Indhold i guiden:
Koblingen mellem EHS og ESG har aldrig været stærkere end i dag. Organisationer skal nu kunne dokumentere alt fra compliance til bæredygtig drift for at imødekomme de stigende krav fra omverdenen.
Hvordan forbedrer du sikkerheden på arbejdspladsen? Hvad var ulykkesfrekvensen i jeres organisation sidste år? Hvad gøres der for at reducere virksomhedens CO2-udledninger? Overholder I CSRD fuldt ud? Værdifulde data indsamlet af EHS-teams er nøglen til at besvare disse spørgsmål og til at udforme en effektiv ESG-strategi.
I denne guide kigger vi på, hvordan du nedbryder datasiloer, sikrer compliance og bruger dine sikkerhedsdata til at vinde investorernes tillid.
Integrér EHS i ESG-rammerne
EHS og ESG er begreber, der ofte nævnes sammen, når man diskuterer ansvarlig forretningspraksis. I nogle virksomheder er det endda de samme fagfolk, der er ansvarlige for både EHS og ESG, da deres mål og ansvarsområder overlapper hinanden.
Selvom EHS og ESG er tæt forbundet med hinanden, er det to forskellige begreber – og forskellene mellem dem er vigtige at forstå.
1.
Miljø, sundhed & sikkerhed (EHS):
EHS handler om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, overholdelse af lovgivning og virksomhedens miljøpåvirkning. For EHS-ansvarlige er kerneopgaven at skabe en stærk sikkerhedskultur og sikre medarbejdernes trivsel, samtidig med at man tager ansvar for virksomhedens påvirkning af det omkringliggende samfund. Det indebærer en systematisk indsats til indsamling af data, som skal rapporteres i overensstemmelse med gældende standarder. Og samtidig en systematisk tilgang til at bruge de data til at skabe forbedringer på arbejdspladsen.
2.
Miljø-, sociale og ledelsesmæssige påvirkninger (ESG):
ESG omfatter et bredt sæt kriterier og anvendes bl.a. af investorer og interessenter som en måde at måle, hvor ansvarlig og bæredygtig en virksomhed er på kort og lang sigt. Her fokuseres på tre nøgleområder:
Miljø: En virksomheds indvirkning på planeten – herunder energiforbrug, CO2-aftryk, affaldshåndtering og samlede emissioner.
Socialt: Hvordan en virksomhed behandler mennesker – altså de ansatte, lokalområdet og samfundet som helhed. Det sociale aspekt af ESG tager højde for faktorer som menneskerettigheder, mangfoldighed og støtte til samfundet.
Governance / ledelse: Dette område relaterer til, hvordan en virksomhed drives med fokus på etik, gennemsigtighed og ansvarlig forretningspraksis.
EHS spiller en central rolle i ESG-rapportering – især når det kommer til emner som affaldshåndtering, klimarisici, medarbejdersikkerhed og mental sundhed. De data, som EHS-teams indsamler om disse emner, kan bruges til at udforme ESG-rapporter, underbygge strategier og spore fremskridt i forhold til bæredygtigheds- og sikkerhedsmål. ESG og EHS bør gå hånd i hånd. Kun ved at integrere de to områder kan vi få et samlet overblik over en virksomheds bæredygtighedsresultater.
Styrk jeres ESG-resultater med effektiv EHS-datastyring
EHS-data er en del af fundamentet for en stærk ESG-rapportering. Ved at måle på de rette parametre kan I synliggøre jeres fokus på sikkerhed, miljø og ansvarlig drift. Da ESG-data i højere og højere grad fungerer som en central målestok for både investorer og tilsynsmyndigheder, er det afgørende med en præcis dataindsamling og fuld gennemsigtighed i rapporteringen.
Først og fremmest skal du identificere de EHS-data, der er tæt knyttet til ESG-ansvar. De vigtigste EHS-data for ESG-rapportering er:
Ulykkes- og hændelsesfrekvens
At reducere antallet af arbejdsulykker og mindske potentielle risici viser en forpligtelse i relation til at skabe et sikkert arbejdsmiljø for alle – og netop dette er formålet med EHS. Ulykkesfrekvensen er et centralt parameter i ESG’s sociale dimension, der fokuserer på de menneskelige aspekter af forretningen. Læs mere om ulykkesfrekvens her.
Medarbejdernes sundhed
Ved at måle på sundhed og trivsel synliggør virksomheden sit sociale ansvar. Disse datapunkter er direkte relateret til den sociale søjle i ESG-rapporteringen og fungerer som bevis på, at organisationens trivselsinitiativer skaber reel værdi.
Uddannelsesprogrammer
Uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne – fx inden for sikkerhed og ESG – er en central del af den sociale søjle. Det giver medarbejderne en klar forståelse for, hvordan de personligt bidrager til organisationens miljømæssige og sociale målsætninger.
Drivhusgasemissioner (GHG)
Emissioner af drivhusgasser er et af de mest centrale målepunkter for en virksomheds klimapåvirkning. Det er en hjørnesten i ESG’s miljødimension og er ofte det første, investorer og myndigheder kigger efter.
Energiforbrug
Her måles virksomhedens energieffektivitet og brug af bæredygtige energikilder. Datapunktet er en vigtig del af ‘E’et’ i ESG og viser virksomhedens vilje til at reducere sit ressourceforbrug.
Affaldshåndtering
På samme måde som de øvrige miljøparametre viser virksomhedens affaldshåndtering – herunder genanvendelse, affaldsproduktion og håndtering af farligt affald – hvor seriøst man forholder sig til sit samlede miljøaftryk.
Overholdelse af EHS-regler
Dette målepunkt dækker overholdelse af sikkerhedsstandarder og arbejdsmiljølovkrav. Compliance hører under Governance-søjlen i ESG og dokumenterer, at virksomheden opfylder sine juridiske forpligtelser på tværs af alle forretningsområder.
Gennemsigtighed i rapporteringen
Gennemsigtighed i rapporteringen er en kerneværdi i Governance-dimensionen. Det handler om, hvordan organisationen vælger at offentliggøre sine EHS-data – fra ulykkestilfælde til miljøpåvirkning. Udover at styrke jeres ESG-profil er det et kritisk element i at overholde gældende lovkrav.
Listen her er blot et udgangspunkt, ikke en komplet oversigt. Men hvordan kommer man i gang i virkeligheden? Den største udfordring er ofte at få adgang til og overblik over de store mængder data, som er nødvendige for en troværdig ESG-rapportering.
Undgå siloer og få bedre dataindsamling
Hvis din virksomhed kæmper med datasiloer, er I ikke alene. EHS-data er ofte spredt på tværs af afdelinger og gemt i alt fra isolerede IT-systemer og endeløse regneark til – i værste fald – støvede papirkopier i en skuffe et eller andet sted. For moderne organisationer er effektiv dataudnyttelse ikke længere et ‘valg’, men en absolut topprioritet. Dårlig datakvalitet er nemlig en direkte vej til fejlbehæftede beslutninger, forspildte muligheder og muligt tab af omdømmet.
Virksomheder bør følge ‘best practice’ for dataindsamling og rapportering. Og her er vores bud på, hvordan det kan se ud:
Automatisér din dataindsamling
Hav altid de mest opdaterede tal. Brug værktøjer til automatisk at indsamle, behandle og integrere data i realtid.
Standardisér dine processer
Brug ensartede processer for at optimere forståelse og sikre nøjagtighed.
Overhold lovgivningen
Hold dig opdateret om lovgivningsmæssige krav til EHS og ESG, så du kan overholde dem.
Brug digitale værktøjer
Strømlin dine processer, sig farvel til administrative udfordringer og opbevar alle dine data ét sted.
Prioritér gennemsigtighed
Præsentér dine data tydeligt via kontrolpaneler og bæredygtighedsrapporter, så interessenter og investorer har adgang til dem.
Udnyt kraften i AI
AI- og machine learning-værktøjer åbner en helt ny verden – tænk på forudsigelige indsigter og præskriptive anbefalinger.
Validér dine data
Etablér et system med kontrol og balance for at sikre, at de data, du har indsamlet, er nøjagtige. Regelmæssige revisioner og krydskontrol af datakilder vil hjælpe med dette.
Samarbejd med andre teams
Teams bør arbejde på tværs af funktioner for at sikre en problemfri dataintegration i hele organisationen.
Centrale lovkrav for ESG
Lovgivningen inden for bæredygtighedsrapportering er skærpet markant de seneste år, og myndighederne håndhæver i dag langt strengere krav til offentliggørelse af ESG-data. Om jeres rapportering er obligatorisk eller frivillig, afhænger af forskellige kriterier, som du kan finde i CSRD-direktivet. Det er derfor afgørende at have overblik over jeres forpligtelser, så I altid sikrer fuld compliance.
Rapporteringsrammerne nedenfor er i vid udstrækning afhængige af præcise EHS-data for at kunne vurdere virksomhedens faktiske resultater. Uden de konkrete målinger fra EHS-arbejdet mangler ESG-rapporteringen det fundament, der gør den troværdig og sammenlignelig.
Der er de seneste år etableret flere ESG-rammer og standarder, herunder:
Direktiv om bæredygtighedsrapportering for virksomheder (CSRD)
CSRD standardiserer rapporteringskravene og trækker på rammeværk som EU-taksonomien og ESRS (European Sustainability Reporting Standards) til at vejlede virksomheder i deres bæredygtighedsrapportering. Formålet er at skabe større gennemsigtighed og ansvarlighed i virksomhedernes ESG-indsats.
International Sustainability Standards Board (ISSB)
ISSB blev etableret i 2021 som et uafhængigt organ med ansvar for at udvikle og godkende IFRS Sustainability Disclosure Standards (IFRS SDS). Organet opererer under tilsyn af IFRS Foundation og blev skabt for at sikre global konsistens og gennemsigtighed i bæredygtighedsrapporteringen.
Sustainability Accounting Standards Board (SASB)
I samarbejde med IFRS Foundation udvikler SASB branchespecifikke standarder for bæredygtighedsrapportering, der hjælper virksomheder med at formidle kritiske ESG-data til deres investorer. Standarderne fokuserer på de mest finansielt væsentlige emner inden for 77 forskellige brancher, hvilket gør det lettere for virksomhederne at skabe reel gennemsigtighed i deres rapportering.
Global Reporting Initiative (GRI)
GRI (Global Reporting Initiative) leverer et af verdens mest anerkendte og omfattende rammeværker for bæredygtighedsrapportering. Ved at benytte GRI-standarderne får virksomheder et struktureret fundament til at identificere, administrere og dokumentere deres væsentlige påvirkninger på både økonomi, miljø og mennesker. Dette gør det muligt for organisationer at udvise reel gennemsigtighed og tage et aktivt ansvar for deres globale aftryk over for både investorer, myndigheder og øvrige interessenter.
Fordelene ved frivillig ESG-rapportering
Hvorfor bruge ressourcer på at offentliggøre ESG-data, hvis det ikke er et lovkrav? Det er naturligt at spørge, om det ekstra arbejde for teamet overhovedet er investeringen værd. Svaret er et klart ja. Frivillig rapportering er en strategisk gevinst for fremsynede virksomheder; det giver jer ikke blot mulighed for at dokumentere jeres bæredygtighedsindsats, men fungerer også som et stærkt bevis på gennemsigtighed, der får jer til at skille jer ud fra konkurrenterne.
Tal fra McKinsey viser, at hele 90 % af virksomhederne i S&P 500-indekset nu offentliggør ESG-rapporter. Den udvikling er ikke tilfældig – her er de vigtigste grunde til, at jeres organisation bør følge trop.
Fra indsigt (og hensigt) til ansvarlig handling
Vil du opbygge en ansvarlig virksomhed, er ESG-rapportering fundamentet. Det giver jer det nødvendige overblik over jeres nuværende performance på bæredygtighedsområdet. Når I har styr på jeres data, kan I gå fra hensigt til handling – uanset om det handler om at nedbringe emissioner eller optimere ressourceforbruget – og sikre, at hver beslutning hviler på et solidt grundlag.
Nedbring udgifter gennem datadrevet indsigt
ESG-rapportering hjælper din virksomhed med at reducere omkostningerne. Når I kortlægger jeres forbrug af energi og håndtering af affald, får I et klart billede af, hvor pengene reelt bliver brugt. Det giver jer et solidt grundlag for at træffe beslutninger om mere effektive processer eller skifte til billigere, vedvarende energiløsninger, der både gavner miljøet og reducerer de faste omkostninger.
Styrk jeres tiltrækningskraft over for investorer og forbrugere
Hele 85 % af verdens kapitalforvaltere prioriterer i dag ESG som et kerneområde. Det er derfor ingen overraskelse, at virksomheder med stærke bæredygtighedsinitiativer er langt mere attraktive for investorer. Årsagen er tredelt: For det første anses disse virksomheder for at være mindre risikable grundet deres ansvarlige beslutningstagning. For det andet sender ESG-rapportering et klart signal om langsigtet strategisk tænkning. Endelig viser tallene, at stærk ESG-performance fører til højere afkast – i 63 % af tilfældene har ESG-initiativer en direkte positiv indvirkning på aktiekursen.
Forbrugerne følger trop: 76 % fravælger aktivt virksomheder, der ikke respekterer miljøet eller deres medarbejdere, mens 88 % belønner virksomheder med stærke ESG-initiativer med deres loyalitet. Ved at dokumentere jeres indsats gennem gennemsigtig rapportering viser I omverdenen, at jeres organisation tager ansvar. Det styrker ikke blot jeres omdømme, men giver også en markant konkurrencefordel i markedet.tioner at udvise reel gennemsigtighed og tage et aktivt ansvar for deres globale aftryk over for både investorer, myndigheder og øvrige interessenter.
Ledelsens betydning for synergien mellem EHS og ESG
Bæredygtighed starter i toppen. For at EHS og ESG for alvor skal batte, er det afgørende med ledere, der går forrest og sætter retningen for resten af organisationen. Det handler om at vise, at ansvarlighed og god ledelse er topprioriteter, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Ved at nedbryde siloerne og tænke EHS og ESG sammen som to sider af samme sag, kan ledelsen høste de fulde fordele af en helhedsorienteret strategi, hvor sikkerhed og miljøansvar går hånd i hånd med forretningsmæssig vækst.
Fem eksempler på lederskab inden for ESG
Mange af de mest succesfulde virksomheder har valgt at forankre deres bæredygtighedsindsats i selve ledelsen. Det ses blandt andet ved udnævnelsen af dedikerede Chief Sustainability Officers (CSO’er), ESG-ansvarlige eller EHS-direktører, der har mandat til at implementere initiativer på tværs af hele organisationen.
Kate Brandt, Chief Sustainability Officer, Google
Google har forpligtet sig til at være CO2-neutral inden 2030. Det er blot et eksempel på de mange miljøinitiativer, som Brandt går ind for. Hun kom til Google i 2019 med en mission om at indarbejde bæredygtighed i alt, hvad Google gør.
Amanda Gardiner, Head of ESG, Meta
Det er klart, at bæredygtighed er af største betydning for Meta. Virksomheden har allerede opnået 100 % vedvarende energi og netto-nul-emissioner for deres globale aktiviteter. De planlægger at nå netto-nul-emissioner for hele deres værdikæde inden 2030.
David Picton, Senior VP, ESG og bæredygtighed, EcoOnline
David arbejder i krydsfeltet mellem vores kunder, kommercielle teams og produktudvikling for at designe og implementere værdiskabende ESG- og CSR-løsninger. EcoOnline blev for nylig anerkendt som markedsleder i Verdantix’ prestigefyldte Green Quadrant: EHS Software 2025-rapport. Rapporten fremhæver de absolut stærkeste aktører inden for sikkerheds- og bæredygtighedsløsninger, hvor EcoOnline skilte sig ud blandt over 300 leverandører på grund af vores fokus på innovation og pålidelighed.
Rishi Jain, Head of Impact, Liverpool Football Club
Rishi Jain leder Liverpool FC’s bæredygtighedsstrategi, The Red Way, som er i overensstemmelse med 14 af FN’s mål for bæredygtig udvikling og fokuserer på mennesker, planeten og samfund. Han blev for nylig anerkendt som en ‘fremtidig leder’ ved Global Sustainability & ESG Awards.
Salah Said, chef for bæredygtighed og ESG, Klarna
Salah leder Klarnas bæredygtighedsindsats og presser fintech-giganten til at være den bedste i sin klasse. Hans arbejde har for nylig indbragt Klarna Net Zero Award ved Global Sustainability & ESG Awards.
Tips & anbefalinger
At føre grønne initiativer succesfuldt ud i livet er en holdindsats. Selvom ledelsen stikker kursen ud, kræver det et tæt tværfagligt samarbejde mellem afdelinger som EHS, bæredygtighed og governance. Samtidig er det afgørende at inddrage både interne og eksterne interessenter for at sikre, at visionerne bliver omsat til konkrete resultater.
De bedste måder for ledere at opnå dette på er blandt andet:
- Skab klare kommunikationskanaler for at gøre samarbejdet nemmere.
- Sæt klare mål og prioriteter.
- Styr tidsplaner og forventninger.
- Lyt altid til dine interessenter og medarbejdere.
- Brug teknologiske løsninger til at gøre arbejdet lettere og strømline processer, forbedre datanøjagtigheden, fremme samarbejde og skabe grundlaget for mere intelligente beslutningsprocesser. Den rigtige teknologi giver medarbejderne mulighed for at spille en aktiv rolle i EHS/ESG-arbejdet.
- Fejr de små sejre for at holde momentum i gang.
4 generelle anbefalinger til EHS- og ESG-ledelse:
1) hold dig opdateret om dine rapporteringsforpligtelser
2) standardisér procedurer
3) øg effektiviteten
4) udnyt de værktøjer, du har til rådighed.