Her finder du en lille ESG-ordbog, der giver en kort forklaring på de mest gængse forkortelser og udtryk inden for ESG-området.
Indhold i ordbogen:
- ESG
- CSRD
- CSDD
- ESRS
- SDG
- CDP
- TCFD
- SEC
- SECR
- SBTi
- EPD
- CSR
- EHS
- LCA
- Scope 1, 2 og 3
- Emissionsfaktorer
- Double Materiality Assessment / dobbeltvæsentlighedsanalyse
- Den tredobbelte bundlinje
- Drivhusgasser
- Biodiversitet
- EUDR og afskovning
- Greenwashing
ESG
ESG står for Environment, Social og Governance. På dansk står ESG for miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige forhold.
ESG er udsprunget af EU’s Disclosureforordning, der trådte i kraft i 2021.
ESG er en måde at bedømme virksomheder på, som ikke fokuserer på økonomiske resultater. Det kan lidt forsimplet oversættes til ’bæredygtighedsrapportering’.
Forordningen om ESG-rapportering kræver, at alle store virksomheder i EU skal offentliggøre data om virkningerne af deres bæredygtighedsrisici og -aktiviteter. Virksomheder skal fremadrettet dokumentere deres proces for og resultater af en ’dobbeltvæsentlighedsanalyse’ (double materiality assessment), som viser deres vigtigste påvirkninger af omverden og omverdens vigtigste påvirkninger af virksomhederne.
Læs mere om, hvad ESG er her >
Sådan kan vi hjælpe med ESG:
Vi tilbyder en softwareløsning til bæredygtighedsrapportering (ESG-rapportering), som er anvendt af virksomheder gennem +15 år.
Læs mere om vores system til ESG-rapportering her >
CSRD
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive. Det er et direktiv, der blev offentliggjort af Europa-Parlamentet i 2022 og handler om rapportering af virksomheders bæredygtighed. CSRD er en forordning om miljømæssig, social og ledelsesmæssig rapportering (ESG-rapportering), der kræver, at alle store virksomheder i EU skal offentliggøre data om virkningerne af deres bæredygtighedsrisici og -aktiviteter.
CSRD blev søsat med et formål om at gøre op med uensartede rapporter og greenwashing i EU.
Læs mere om CSRD og kravene til ESG-rapportering her >
CSDDD
CSDDD står for Corporate Sustainability Due Diligence Directive og blev vedtaget af EU Kommissionen i februar 2022. Formålet med direktivet er at fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd og at forankre menneskerettigheder og miljøhensyn i virksomhedernes aktiviteter og virksomhedsledelse.
CSDDD er endnu ikke trådt i kraft og kan tidligst forventes at gælde i Danmark fra 2026.
ESRS
ESRS står for European Sustainability Reporting Standards. ESRS består af en række standarder, som alle virksomheder, der er omfattet af CSRD (se ovenfor) skal følge i deres ESG-rapportering.
SDG
SDG står for Sustainability Development Goals. På dansk er SDG bedre kendt som FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. De blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.
CDP
CDP står for Carbon Disclosure Project. CDP er en non-profit organisation, der blev grundlagt i 2000. CDP driver det største globale oplysningssystem, der dækker tusindvis af virksomheder, byer, stater og regioner. I årtier har virksomheder frivilligt oplyst deres globale drivhusgasudledning til CDP.
TCFD
TCFD står for Task Force on Climate-Related Financial Disclosures. TCFD har udviklet en ramme for virksomheder til effektivt at oplyse om klimarelaterede risici og muligheder gennem deres eksisterende rapporteringsprocesser.
SEC
SEC står for Securities and Exchange Comission. United States Securities and Exchange Commission (U.S. SEC) har fastsat en regel om obligatorisk offentliggørelse af klimarisici.
SECR
SECR står for Streamlined Energy and Carbon Reporting. I Storbritannien skal børsnoterede virksomheder eller virksomheder med mere end 250 ansatte (men mindre end 500) rapportere i henhold til SECR.
SBTI
SBTi står for Science Based Target Initiative. Science Based Target Initiative blev grundlagt i 2015 med målet om at opmuntre virksomheder til at sætte videnskabeligt baserede mål for emissionsreduktioner baseret på klimaforskning. SBTi er et samarbejde mellem Carbon Disclosure Project (CDP), World Resources Institute (WRI), World Wildlife Fund (WWF) og UN Global Compact.
EPD
EPD står for Environmental Product Declaration. En EPD er en miljøvaredeklaration, der dokumenterer og informerer om et produkts miljøpåvirkning og er et afgørende dokument, når man skal lave bæredygtigt byggeri. Læs mere om EDP’er her >
CSR
CSR står for Corporate Social Responsibility. CSR handler om, at en virksomhed udviser ansvarlighed overfor dens nærværende samfund og forsøger at drive forretning på en social og samfundsmæssig fornuftig/ansvarlig måde.
Eksempler på CSR-relaterede aktiviteter er reduktion af GHG-emissioner og CO2-fodaftryk, frivilligt arbejde og donationer til lokalsamfundet samt forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.
EHS
EHS står for Environment, Health and Safety. EHS er et begreb, der omfavner tiltag, som hjælper med at styre miljømæssige, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige faktorer for at opretholde et godt arbejdsmiljø og reducere hændelser på arbejdspladsen.
I Danmark er det et lovkrav, at du som virksomhed skal sikre sunde og sikre forhold på arbejdspladsen, for at dine medarbejdere kan udføre deres arbejde fuldt forsvarligt.
Læs mere om, hvad EHS er, og hvilke lovkrav, der er her >
Læs mere om, hvordan EHS og ESG overlapper her >
LCA
LCA står for Life Cycle Assessment (livscyklusvurdering på dansk). Det er en metode til at vurdere, hvilke potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, der er knyttet til et givent produkt eller service. LCA bygger på livscyklustankegangen, hvor man vurderer hele produktets livscyklus fra vugge til grav i miljøvurderingen. Du kan læse mere om LCA her >
Scope 1, 2 og 3
Scope 1, 2 og 3 refererer til emissioner eller udledninger.
De tre scopes identificerer, om en udledning er et direkte resultat af en organisations gøren, eller om den er indirekte forbundet med dens arbejde.
Scope 1 er de direkte emissioner fra en virksomheds egne faciliteter, maskiner eller køretøjer.
Scope 2 er de indirekte emissioner, der er forbundet med daglig praksis som f.eks. produktion af varme, elektricitet, damp og/eller køling.
Scope 3 er de indirekte emissioner, der stammer fra alle andre aktiviteter og kilder, som ikke er omfattet af scope 2. De omfatter forretningsrejser, pendling, affald og tredjepartsleverancer.
Emissionsfaktorer
Emissionsfaktorer er omregninger, der anvendes på aktivitetsdata for at muliggøre omregning fra rå-data til estimerede drivhusgasemissioner.
Double materiality assessment / dobbeltvæsentlighedsanalyse
En dobbelt væsentlighedsanalyse er en metode til at identificere og skabe overblik over, hvilke bæredygtighedsområder, der er væsentlige for din virksomhed og dens omverden. I en dobbeltvæsentlighedsanalyse skal du både vurdere, hvordan din virksomhed påvirker omverdenen, og modsat, hvordan omverdenen påvirker virksomheden. Du skal vurdere, hvor væsentlige de enkelte bæredygtighedsområder er i din virksomhed og jeres værdikæde.
Et område betragtes som væsentligt, hvis I vurderer, at det har stor indvirkning på enten mennesker eller miljø og/eller har en finansiel betydning for virksomheden. De enkelte områder/indvirkninger kan være positive eller negative, og de kan være forhold, der allerede er aktuelle, eller forhold I forventer kommer til at have indvirkning i fremtiden.
Den tredobbelte bundlinje
Der har i flere år nu været et stigende fokus på ’den tredobbelte bundlinje’, hvilket vil sige, at virksomheder medtager sociale og miljømæssige faktorer i den økonomiske bundlinje. Den tredobbelte bundlinje beskrives på forskellige måder, f.eks. gennem 3 P’er; Personer, Planet og Profit, eller økonomisk indtjening, miljømæssig bæredygtighed og social retfærdighed.
Drivhusgasser
Drivhusgasser (GHG) er en fælles betegnelse for de luftarter, der bidrager til drivhuseffekten. Det er gasser, der absorberer og udsender strålingsenergi inden for det termiske infrarøde område, og det forårsager drivhuseffekten.
Læs om vores software til rapportering af drivhusgasemissioner (GHG-rapportering) >
Biodiversitet
Biodiversitet er et begreb, der omfavner mangfoldigheden af liv i alle jordens naturtyper og levesteder. Her kigger man på, hvor mange arter der findes på et bestemt sted, samt hvor meget økosystemet er blevet påvirket af menneskelig aktivitet.
EUDR og afskovning
EUDR står for European Union Deforestation Regulation.
Ansvaret for at håndhæve EURD ligger hos medlemsstaterne, og medlemsstaternes kompetente myndigheder sikrer, at denne forordning bliver overholdt fuldt ud. I Danmark er det Miljøstyrelsen, der er den kompetente myndighed, og de samarbejder med både Fødevarestyrelsen, Toldstyrelsen og andre relevante myndigheder.
Afskovning er omdannelsen af skov til en anden form for landskab. Afskovning sker, når træer og andre planter fældes. Det sker typisk for at skaffe byggematerialer eller brændsel, og de afskovede områder benyttes ofte til landbrug eller bebyggelse.
I 2024 træder EU's forordning om skovrydningsfrie produkter (EUDR) i kraft, og ifølge den skal enhver operatør eller forhandler, der markedsfører skovrisikoprodukter i EU, kunne bevise, at de ikke kommer fra arealer, der er nyligt afskovede eller er forbundet med skovforringelse. Forordningen betyder, at alle omfattede virksomheder skal implementere due diligence-systemer, der omfatter:
- Geolokalisering af alle jordlodder, hvor relevante råvarer blev produceret.
- Konkluderende og verificerbar information om, at de relevante råvarer er fri for afskovning.
- Konkluderende og verificerbare oplysninger om, at de relevante råvarer er blevet produceret i overensstemmelse med relevante lokale love (for eksempel at de ikke er produceret i områder, der er forbudt til brug i landbruget).
Læs om vores software til afskovning og forest due diligence her >
Greenwashing
Greenwashing er grøn, vildledende markedsføring.
Greenwashing sker, når virksomheder bruger ’flotte’ ord til at få varen til at fremstå mere grøn og bæredygtig, end den egentlig er, for at fremstå bedre overfor deres kunder. Man udnytter den stigende efterspørgsel på denne type produkter ved at anvende grønne og sociale værdier i deres markedsføring, men uden at efterleve det.
Det kan være når virksomheder for eksempel i deres markedsføring bruger ord som CO2-neutral, bæredygtig, klimavenlig og miljøvenlig til fremhævelse af deres produkter som værende gode for klima og miljø. Det kan kaldes for miljøpåstande.
Den første dom mod Greenwashing i Danmark blev udstedt i 2022, og i 2023 landede 146 sager om Greenwashing på forbrugerombudsmandens bord i Danmark.
Forbrugerombudsmanden har udarbejdet et sæt regler ”Forbud mod vildledning” for Greenwashing i Danmark, som du kan læse mere om her.
Psst! Du kan også se vores webinar 'Sådan tager du hul på ESG' on-demand lige her >>>