Arbejdsmiljøet i en nøddeskal – Få styr på kerneopgaverne i EHS-arbejdet
Vi gennemgår følgende:
- Hvorfor er EHS vigtigt?
- Lovgivningen på området – et kort oprids
- Kerneopgaverne i arbejdsmiljøarbejdet
- Hændelser – hvad er det og hvorfor er de centrale i arbejdsmiljøarbejdet?
- Risikovurdering og APV
- Sikkerhedsrunderinger
- Dataudtræk til evaluering
- Hvorfor er arbejdsmiljø vigtigt og hvem har ansvaret?
Hvorfor er EHS vigtigt?
Mange virksomheder kæmper med at få overblik over arbejdsmiljøopgaverne – og det kan føles uoverskueligt at leve op til både lovgivning og interne krav. Når virksomheder henvender sig til os, er det ofte fordi de ønsker at gå et skridt videre i deres arbejdsmiljøarbejde. De vil mere end blot at registrere arbejdsulykker eller gennemføre en årlig sikkerhedsrundering. Men mange mangler en konkret ramme for, hvordan de griber det systematiske arbejdsmiljøarbejde an.
EHS – Environment, Health and Safety – er afgørende for enhver moderne virksomhed, der ønsker at skabe en sikker, sund og ansvarlig arbejdsplads. Men EHS handler ikke kun om at undgå ulykker og leve op til lovkrav. Det er et strategisk indsatsområde, der bidrager direkte til virksomhedens bundlinje, omdømme og evne til at tiltrække og fastholde medarbejdere.
Nogle af de vigtigste grunde til, at EHS er vigtigt, er:
- Lovpligtige krav og compliance – alle virksomheder er forpligtede til at overholde arbejdsmiljølovgivningen, herunder regler om APV, risikovurdering, ulykker, instruktion, årlig arbejdsmiljødrøftelse m.m. Uden systematisk EHS-arbejde risikerer virksomheden bøder, påbud eller i værste fald erstatningssager. Et stærkt EHS-set up sikrer compliance og dokumentation – og gør jer trygge overfor både Arbejdstilsyn og interne revisioner.
- Færre ulykker og sygedage. Systematisk EHS-arbejde forebygger arbejdsulykker, nærved-hændelser og nedslidning. Det betyder færre afbrydelser i driften, lavere fravær og færre sygedage samt styrket trivsel og medarbejdertilfredshed. Et systematisk EHS-arbejde betaler sig – både menneskeligt og økonomisk.
- Forretningsværdi og effektivitet. EHS-arbejdet skaber overblik og struktur, hvilket øger effektiviteten. Når arbejdsmiljøopgaver er digitalt understøttet, bliver det lettere at identificere risici tidligt, handle systematisk på afvigelser og prioritere indsatser baseret på data. Det frigør ressourcer og skaber bedre beslutningsgrundlag – hvilket i sidste ende understøtter virksomhedens præstationer og mål.
- Attraktiv arbejdsplads og stærkt employer brand. Et stærkt fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed signalerer, at virksomheden tager ansvar for sine medarbejdere. Det har stor betydning for både fastholdelse og rekruttering – især i brancher med høj konkurrence om kvalificeret arbejdskraft.
- Understøtter ESG og bæredygtighed – EHS er tæt forbundet med virksomheders ESG-strategi (Environmental, Social, Governance). Gennemsigtighed, dokumentation og en kultur præget af konstante forbedringer er nøgleelementer, når man skal rapportere på sociale og arbejdsmiljømæssige forhold.
- Understøtter en læringskultur. Når hændelser registreres, analyseres og deles, styrkes den organisatoriske læring. Det skaber et arbejdsmiljø, hvor fejl og hændelser bruges som læring – og ikke er noget, man skjuler.
Lovgivningen på området – et kort oprids
Bekendtgørelse 65 – systematisk arbejdsmiljø – siger i korte træk
- Arbejdsmiljørisici skal identificeres og risikovurderes, og det skal sikres, at der laves forebyggende tiltag til nedbringelse
- Skriftlig handlingsplan med ansvar, og opfølgning på om handlinger er effektive og fyldestgørende. Skal gennemføres mindst hver 3. år eller ved væsentlige ændringer i arbejdsforhold, og det skal kunne bevises, at AMO har deltaget
- Ulykker skal rapporteres i overensstemmelse med bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet. (Virk.dk), undersøges og gentagelse skal hindres
- Ulykker skal rapporteres i overensstemmelse med bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet. (Virk.dk), undersøges og gentagelse skal hindres
- Det skal sikres, at arbejdsmiljøet til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
- Arbejdsgiver skal sammen med AMO årligt evaluere på arbejdsmiljøpræstationen i virksomheden ved en arbejdsmiljødrøftelse, hvor også følgende års planlægning indgår
- Det skal sikres, at der gives tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion jvf. Arbejdsmiljøloven
Det omfatter at følgende forhold (minimumskrav fra AT til APV)
- Fysiske forhold: Eksempelvis arbejdslokalet, omgivelserne, indeklima, vibration og belysning
- Ergonomiske forhold: Herunder tungt arbejde, ensidigt gentaget arbejde og arbejds- og løftestillinger
- Psykiske forhold: Blandt andet arbejdstid, tidspres, ensformighed, indflydelse, vold og alenearbejde
- Kemiske forhold: Heri indbefattet arbejde med stoffer og materialer
- Biologiske forhold: Såsom bakterier, virus og svampe.
- Ulykkesrisiko: Eksempelvis maskiner, håndværktøj, færdsel, håndtering, brand og eksplosion.
Kerneopgaverne i arbejdsmiljøarbejdet
Et systematisk og velforankret arbejdsmiljøarbejde er afgørende for at forebygge ulykker, styrke sikkerhedskulturen og sikre trivsel. Hos EcoOnline anvender vi ofte en enkel model med seks centrale områder, der danner rygraden i en stærk arbejdsmiljøindsats og tilsammen kan udgøre fundamentet for en effektiv og målrettet indsats:
- Registrering og analyse af hændelser og ulykker – I bør undgå gentagelser gennem årsagsanalyser og systematiske korrigerende og forebyggende forbedringer
- Sikkerhedsgennemgange og audits – vores anbefaling er, at I gennemfører regelmæssige og dokumenterede runderinger med konkrete handlingsplaner. Vi skal følge op på, om korrigerende og forebyggende tiltag virker godt nok og vi skal lave nye effektive tiltag, hvis de ikke gør
- Risikovurdering og APV – Identificér og risikovurder arbejdsrelaterede farer – og prioriter forebyggende tiltag. Vi skal rapportere hændelser – både ulykker og tilløb til ulykker – samt håndtere og undersøge hændelser, så vi sikrer effektive forebyggende tiltag
- Dataudtræk og rapportering – I bør gøre brug af data til at evaluere og forbedre arbejdsmiljøindsatsen. Systematisk dataindsamling og opfølgning muliggør dette
- Afhold årlige arbejdsmiljødrøftelser og planlægningsmøder – her kan I sætte retning og fastlægge fokuspunkter for næste års arbejdsmiljøindsats
- Sørg for oplæring og instruktion – herved sikrer I at alle relevante medarbejdere ved hvordan – og hvorfor – de skal bidrage
Der er forskellige KPI’er (Key Performance Indicators), delmål og tal, du kan kigge på, hvis du vil måle, om arbejdsmiljøet er godt, og hvor der er plads til forbedringer. Nogle områder kan gøres meget konkrete, og andre er mere ukonkrete, men giver plads til analyse. Men der findes en række værktøjer, du kan bruge til at tage temperaturen på arbejdsmiljøet i din virksomhed.
Eksempler på værktøjer/KPI’er til at vurdere arbejdsmiljøet:
- Arbejdspladsvurdering (APV)
- Ulykkesfrekvens
- Sikkerhedsobservationer og korrigerende/forebyggende handlinger
- Kemiske risikovurderinger foretaget
Se flere eksempler i vores guide ’10 arbejdsmiljø-KPI’er, du bør måle’
Rapportering af hændelser – hvad er det, og hvorfor er de centrale i arbejdsmiljøarbejdet?
Hændelser dækker over både ulykker og nærved-ulykker – altså situationer hvor noget kunne være gået galt. Netop disse hændelser rummer værdifuld viden om, hvor arbejdsmiljøet halter, og hvor der er behov for handling. Ved systematisk at registrere, analysere og følge op på hændelser, kan man identificere grundlæggende årsager og iværksætte målrettede forbedringer, der forebygger gentagelser.
Årsagsanalyser og løbende læring gør hændelseshåndtering til et centralt omdrejningspunkt i enhver stærk arbejdsmiljøindsats – og et vigtigt redskab til at opbygge en proaktiv sikkerhedskultur. Vigtigt er det også, at alle skal kunne rapportere og at én skal følge op og sikre, at de nødvendige data er til stede. Der er én der har ansvaret for at vurdere alvorligheden og om sagen skal undersøges. Der er én der har ansvaret for at undersøge sagen i dybden og eventuelt sikre godkendelse.
Formålet med dette arbejde er, at:
- Vi sikrer, at alle hændelser rapporteres og håndteres
- Vi sikrer en foruddefineret proces, som alle hændelser skal igennem pba type og alvorlighed
- Vi sikrer, at ansvaret uddelegeres og opfølges
- Vi sikrer, at ansvarlige bliver notificeret, når de har et ansvar
- Vi sikrer, at forebyggende handlinger bliver defineret
- Vi sikrer, at data til statistikker og analyse er til stede
Risikovurdering og APV
Et sikkert arbejdsmiljø starter med overblik. Risikovurdering og arbejdspladsvurdering (APV) er fundamentale værktøjer til at identificere, vurdere og prioritere arbejdsmiljømæssige risici – både fysiske, psykiske og organisatoriske.
Ved at arbejde systematisk med risikostyring sikres det, at potentielle farer ikke overses, og at de mest kritiske risici håndteres først. En veldokumenteret risikovurdering/APV skaber ikke blot lovpligtig dokumentation, men bliver et aktivt redskab i den daglige arbejdsmiljøindsats. Når disse kobles sammen med konkrete handlingsplaner og løbende opfølgning, omsættes indsigt til reel forebyggelse – og bidrager til både trivsel, sikkerhed og effektivitet.
Hvad får vi ud af at opsætte og gennemføre risikovurderinger udover, at det bliver registreret?
Formålet med dette arbejde er, at:
- Vi sikrer, at skabeloner, tilrettede til formålet, er tilgængelige, opsættes og benyttes
- Vi sikrer en foruddefineret proces, som alle punkter i skabelonen skal igennem pba alvorlighed (aktuel og potentiel) og farekategorier
- Vi sikrer, at ansvaret uddelegeres og opfølges
- Vi sikrer, at ansvarlige bliver notificeret, når de har et ansvar
- Vi sikrer, at forebyggende handlinger bliver defineret
- Vi sikrer, at data til statistikker og analyse er til stede
I relation til en løbende arbejdspladsvurdering er det vigtigt at:
- Vi får en vurdering af medarbejdernes arbejdsforhold
- Vi imødekommer krav om at medarbejderne deltager i processen
- Vi husker at APV’en skal omfatte bade psykisk og fysisk arbejdsmiljø
- Vi overvejer om vurderingen skal være anonym eller sporbar
Sikkerhedsrunderinger
Hvad får vi ud af at opsætte og gennemføre sikkerhedsgennemgange, udover at det bliver registreret?
- Vi sikrer, at skabeloner, tilrettede til formålet, kan opsættes og benyttes
- Vi sikrer en foruddefineret proces, som alle punkter i skabelonen skal igennem pba alvorlighed
- Vi sikrer, at ansvaret uddelegeres og opfølges
- Vi sikrer, at ansvarlige bliver notificeret, når de har et ansvar
- Vi sikrer, at forebyggende handlinger bliver defineret
- Vi sikrer, at data til statistikker og analyse er til stede
Det er også vigtigt, at vi sikrer roller og ansvar i relation til dette arbejde, der skal være én der opsætter en skabelon for gennemgangen. Én har ansvaret for at gennemføre den og én har ansvar for at vurdere handlinger, uddelegere, følge op samt eventuelt godkende. Det kan sagtens være den samme person, der har ansvaret, men det skal tages.
Dataudtræk til evaluering
Et stærkt arbejdsmiljø bygger på mere end gode intentioner – det kræver viden, overblik og systematisk opfølgning. Her spiller data en afgørende rolle. Når hændelser, risikovurderinger, sikkerhedsrunderinger og andre arbejdsmiljøaktiviteter registreres digitalt og struktureret, skaber det et solidt datagrundlag, der muliggør reel indsigt i, hvor og hvordan indsatsen skal styrkes.
Gennem løbende dataudtræk og rapportering bliver det muligt at spotte mønstre, identificere højrisikoområder og dokumentere effekten af iværksatte tiltag. Det sikrer, at arbejdsmiljøindsatsen ikke hviler på mavefornemmelser – men på fakta. Samtidig er dokumentation ofte et krav fra både myndigheder og ledelse, og med valide data ved hånden står man stærkere i både audits, arbejdsmiljødrøftelser og strategisk planlægning. Kort sagt: Data gør det muligt at styre, udvikle og forbedre arbejdsmiljøet med præcision og proaktivitet. Hos EcoOnline har vi gennem mere end 20 år specialiseret os i at levere systemer til systematisk arbejde med arbejdsmiljø – grib endelig fat i os, hvis I har behov for hjælp med professionalisere jeres arbejdsmiljøaktiviteter yderligere.
Hvorfor er arbejdsmiljø vigtigt?
5 grunde til, at arbejdsmiljø er vigtigt:
- Vi har alle ret til at gå sikkert og trygt på arbejde.
- Arbejde udgør for mange af os en stor del af vores liv; vi bruger mange timer på arbejde, og derfor er miljøet, vi befinder os i på arbejdspladsen vigtigt for vores generelle trivsel og helbred.
- Det koster penge at have højt fravær, produktionsstop og stor udskiftning af medarbejdere, hvilket kan være en konsekvens af et dårligt arbejdsmiljø.
- Det kan have indflydelse på virksomhedens ry, konkurrenceevne og mulighed for at tiltrække medarbejdere, fordi et godt arbejdsmiljø giver mening.
- Som arbejdsgiver vil du naturligvis gerne overholde Arbejdsmiljøloven for at passe på dine medarbejdere og undgå bøder m.m.
Reglerne for arbejdsmiljø i Danmark kan du finde i Arbejdsmiljøloven og i AT’s bekendgørelser. Formålet med Arbejdsmiljøloven er ”at skabe et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet” (kilde: Arbejdsmiljøloven). Kort sagt skal vi alle sammen kunne udføre vores arbejde på en måde, der er så sikker og sund for os som muligt. Det er arbejdsgiverens ansvar at sætte rammerne for arbejdsmiljøet. Men som medarbejder kan du også selv gøre en del for at bidrage til et godt arbejdsmiljø og afhjælpe eventuelle arbejdsmiljøproblemer.
Michelle Bjerg
Country Marketing Manager