organisationer der havde oplevet en cyberhændelse sværere ved at tiltrække nye kunder efter angrebet, 38 % oplevede dårlig omtale og 43 % mistede eksisterende kunder.

4. Hvordan ser god krisehåndtering ud?

Den bedste måde at begrænse konsekvenserne af en cyberhændelse på er gennem effektiv krisehåndtering. Men hvordan ser det ud i praksis? Lad os tage et kig:

Klare roller og ansvarsområder
Et af de vigtigste elementer i en succesfuld kriserespons er transparens og tydelighed. En struktureret krisehåndteringsplan bør identificere roller på tværs af afdelinger for at sikre, at alle kender deres ansvar under en krise. For eksempel kan IT-afdelingen fokusere på inddæmning, mens kommunikationsteamet håndterer interne og eksterne udmeldinger.

Samarbejde på tværs af afdelinger
En cyberhændelse er sjældent isoleret til kun at omfatte IT-afdelingen. Afhængigt af omfanget vil andre afdelinger såsom juridisk afdeling, HR, compliance og kundeservice skulle inddrages.

Dokumenterede handlinger og procedurer
Enhver organisation bør have en dokumenteret krisehåndteringsplan, der skitserer standardprocedurer for håndtering af cyberhændelser. Denne plan bør indeholde trin-for-trin instruktioner om, hvordan man vurderer situationen, hvordan man kommunikerer med interessenter samt hvordan man løser problemet.

5. Teknologiens rolle i krisehåndtering

Teknologiens rolle i krisehåndtering
En gennemtænkt strategi for teknologi kan være forskellen på en smidig, koordineret indsats og en uoverskuelig situation, der kan komme ud af kontrol. Her er, hvordan den rette teknologi kan understøtte mere intelligent krisehåndtering ved cyberhændelser:

Hurtig respons
Jo hurtigere organisationen kan inddæmme truslen, desto mindre skade vil den forvolde. Med den rette software til krisehåndtering kan teams kommunikere hurtigt, følge fremskridt og samarbejde effektivt. En platform, der muliggør sporing af hændelser, uddelegering af opgaver og opdateringer på tværs af afdelinger, sikrer, at alle hele tiden er informerede om det samme.

Brugervenlighed
Softwaren bør ikke gøre en i forvejen svær situation mere kompleks. De bedste løsninger er intuitive, nemme at navigere i og kan tages i brug hurtigt uden behov for omfattende træning. Dette gør det muligt for de ansatte at komme hurtigt i gang og holde fokus på at løse krisen fremfor at blive udfordrede af komplicerede værktøjer.

Tilpasning
Alle organisationer er forskellige, og det samme er deres behov for krisehåndtering. Softwaren bør give mulighed for tilpasning, så den passer til virksomhedens specifikke krav. Uanset om det handler om at skræddersy arbejdsgange, integrere med eksisterende systemer eller tilpasse softwaren til forskellige typer kriser, sikrer tilpasningsdygtige værktøjer, at løsningen er så effektiv som muligt.

Dokumentation og rapportering
Udover at hjælpe med at håndtere den aktuelle krise, giver god software mulighed for klar dokumentation af alle handlinger foretaget under hændelsen. Dette er afgørende for analysen efter hændelsen samt for juridisk og myndighedsmæssig rapportering.

6. Konklusion

Som vi har set ovenfor, er cyberhændelser ikke længere kun IT-problemer – de repræsenterer forretningsmæssige problemer. Når hændelserne eskalerer ud over det tekniske domæne og begynder at påvirke driften, omdømmet eller compliance, kræver de en hurtig, koordineret og kontrolleret indsats. Uden en ordentlig krisehåndteringsplan risikerer organisationer skader på omdømmet, økonomiske sanktioner og driftsforstyrrelser.

Vil du vide mere om dette emne, og hvordan du kan bruge software til at forbedre din organisations respons? Book et møde med en af vores dygtige konsulenter og få en vurdering af din organisations beredskab.