Hvordan påvirker distancearbejde dine medarbejderes trivsel?

Hvordan påvirker distancearbejde dine medarbejderes trivsel?

Published 9 september, 2022

4 minute read

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med Malene Friis Andersen på baggrund af hendes oplæg ved EcoOnlines Arbejdsmiljødag 2022.

I dette indlæg kigger vi på, hvordan den nye arbejdssituation efter coronakrisen med hjemsendelser, distancearbejde og hjemmekontorer har påvirket medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljøet på en arbejdsplads.

Læs bl.a. om

  • hvad en hybrid arbejdsplads er;
  • hvilken indflydelse det har på det psykiske arbejdsmiljø, at mange arbejdspladser har indført faste arbejdsdage, muligheden for at arbejde hjemme, distancearbejde og flex-muligheder;
  • og hvilke nye fokusområder, du i arbejdsmiljøorganisationen skal være opmærksom på.

 

Hent vores APV-skabelon med konkrete eksempler på spørgsmål >

Det psykiske arbejdsmiljø – kort og præcist

Det gode arbejdsmiljø består både fysiske og psykiske faktorer. Fokus bør være ligevægtigt på begge områder – også selvom der sjældent kommer påbud til det psykiske – og det ser vi også i højere og højere grad, at det er.

De psykiske forhold er sværere at definere end de fysiske, da de varierer for den enkelte medarbejder. Det kan være alt fra pressede deadlines og urealistiske forventninger til mobning og ubehagelig stemning – og ikke mindst kan privatlivet også rumstere.

Men det kan også være faktorer som manglende social kapitel og fællesskabsfølelse, der skaber et dårligt psykisk miljø, hvor medarbejderne ikke trives.

 

Hvad er en hybrid arbejdsplads?

En hybrid arbejdsplads er en arbejdsplads, hvor medarbejderne har mulighed for både at arbejde hjemme/væk fra kontoret eller på selve arbejdspladsen. Nogle steder fungerer det ved at være nogle faste dage om ugen, og andre steder placerer medarbejderne deres hjemmearbejdsdage, som de har lyst til.

Der kan derfor være en del af medarbejderne, som primært arbejder på kontoret, mens andre arbejder fra andre lokationer som hjemmet, sommerhuset, på en café eller sågar i et andet land.

Det er meget forskelligt, hvordan arbejdspladser løser det. Men i bund og grund er det et spørgsmål om at skabe en arbejdsplads med fleksibilitet til, at man ikke skal være fysisk til stede for at løse sine arbejdsopgaver.

 

Hvordan påvirker distancearbejde arbejdsmiljøet?

Malene Friis Andersen, autoriseret psykolog, forfatter og ekspert i ledelse, stress og psykisk arbejdsmiljø, har været leder af forskningsprojektet coronatrivsel.dk. Dette projekt har haft til formål at undersøge, hvordan nedlukningen og hjemmearbejdet i 2020 har påvirket de enkelte medarbejdere.

I undersøgelsen viste det sig, at flere medarbejdere fik det bedre, da de ikke skulle møde ind på kontoret, men kunne arbejde fra deres spisebord. Trivslen steg, og der var samtidig færre stressramte. Men hvorfor?

Hvis du vil læse nogle resultater fra forskellige undersøgelser, anbefaler vi bl.a. disse kilder:

 Det skyldes bl.a., at medarbejderne fik mere indflydelse på deres arbejdsopgaver; de var i højere grad med til at planlægge hvad, hvordan og hvornår. Ledelsen blev samtidig mere tydelig i deres prioriteringer og blev mere involveret i medarbejdernes hverdag og opgaveplanlægning.

”Dette er uden tvivl en vigtig indsigt for alle arbejdspladser, som endelig ikke må blive forsømt, nu hvor corona ikke længere er højaktuel og nødvendiggør, at vi arbejder hjemme”, siger Malene Friis Andersen.

 

Den nye arbejdsarena: Hjemmet

Hjemmearbejde

For mange er hjemmet blevet den nye primære arbejdsarena. Muligheden for hjemmearbejde har i høj grad skabt en ny form for fleksibilitet på mange arbejdspladser, men det er blandet, hvordan medarbejderne egentlig har det med det.

Nogle medarbejdere elsker at arbejde derhjemme. Det giver dem mulighed for – eller en opfattelse af mulighed for – at nå mange flere ting. Det giver tid til fordybelse, og de behøver ikke at bruge rejsetid til og fra arbejde.

”Men der findes også medarbejdere, der bestemt ikke foretrækker denne arbejdsarena. De er rastløse og får ikke givet den skalle, som de havde regnet med. Det hele går faktisk lidt langsommere, og de mangler den sociale kontakt”, lyder det fra Malene.

Så hvordan imødekommer man begge grupper?

SKAL det være det ene frem for det andet? Enten eller?

Nej, det behøver det selvfølgelig ikke.

Som arbejdsplads er man nødt til at være påpasselig med ikke at forherlige hjemmearbejde, da der skal være plads til alle typer af medarbejdere. Der skal være plads til, at man foretrækker forskellige måder at arbejde på, da den ene ikke er mere korrekt end den anden.

Og så findes der jo også en hel gruppe af medarbejdere, hvor hjemmearbejdet slet ikke er en mulighed. Hvad med dem?

 

Konsekvenserne ved distancearbejde

Hvis du ikke er opmærksom på trivslen på en hybrid arbejdsplads, kan det have konsekvenser for de ansattes relationer og for hele organisationen. Det gælder bl.a.:

  • Medarbejderne imellem: Med distancearbejde kan de sociale og faglige relationer på arbejdet svækkes og medføre følelsen af isolation og ensomhed.
  • Mellem leder og medarbejder: Lederen kan ubevidst favorisere medarbejdere på arbejdspladsen, men også overbebyrde dem, da de er til stede. Medarbejdere fra distancen kan komme til at overarbejde for at vise deres værd.
  • Hele organisationen: Distancen kan svække fællesskabsfølelsen blandt alle medarbejderne og dermed sammenhængskraften i organisationen. Det kommer dog an på antallet af hjemmearbejdsdage, understreger Malene Friis Andersen.

Hav in mente, at de ovenstående konsekvenser kommer an på arbejdspladsens grad af distancearbejde og medarbejdernes indbyrdes afhængighed af hinanden. Alle fordele og konsekvenser vil variere fra arbejdsplads til arbejdsplads.

Men én ting er sikker: I er nødt til at italesætte dem.

 

Mere kommunikation kan skabe bedre trivsel

Det hybride arbejde gør, at du som leder, AMR, mellemleder må tale mere eksplicit om medarbejdernes trivsel og det generelle arbejdsmiljø. For ellers ved du ikke, hvordan medarbejderne egentlig har det.

Problemet med hjemmearbejde er, at du, de andre medarbejdere og ledelsen ikke kan se, om en medarbejder mistrives, er ensom eller døjer med stress. Og når vi siger ’se’, mener vi alle de der små clues i hverdagen, som kan pege i retning af det eller det andet. Ting som, om medarbejderen går med til frokost, trækker sig fra gruppesamtaler og den slags tegn. De sidder jo derhjemme.

”Vi ser også en konsekvens i form af, at der kan være flere, som ikke melder sig syge, hvis de kan arbejde hjemme i stedet for. Derfor kan sygefraværet være en faktor, som er svær at kigge på i den her sammenhæng”, påpeger Malene.

Trivslen skal derfor blive genstand for tale, og det kan gøres på mange forskellige måder.

  • Det kan være efter behov eller systematisk
  • Det kan foregå verbalt, skriftligt, fysisk eller online
  • Spørgerammen skal helst adressere alt fra generel trivsel, arbejdsopgaver og ressourcer til udfordringer og barrierer
  • Der skal også være mulighed for at snakke om next step i form af støtte, behov og forbedringer, så det ikke forbliver status quo

APV-skabelon, APV-spørgeskema

 

Er den hybride arbejdsplads god eller dårlig?

Der er ikke noget entydigt svar.

Forskningen kan i hvert fald på nuværende tidspunkt ikke komme med et svar på, om det gavner eller slider; eller om det skaber mindre eller mere stress for en medarbejder.

Det er derfor jeres egen vurdering, der skal i spil her.

”Som arbejdsplads skal I kigge på jeres medarbejderstab og vurdere, hvordan medarbejderne rent faktisk har det. Er de glade og får de mere søvn og en bedre privatlivsbalance? Eller er de stressede, ensomme og skaber uønsket merarbejde?”, siger Malene.

Det er højst sandsynligt ikke et nemt spørgsmål at finde svar på, men der er kun én måde at prøve: Gennem trivselsdialog med de ansatte.

Pst! Læs mere om, hvordan du kan undersøge arbejdsmiljøet med APV’en her >

 

Om Malene Friis Andersen

Malene er erhvervspsykolog, gæsteprofessor ved NFA & selvstændig. Hun specialiserer sig i det psykiske arbejdsmiljø og har de seneste år i høj grad beskæftiget sig med emnet ’den hybride arbejdsplads’ eller ’distancearbejde’, og hvad dette betyder for en arbejdsplads og dens medarbejdere.

Dette fortalte Malene en masse om på EcoOnlines Arbejdsmiljødag 2022, og det er på denne baggrund, at dette indlæg er udarbejdet.

Følg Malene på LinkedIn >

 

New call-to-action


Forfatter Michelle Bjerg

Michelle er Country Marketing Manager i EcoOnline Danmark. Hun har flere års erfaring med marketing og kommunikation og stor passion for at formidle indhold inden for arbejdsmiljøområdet. Alle indlæg skrevet af Michelle er udarbejdet i tæt samarbejde med produktspecialister med høj faglig viden på området.

Vores relaterede indlæg

| Arbejdsmiljø / EHS
Kort guide til dobbelt væsentlighedsanalyse

Den dobbelte væsentlighedsanalyse er et udtryk, du nok har hørt ifm. ESG, CSRD eller bæredygtighedsrapportering. I...

| Arbejdsmiljø / EHS
Hvad er den tredobbelte bundlinje?

Der har i flere år nu været et stigende fokus på ’den tredobbelte bundlinje’. Men hvad dækker begrebet over, og hvad...

| Arbejdsmiljø / EHS
Ulykkesfrekvens – Hvad fortæller den, og hvordan måler du den?

Hvis din arbejdsplads ønsker at kortlægge og måle antallet af fraværsskader i forhold til arbejdstimer, er...