Læs om sikkerhedsdatablade, arbejdspladsbrugsanvisninger, kemisk APV, og hvad du som arbejdsgiver eller arbejdsmiljørepræsentant er lovmæssigt forpligtet til at gøre for at passe på dine medarbejdere.
Mange danskere bliver stadig udsat for farlige stoffer og materialer på deres arbejdspladser. For at reducere eksponering så meget som muligt findes der derfor en omfattende lovgivning, som regulerer brugen af skadelige stoffer og kemiske produkter.
I mange virksomheder kan der forholdsvist let implementeres foranstaltninger, som er med til at beskytte medarbejderes helbred.
I dette blogindlæg gennemgår vi 6 ting, som du er lovmæssigt forpligtet til at gøre for at sikre dine medarbejderes helbred ved arbejdet med farlige stoffer og materialer. Du kan klikke på punkterne nedenfor for at springe direkte til hvert af dem.
Pligt #1: Du skal have sikkerhedsdatablade på alle dine faremærkede produkter
Pligt #2: Dine sikkerhedsdatablade skal være opdaterede
Pligt #3: Du skal foretage kemisk risikovurdering
Pligt #4: Du skal give dine medarbejdere adgang til oplysningerne og instruere
Pligt #5: Du skal opbevare oplysningerne i 10 år efter endt brug
Pligt #6: Du skal vurdere, om særligt farlige stoffer kan substitueres
Pligt #1: Du skal have sikkerhedsdatablade på alle dine faremærkede produkter
Til navigationen
Hvis du har et produkt, som er mærket med et af de rød-hvide CLP-farepiktogrammer eller de gamle orange/sorte mærker, skal du have et sikkerhedsdatablad fra din leverandør – altså der, hvor du har købt produktet.
Gældende faremærker fra CLP-forordningen
Sikkerhedsdatabladets 16 punkter indeholder alle sikkerhedsinformationer vedrørende et stof eller et materiale, og det danner basis for virksomhedens kemiske arbejdspladsvurdering (APV), et dokument som instruerer medarbejdere i sikker håndtering af farlige stoffer og materialer.
Et 16-siders sikkerhedsdatablad på eddikesyre. Sikkerhedsdatablade kan være flere hundrede sider lange.
Det er din leverandørs pligt at levere et sikkerhedsdatablad til dig på et officielt sprog i det land du opererer i (dsv. på dansk), når du køber et produkt.
Nogle farlige stoffer kan opstå som følge af arbejdsprocessen og har derfor ikke sikkerhedsdatablade. Det kan for eksempel være støv fra arbejde med træ eller sten eller dampe skabt ved at blande kemikalier som syrer og baser sammen. Selvom der ikke findes et sikkerhedsdatablad for disse risikoelementer, skal du stadig tage højde for dem i din kemiske APV.
Vil du have helt styr på CLP-reglerne, kan du læse mere om CLP-forordningen her.
Pligt #2: Dine sikkerhedsdatablade skal være opdaterede
Til navigationen
Du er til enhver tid ansvarlig for at holde sikkerhedsinformationer på dine kemiske produkter opdaterede. Kun ved at have opdaterede informationer fra leverandøren af dine produkter, kan du være sikker på at anvende dem sikkert og minimere risikoen for sundhedsskade.
Leverandøren er forpligtet til at opdatere sikkerhedsdatabladet og sende det til dig i visse situationer:
- Så snart der foreligger nye oplysninger om farer eller andre oplysninger om produktet, som kan påvirke risikohåndteringsforanstaltningerne ved brug af et produkt.
- Når en godkendelse fra ECHA er blevet meddelt eller nægtet.
- Når der er blevet vedtaget en lovmæssig begrænsning ved brugen af produktet.
Men der er et stort forbehold: Din leverandør skal nemlig kun gøre det, hvis du har købt produktet inden for de sidste 12 måneder. Det vil sige, at hvis du har produkter stående, som er blevet købt for mere end et år siden, så skal du selv sørge for at holde øje med opdateringer.
Du skal selv sørge for at opdatere sikkerhedsdatablade på dine produkter, som er mere end ét år gamle | Kilde: REACH-forordningens artikel 32
Pligt #3: Du skal foretage kemisk risikovurdering
Til navigationen
Hvis der arbejdes med farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal du udarbejde en særlig kemisk risikovurdering (kemisk APV).
Tidligere udmøntede den kemiske APV sig i arbejdspladsbrugsanvisninger (APB’er) på de enkelte kemikalier eller kemiske produkter, men fra d. 1. juli 2019 frafalder kravet til arbejdspladsbrugsanvisninger. Det betyder mere frihed ift. udformningen af dokumentet, men du skal stadig gennemgå de samme ting.
I den kemiske APV skal der tages stilling til:
- Hvilke stoffer og materialer i virksomheden er farlige, og på hvilken måde?
- Hvordan og hvor meget udsættes medarbejderne for materialerne?
- Hvordan bruger I materialerne, fx blanding og påføringsmetode?
- Hvilke forebyggende foranstaltninger, fx afspærring, udluftning, ventilation og brug af værnemidler skal I træffe?
I din kemiske risikovurdering skal du blandt andet overveje, om udsugning er tilstrækkeligt til at fjerne luftforurening fra en arbejdsplads, eller om medarbejdere skal bære åndedrætsværn.
Arbejdspladsvurderingen udarbejdes ud fra informationerne i sikkerhedsdatabladet, samt produktets faremærkning, grænseværdier, eksponeringstid, udluftning, stoffet eller materialets fysiske tilstand (materialer i pulverform er typisk sværere at beskytte sig mod, end hvis de er i solid form) og mange andre faktorer.
Arbejdspladsvurderingen giver på den måde et overblik over krævede og anbefalede sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde med bestemte stoffer og materialer på den specifikke arbejdsplads og til den specifikke arbejdsopgave.
Læs artiklen: Kemisk risikovurdering (kemisk APV): Din komplette guide >
Brug informationer som faresætninger og sikkerhedssætninger fra sikkerhedsdatabladet til at udarbejde din kemiske APV | Vist: Udtræk fra sikkerhedsdatablad for eddikesyre.
Pligt #4: Du skal give dine medarbejdere adgang til oplysningerne og instruere i sikker anvendelse
Til navigationen
Det er arbejdsgivers ansvar at sikre de ansatte adgang til sikkerhedsoplysninger om farlige stoffer, som de anvender eller kan blive eksponeret for under udførelsen af deres arbejde.
Du skal derfor sørge for, at relevante medarbejdere til enhver tid har adgang til de skriftlige sikkerhedsoplysninger i den kemiske APV i forhold til de stoffer og materialer, de arbejder med til forskellige opgaver.
Men adgang til skriftlige informationer er ikke nok. Arbejdsgivere har også pligt til at sikre, at de ansatte modtager en effektiv og tilstrækkelig oplæring og instruktion, som baseres på arbejdspladsvurderingen.
I arbejdstilsynets seneste udmeldinger, meddeler de, at der fremover vil blive lagt mere vægt på instruktion ved deres kontrolbesøg.
Læs mere om de officielle krav til instruktion her >
Arbejdsgiver skal sikre, at ansatte, som arbejder med farlige stoffer og materialer (eller på anden måde kan blive udsat for dem), modtager tilstrækkelig instruktion i, hvordan de håndteres sikkert.
Pligt #5: Du skal opbevare oplysningerne i 10 år efter endt brug
Til navigationen
Ifølge loven skal enhver producent, importør, downstream-bruger og distributør (dvs. alle der håndterer kemikalier) samle alle oplysninger, han skal bruge for at kunne opfylde sin dokumentationspligt, og have dem tilgængelige i mindst 10 år efter det tidspunkt, hvor han sidst håndterede stoffet eller blandingen.
Efter anmodning skal han straks finde oplysningerne frem og gøre dem tilgængelige for myndighederne.
Dette er i tilfælde af, at en medarbejder på et tidspunkt i fremtiden anmelder en arbejdsskade, som kan være forårsaget af eksponering på arbejdspladsen, samt for at myndighederne kan holde øje med langtidsvirkninger af eksponering for kemikalier.
Nogle konsekvenser af eksponering, såsom kræft, viser sig i mange tilfælde først mange år senere, som det for eksempel er tilfældet ved eksponering for asbest.
Vi finder hele tiden nye stoffer, som har skadelige langtidseffekter. Ved at arkivere sikkerhedsinformationer i 10 år giver det arbejdsgiver mulighed for at vise, at man har foretaget de anbefalede sikkerhedsforanstaltninger på det pågældende tidspunkt og har gjort, hvad man kunne for at sikre medarbejderne med den viden, man havde til rådighed.
For at myndighederne kan spore langtidsvirkninger af eksponering for materialer så som asbest, skal du efter loven gemme al dokumentation for brug af kemikalier i mindst 10 år.
Pligt #6: Du skal vurdere, om særligt farlige stoffer kan substitueres
Til navigationen
Hvis du har farlige stoffer og materialer på din arbejdsplads, har du pligt til at vurdere, om de kan erstattes med mindre farlige alternativer.
Før du begynder at tænke på tekniske foranstaltninger og personlige værnemidler, skal du altså vurdere om de farlige stoffer i stedet kan fjernes eller udskiftes, da det er den sikreste løsning.
Til at vurdere alternativer kan du bruge CLP-mærkningen som vejledning. For eksempel er et stof som kun irriterer huden mindre skadeligt end et stof, som ætser huden. Ligeldes er et stof som er farligt ved indtagelse sikrere end et stof, som er farligt ved indånding, da indtagelse normalt er lettere at undgå end indånding.
Stoffets form kan også være afgørende for risikoen. For eksempel kan et stof i pulverform, som er farligt ved indånding, erstattes med det samme stof i granulatform. På den måde er der mindre risiko for indånding.%201%20Kg%20-%20B%20Company%20-%20B%20Company.png?width=1500&name=Afl%C3%B8bsrens%20(Granulat)%201%20Kg%20-%20B%20Company%20-%20B%20Company.png)
Kan nogle af jeres stoffer i flydende- eller pulverform erstattes med det samme stof i granulatform? Nogle produkter som for eksempel afløbsrens fås også i granulatform som vist her.
For at finde ud af om et stof eller materiale kan substitueres, kan du beskrive, hvilke tekniske krav der er til det stof, som skal fungere som erstatning. Derefter kan du kontakte leverandører og efterspørge mindre farlige alternativer, der lever op til de krav.
Hvis det ikke er muligt at erstatte et stof (inden for rimelighedens grænser) skal du, som arbejdsgiver eller sikkerhedsansvarlig kunne dokumentere over for arbejdstilsynet, at du har foretaget vurderingen og at du, uden held, aktivt har søgt alternativer hos tre-fire forskellige leverandører.
Hvis en virksomhed ikke har gjort nok for at substituere farlige kemikalier, kan Arbejdstilsynet give påbud om at virksomheden skal betale en konsulent til at assistere med substitution.
Konklusion
Til navigationen
Som arbejdsgiver eller arbejdsmiljøansvarlig i Danmark, har du ansvaret for at dine medarbejdere og kollegaer beskyttes mod de sundhedsskadelige kemikalier og kemiske produkter, de håndterer i deres arbejde. Dette arbejde starter med et opdateret sikkerhedsdatablad og ender ud i en kemisk arbejdspladsvurdering, som danner grundlag for en grundig instruktion i hvordan dine medarbejdere håndterer og omgås kemien på en sikker måde.
Før I begynder at anvende et stof på arbejdspladsen, skal du aktivt undersøge, om det kan erstattes med et mindre farligt alternativ. Og endelig skal oplysningerne gemmes i mindst 10 år for at holde styr på eventuelle skadelige langtidseffekter.
Få styr på kemien med Chemical Manager
Med EcoOnlines Chemical Manager holder du styr på din kemiske dokumentation og kommunikation:
- Find dine SDS'er i Nordens største SDS database
- SDS'er holdes løbende opdaterede
- Opret kemisk APV med automatisk udtræk af info fra sikkerhedsdatablad
- Og meget mere!
Se denne korte video om, hvordan du overholder alle 6 pligter med Chemical Manager >