Kemisk Arbejdsmiljø: Få styr på det basale, du skal vide

Kemisk Arbejdsmiljø: Få styr på det basale, du skal vide

Published 30 november, 2021

4 minute read

Kemisk arbejdsmiljø går under din virksomheds generelle arbejdsmiljø. Du får her vores bud på helt basale ting, du skal vide og være opmærksom på, når det kommer til arbejdet med kemikalier på din arbejdsplads.

Gratis guide: Dine 6 pligter til dokumentation af farlige stoffer og materialer  >

Se også de 6 pligter i denne korte video (og få de uddybende beskrivelser i guiden ovenfor).


Indhold

  1. Hvad er kemisk arbejdsmiljø?
  2. Hvad er farlig kemi?
  3. Hvad er en kemisk APV?
  4. Hvordan laves en kemisk APV?

Hvad er kemisk arbejdsmiljø?

Som dansk arbejdsgiver er du forpligtet til at sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Sådan står det i Arbejdsmiljøloven, der tilstræber at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Løst oversat skal arbejdsgiver altså beskytte sine medarbejdere i alle dele af arbejdsmiljøet – også når det kommer til det kemiske arbejdsmiljø.

Kemisk arbejdsmiljø handler om, hvorvidt du bliver udsat (eller eksponeret) for farlige stoffer og materialer på din arbejdsplads. Det kan både være naturligt fremkomne eller menneskeskabte kemiske stoffer (kilde).

Farlige stoffer og materialer er i praksis både ’almindelige’ kemikalier, som vi kender fra hjemmet, såsom:

  • Universalrengøring
  • Spraydåser og maling
  • WD-40
  • Håndsprit

Men det er også mere skadelige (kradse) kemikalier som:

  • Epoxy
  • Asbest (her også asbest støv)
  • Cellulosefortynder
  • Acetone

 

Hvad er farlig kemi?

Farlig kemi er, overordnet set:

  1. Produkter, som er CLP-klassificerede (så har de et farepiktogram)
  2. eller produkter, der bliver farlige på den måde, som du anvender dem på

1. Produkter, som er CLP-klassificerede

CLP står for ”Classification, labelling and packaging” og er en forordning under det europæiske kemiagentur, ECHA. I Danmark skal du både følge nationale og EU-direktiver indenfor arbejdsmiljø.

Når kemiske produkter er CLP-klassificerede, er de mærket med et farepiktogram på både sikkerhedsdatabladet og etiketten:

CLP-mærker-til-blog

Et farepiktogram hed for nogle år siden ’et faremærke’ i lovgivningen, men det bliver til hverdag brugt lidt i flæng.

Du kan hente vores one-pager/plakat med en kort beskrivelse af hvert af de 9 farepiktogrammer her.

 

2. Produkter, der bliver farlige på den måde, som du anvender dem på

Indtil 2019 skulle du udfylde Arbejdspladsbrugsanvisninger og tage højde for om et produkt var farligt eller ikke-farligt.

I dag er det ikke så simpelt.

Du kan længere ikke nøjes med at kategorisere produkter som enten 'farlige' eller 'ikke-farlige' – det kommer helt an på, hvordan du anvender dem, og hvordan dine arbejdsprocesser er indrettet.

I stedet for APB skal skal du derfor lave kemisk risikovurdering (kemisk APV), hvor hele processen omkring et kemikalie regnes med såsom:

  • eksponeringsgrad,
  • -mængde,
  • -tid,
  • værnemidler

Læs alt du skal vide om de nye regler: Fra APB til kemisk APV

Kemiske produkter, der bliver farlige, på den måde du anvender dem på, er for eksempel (kilde):

  • træstøv,
  • svejserøg,
  • mekanisk bearbejdning,
  • aerosoler

Vand er et andet eksempel. Det kan være skadeligt i brancher som hjemmehjælpen eller rengøring, da vand kan nedbryde fedtceller i huden og give hudsygdomme og allergi. Vand kan også være en risiko for det kemiske arbejdsmiljø hos frisører, hvor også hårplejeprodukter kan være farlige alene på grund af eksponeringsvarighed og -mængde.

New call-to-action

 

Yderligere 7 punkter, der afgør om kemi er farligt

Hvis kemiens verden var simpel, kunne du nøjes med de to ovenstående kriterier til at vurdere, om et produkt er farligt – men det er (kemiens) verden ikke.

Arbejdstilsynet har yderligere syv kriterier til at afgøre, om et kemisk produkt er farligt eller ej (kilde):

  1. Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter de regler, der er fastsat i CLP-forordningen, men som ikke skal klassificeres. Det kan være fx kosmetik, lægemidler og affald.

  2. Stoffer og materialer, der er optaget med en grænseværdi i bekendtgørelse om grænseværdier.

  3. Materialer, der indeholder 1 pct. eller derover (for gasformige materialer 0,2 pct.) af et stof, der er optaget med en grænseværdi i bekendtgørelse om grænseværdier.

  4. Stoffer, materialer og arbejdsprocesser, der er omfattet af kræftbekendtgørelsen.

  5. Stoffer, materialer og arbejdsprocesser, der er omfattet af bekendtgørelse om asbest.

  6. Andre stoffer og materialer, der er omfattet af krav om sikkerhedsdatablade efter REACH-forordningen.

  7. Stoffer og materialer, som kan indebære en risiko på grund af deres fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber, og den måde, hvorpå disse anvendes eller forekommer på arbejdspladsen, se eksemplerne nedenfor.

Al informationen om et produkts farlighed kan du finde i sikkerhedsdatabladet.

 

Hvad er en kemisk APV?

Vi har allerede været inde på det. Den lovpligtige kemiske APV kaldes også for kemisk risikovurdering og erstattede i 2019 Arbejdspladsbrugsanvisningerne.

Du skal udarbejde kemisk APV for at vurdere, om produkterne – på den måde du anvender dem på – udgør en risiko for ansattes sikkerhed og sundhed (kilde). Kemisk APV er en del af din virksomheds generelle Arbejdspladsvurdering.

Kemisk APV er lovpligtig at lave på alle arbejdspladsens farlige produkter og skal indeholde følgende 7 vurderingselementer:

  1. Stofferne og materialernes farlige egenskaber

  2. Eksponeringsgraden, - typen og varigheden

  3. Omstændighederne ved arbejde med farlige stoffer og materialer, herunder mængden

  4. Virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller træffes

  5. Hvor det er muligt, de konklusioner, der kan drages af foretagne arbejdsmedicinske undersøgelser

  6. Grænseværdier fastsat af Arbejdstilsynet

  7. Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed

Se webinaret: Sådan udfører du de 7 punkter i en kemisk APV >

 

Hvordan laves en kemisk APV?

Du kan udarbejde en kemisk APV på mange måder. Der er kort sagt metodefrihed. Nogle vælger at lave den i hånden, andre bruger et stykke software.

Ligegyldig, hvilken proces du anvender, er der nogle gode trinvise råd, du skal følge:

  • Lav en produktoversigt over alle jeres farlige produkter (her skal du indhente  sikkerhedsdatabladene fra jeres leverandører)
  • Hold sikkerhedsdatabladene opdaterede ved ændringer
  • Den kemiske risikovurdering skal være skriftlig
  • Den kemiske APV skal være tilgængelig for alle ansatte (det er de samme regler som en ’almindelig’ APV)
  • Ny aktivitet må først igangsættes, når du har risikovurderet

Det næste skridt er at lave en kemisk APV. Det gør du ved at tage højde for og inddrage de 7 vurderingselementer, som er nævnt ovenfor.

Hent også: Trin for trin-skabelon til kemisk APV >

 

Sådan kan du gruppere produkter i dine kemiske risikovurderinger

Metode- og formfriheden for kemisk APV betyder, at du kan vælge at gruppere din produkter i de kemiske risikovurderinger på forskellige måder.

Det er temmelig smart. Du sparer nemlig en hulens masse tid, fordi du ikke nødvendigvis skal lave en kemisk risikovurdering på hvert enkelt produkt, men kan gøre det på hele arbejdsprocessen.

Du kan for eksempel gruppere efter:

  • Arbejdsprocesser
  • Produkter, der minder om hinanden i type og anvendelse
  • Enkelte produkter (her især særligt farlige produkter)

Arbejdstilsynet indførte lovændringen fra APB til kemisk APV i 2019, da de ville væk fra en tanke om det enkelte produkts farlighed til at tænke mere i arbejdsprocesser. Derfor er det også en anbefaling fra Arbejdstilsynet, at du grupperer efter arbejdsprocesser (kilde).

En arbejdsproces kunne for eksempel være ’rengøring af et badeværelse’-

Når du grupperer på arbejdsprocesser, skal du tage udgangspunkt i det farligste produkt under de 7 vurderingselementer, så du har taget højde for den risiko, produktet indebærer.

Ved at gruppere i arbejdsprocesser, kan du også tage højde for, om produkterne udvikler farlig kemi undervejs. Det kan f.eks. være dieselos, gyllegas eller svejserøg – eller andre kemiske reaktioner, som opstår, når du anvender produkterne.

New call-to-action

 

Du kan styre og dokumentere dit kemiske arbejdsmiljø med software

Du kan sagtens styre dit kemiske arbejdsmiljø analogt. Men der er mange fordele ved at digitalisere din håndtering. 

Du slipper blandt andet for at:

  • opdatere alle dine sikkerhedsdatablade manuelt i enkelte afdelinger
  • logge og dokumentere din løbende indsats
  • lede fysiske mapper og excel-filer igennem for de nyeste versioner af SDS'er, kemiske APV'er og lignende

Du får til gengæld:

  • Fri adgang til 500.000+ SDS'er på 29 sprog (heraf 85.000+ på dansk)
  • automatisk logging af jeres kemi-tiltag
  • simpel kemisk APV med eksisterende skabeloner
  • og meget mere. 

Lad os vise dig hvordan. Se vores gennemgang af vores software til kemikaliestyring, Chemical Manager, som allerede bruges af 6.700+ virkosmheder i mere end 90 brancher. Vi har både kunder, som har 10 og 10.000 medarbejdere.

Chemical Manager | EcoOnline

 


Forfatter Michelle Bjerg

Michelle er Country Marketing Manager i EcoOnline Danmark. Hun har flere års erfaring med marketing og kommunikation og stor passion for at formidle indhold inden for arbejdsmiljøområdet. Alle indlæg skrevet af Michelle er udarbejdet i tæt samarbejde med produktspecialister med høj faglig viden på området.

Vores relaterede indlæg

| Arbejdsmiljø / EHS
CO2-ækvivalenter og drivhusgasser

Du er muligvis allerede bekendt med begrebet ’drivhusgasser’. Men ved du også, hvordan CO2-ækvivalenten hænger sammen...

| Arbejdsmiljø / EHS
Kort guide til dobbelt væsentlighedsanalyse

Den dobbelte væsentlighedsanalyse er et udtryk, du nok har hørt ifm. ESG, CSRD eller bæredygtighedsrapportering. I...

| Arbejdsmiljø / EHS
Hvad er den tredobbelte bundlinje?

Der har i flere år nu været et stigende fokus på ’den tredobbelte bundlinje’. Men hvad dækker begrebet over, og hvad...